AC TAP Fælleslisten

Mads Ask Andersen

Stilling: Fuldmægtig

Alder: 34

Afdeling: AU Studieadministration

Uddannelse: Kandidat i statskundskab(AU)

Tillidshverv: AC-tillidsrepræsentant i AU Administration

Jeg stiller op for AU TAP Fælleslisten, fordi jeg ønsker at repræsentere samtlige TAP-ansatte ved Aarhus Universitet i bestyrelsen.

I bestyrelsen vil jeg arbejde hårdt for, at der altid huskes på, at det er medarbejderne, som er den faste grund på Aarhus Universitet.

AU TAP Fælleslistens mærkesager er:

  • at der er medarbejderinddragelse på alle niveauer
  • at alle medarbejdere og medarbejdergrupper skal have mulighed for at komme til orde
  • at samarbejde og åbenhed på tværs af faggrænser er vejen frem når vi skal udforme det nye Aarhus Universitet
  • at servicering af medarbejderne skal være så tæt på brugerne som muligt
  • at der er respekt for den frihed til forskellighed, der findes på en stor institution som Aarhus Universitet
  • at stillingsstrukturen tilpasses de nye opgaver, som Aarhus Universitet har fået
  • at sikre klare karriereveje for alle ansatte ved Aarhus Universitet

AU TAP Fælleslistens mærkesager som medarbejderinddragelse og trivsel er mit hjerteblod. Du kan derfor være sikker på, at jeg vil arbejde hårdt for, at alle Aarhus Universitets medarbejdere bliver tænkt ind i bestyrelsens beslutninger, især i forhold til, hvilke konsekvenser beslutningerne får for dig.

Da jeg synes det er meget vigtigt, at din kandidat til bestyrelsen skal repræsentere alle medarbejdere, stiller jeg frem for alt op som medarbejder ved Aarhus Universitet, og ikke fordi jeg er valgt tillidsrepræsentant for én bestemt medarbejdergruppe.

Tak for din støtte!

Peter Wind

Stilling: Akademisk medarbejder

Alder: 62

Institut: Bioscience under Science & Technology

Uddannelse: Cand. scient. i biologi

Tillidshverv: Fællestillidsrepræsentant for Dansk Magisterforening i det tidligere DMU og DMU's repræsentant i AU HSU.

Jeg stiller op for AC TAP Fælleslisten, fordi den ønsker at repræsentere samtlige TAP-ansatte ved AU i bestyrelsen.

Her vil jeg fremføre flere af mine mærkesager. Det drejer sig om stillingsstrukturen, der ikke er blevet tilpasset i takt med, at landets universiteter fik udvidet opgaveporteføljen efter sammenlægningen med sektorforskningen. Hertil kommer sikring af karriereveje for alle ansatte ved AU.

Jeg kommer fra det tidligere DMU, hvor jeg har været ansat på Kalø siden 1995. Jeg har været næstformand i det stedlige hovedsamarbejdsudvalg (HSU) i 10 år indtil DMU's nedlæggelse 1. juli 2011. Siden fusionen i 2007 har jeg været DMU's repræsentant i AU's HSU, hvor jeg har varetaget alle DMU-ansattes interesser på tværs af faglig skel.

Heidbra Jonsdottir

Stilling: IT Projektkoordinator, AU-IT, Porteføljekontoret

Alder: 57

Afdeling: Nu AUIT. Tidligere IKT-afdelingen v. Handelshøjskolen.

Uddannelse: Cand. scient. oecon.

Tillidshverv: Tillidsrepræsentant for AC-TAPerne i DJØF og DM i det tidligere ASB. Suppleant i AU's HSU. Medlem af AUIT's interrimSU. Sikkerhedsrepræsentant ved ASB.

Jeg stiller op for AC TAP Fælleslisten, fordi den ønsker at repræsentere samtlige TAP-ansatte ved AU i bestyrelsen.

 Mine mærkesager er medarbejderinddragelse på alle niveauer, service så tæt på brugerne som muligt og respekt for den frihed til forskellighed, der findes på en stor institution som Aarhus Universitet.

Jeg kommer fra det tidligere ASB, hvor jeg har været ansat siden 1985. Jeg har siddet i Sikkerhedsudvalget/Arbejdsmiljøgruppen i over 10 år, hvor trivsel og arbejdsmiljø har interesseret mig meget.

Siden 2009 har jeg været tillidsmand for AC-TAPerne. De sidste par år har jeg deltaget aktivt i alle de udvalg under det nye AU, jeg har fået lov til, for at give TAPernes en stemme i processen.