Nye introkurser i PURE

Henover efteråret og vinteren udbyder AU Library en række PURE-introkurser for medarbejdere, der registrerer publikationer i AU’s forskningsdatabase. Senere følger specialkurser til medarbejdere, der godkender eller validerer publikationer.

13.11.2013 | AU Library

Introkurserne henvender sig primært til ansatte, der registrerer publikationer i PURE. Kurserne er ikke hovedområdespecifikke og er åbne for alle brugere, der registrer publikationer - uanset om du registrerer for dig selv eller på vegne af en eller flere forskere eller en hel enhed.

Kurserne er åbne og relevante for alle PURE-brugere, uanset om registreringsopgaven er ny for dig, eller om du blot har brug for at få repeteret eller opdateret din viden om procedurer og workflows.

Introkurserne varer 45 minutter og udbydes hyppigt. Kurserne udbydes i første omgang kun på dansk og kun i Aarhus.

Du kan rekvirere introkurser på engelsk og/eller andre steder i landet kan ved at kontakte pure@au.dk

 Specialkurser

Specialkurserne henvender sig til ansatte, der godkender eller validerer publikationer i PURE. Disse kurser vil gå mere i dybden end introkurserne og vil blive udbudt på hovedområdeniveau, så specifikke problemstillinger omkring registrering, godkendelse og validering kan behandles.

Følg med på PURE-kursussiden, der opdateres så snart specialkurserne udbydes.

Forside, Medarbejdere