Psykisk APV

Det sidste nye i psykisk APV processen

Alle teams har nu afholdt deres dialogmøder, og de fleste teams er helt færdige med udformningen af deres handleplan.

Følgegruppen i AU IT, bestående af Peter Bruun Nielsen, Ole Rahn, Henrik Lindskov og Bo Hansen Kops, afholdte møde d.30. juni, hvor de sammen gennemgik handleplanerne fra alle teams for at se om man havde forholdt sig til de fire temaer, og om de enkelte teams adresserede de emner, som tallene fra APV undersøgelsen havde peget på, var en udfordring. 

Følgegruppen kunne konkludere, at alle teams forholdte sig til de 4 temaer. Nogle teams havde valgt ikke at adressere alle temaer fordi de ikke havde fundet dem relevante for deres team  Ligeledes kunne følgegruppen også konstatere, at ikke alle er helt i mål endnu med færdiggørelse af handleplanerne, men følgegruppen forventer, at alle teams har dem færdige til slut august.

Chefgruppen har orienteret følgegruppen om, at de tiltag i handleplanerne, som vedr. ledelsen vil blive drøftet efter sommerferien, når de har haft mulighed for at læse dem i gennem. 

Følgegruppen præsenterede deres gennemgang af handleplanerne for LAMU og LSU d.01. juli. På dette møde blev den fremadrettede opfølgningsproces også drøftet. Den vil I høre mere om efter sommerferien. 

Det næste skridt i processen er nu, at alle teams får færdiggjort deres handleplaner, og sender dem ind til følgegruppen til slut august. Herefter præsenteres handleplanerne for LAMU i september inden de samles, og sendes ind til Enhedsadministrationen. 

Alt i alt, så virker det til, at alle er nået langt, og det virker til, at der har været en god dialog rundt omkring i de forskellige teams, som har affødt en masse tanker omkring arbejdsmiljø :)