• Arbejdsmiljø i Økonomi

Det er vigtigt, at du som medarbejder deltager aktivt ift. dit fysiske arbejdsmiljø.
Har du problemer generelt ift. dit fysiske arbejdsmiljø, så tal med dine kollegaer, din arbejdsmiljørepræsentant eller din daglige leder. Vi løser tingene sammen.

Nedenstående er anbefalinger og til din inspiration.

Storrumskontorer

Hvor f.eks. fire personer eller flere arbejder i samme lokale, stilles der store krav til arbejdsmiljøet, både det fysiske og det psykiske.

Selv forholdsvis små påvirkninger fra et dårligt indeklima kan nedsætte arbejdsevnen i et kontormiljø betydeligt. Arbejde i storrumskontorer kræver derfor særlig omtanke i forhold til de akustiske forhold, indretning, valg af materialer og teknisk udstyr. Kollegers samtaler, telefoner og støj fra tastaturer, printere og kopimaskiner kan desuden påvirke koncentrationsevnen.

Det er vigtigt, at vi, når vi sidder i storrumskontorer eller for den sags skyld, enkeltmandskontorer, er enige om de spilleregler, der gælder for lige præcis dette lokale, og at vi tager hensyn til hinanden. Det er vigtigt, at alle i din afdeling kender disse spilleregler.

Indeklima

En fast temperatur på 21 grader
Aarhus Universitet har valgt at temperaturen i alle auditorier, kontorer, kantiner og andre lokaler skal være 21 grader. Dette er en del af AU’s klimastrategi.

Endvidere anbefales det at:

  • Have ryddet op og gjort ordentligt rent
  • Lufte ud jævnligt


I bør alle være enige om, hvordan dette håndteres i det enkelte lokale, uden gene for dine kollegaer andre steder. Har du udfordringer med kulde/varme, så kontakt din arbejdsmiljørepræsentant, som vil tage dialogen med bygningsservice, hvis du ikke selv ønsker det. Det tiltræbes, at dialogen udmunder i skriftlige svar, og du vil derfor løbende blive orienteret herom.

Hold orden og ryd bunkerne på skrivebordet, så rengøringspersonalet kan komme til at gøre ordentligt rent.

Udluftning hjælper, uanset om det er sommer eller vinter. 5 min. dagligt vil give en bedre luft i lokalet. Det kunne jo være, at det var tid til en elastikøvelse på gangen imens.
Omvendt er det ligeledes vigtigt at lukke vinduerne igen, når det regner, og når du går hjem.
Regnvand trænger desværre let ind i hulmuren, og kan således med tiden risikere at være årsag til udvikling af skimmelsvamp i murværket med indeklimaproblemer til følge.

Ergonomi og indretning

Et godt ergonomisk arbejdsmiljø kan nedsætte risikoen for, at du får ondt i arme, nakke, skuldre og ryg.

Når du sidder ved en skærmarbejdsplads i mange timer om dagen, er det vigtigt, at den er ordentligt indrettet. Det er derfor også vigtigt, at du varierer dine arbejdsstillinger.

Det er vigtigt, at du også selv har fokus på, om din arbejdsplads er indrettet efter dine behov. Du kan evt. tage fat i din arbejdsmiljørepræsentant eller leder, som vil komme forbi og kigge på din indretning og give gode råd.

  • Varier dine siddestillinger
  • Stå op eller bevæg dig rundt indimellem
  • Brug funktionen på dit hæve-sænkebord

Du opfordres til at deltage i de ergonomikurser, der afholdes én gang årligt, hvis arbejdet tillader det. Det kan anbefales at lave elastikøvelser, 2 min. daglig træning er faktisk nok. Find elastikøvelser her. Elastikker fås ved at kontakte Staben - staben.okobyg@au.dk.

Lyd, støj og akustik

Lyd-, støj- og akustikforhold har stor betydning for arbejdsmiljøet og kan resultere i arbejdsmiljømæssige gener som træthed, koncentrationsbesvær og hovedpine. Derfor er det vigtigt, at der er leveregler og enighed om, hvordan disse forhold kan begrænses på de enkelte kontorer. 

Belysning og skærmbriller

Belysning

Lys er en væsentlig del af arbejdsmiljøet. Er det kunstige og naturlige lys ikke tilpasset arbejdets art og medarbejderens behov, kan det resultere i arbejdsmiljømæssige gener som træthed, synsbesvær og hovedpine. Arbejdsstillingerne kan desuden blive akavede med skulder-, ryg- og nakkegener til følge. Hvis du synes du har udfordringer ift. dette, så kontakt din arbejdsmiljørepræsentant eller leder.


Skærmbriller

Ansatte på Aarhus Universitet, der regelmæssigt arbejder ved skærmarbejdspladser, har ret til at få en synstest og eventuelt skærmbriller, hvis det viser sig at være nødvendigt. Ansatte, der har brug for briller til at udføre arbejde, der kræver sikkerhedsbriller, har ret til at få sikkerhedsbriller med styrke. Du skal altid aftale dette med din nærmeste leder, inden du går i gang med et at bestille disse.

Hjertestarter og plaster

Hjertestarter

Der er i vores bygninger placeret 2 hjertestartere. Den ene er opsat i en kasse i kantineområdet i den nederste del af bygning 1912.

Den anden hjertestarter er placeret i beredskabet, som hænger i 1918 på etage 1, lige når du kommer ind af døren.


Plaster

Findes i den fælles frokoststue og i beredskabet, hvor også hjertestarteren er.

Arbejdsmiljøgruppen

Arbejdsmiljørepræsentanter

Økonomi

Bygninger

Ledelsesrepræsentanter

Økonomi

Bygninger

  • Arnold Boon - Universitetsdirektør og fung. Vicedirektør