• Parkering og alarmer

Parkering på Trøjborgvej

Parkeringspladsen ved Trøjborgvej 82-84 er underlagt digital parkering. Det betyder, at du skal registrere din bil på denne side.

Du kan registrere op til 2 biler, men de må ikke holde på parkeringspladsen samtidigt.

Vejledning til registrering

Gæsteparkering på Trøjborgvej

Får du besøg af gæster, er der to muligheder for gæsteparkering på Trøjborgvej 82-84:

  • 10 pladser med 4 timers gæsteparkering
  • Oprettelse af en gæsteparkeringstilladelse

4 timers gæsteparkering
Gæsteparkeringen er de 10 første pladser på højre hånd ved indkørsel fra Trøjborgvej (rød markering på nedenstående kort).

Pladserne kræver p-skive, da der er 4 timers begrænsning. Pladserne er reserveret til gæster, og 4 timers begrænsningen gælder uanset om man som medarbejder har en parkeringstilladelse til det øvrige parkeringsareal.

 

Gæsteparkeringstilladelse

Der kan oprettes gæsteparkeringstilladelser til gæster, som har behov for at parkere i mere end 4 timer eller, hvis der ikke er ledige gæsteparkeringspladser. En gæsteparkeringstilladelse kan kun oprettes for indeværende dag og er gyldig fra oprettelsestidspunktet og frem til midnat.

Der er to måder at oprette tilladelsen på:

  1. Gæsten kan selv oprette en gæsteparkeringstilladelse ved henvendelse i Reception/Omstilling i bygning 1918. Oprettelsen sker vha. en iPad, hvor gæsten indtaster sin bils registreringsnummer og evt. mobilnummer eller e-mail for modtagelse af en kvittering på sms eller mail.
  2. Du kan oprette en gæsteparkeringstilladelse til en gæst ved at følge guiden her.
    medarbejdere.au.dk/administration/bygninger/medarbejderparkering/
  • Klik på ”Registrér din bil” og log på
  • Vælg området ”Trøjborgvej, Tåsingegade og Nobelparken”
  • Klik på fanen ”Gæster Trøjborgvej, Tåsingegade og Nobelparken”
  • Indtast gæstens registreringsnummer og klik på ”gem”-symbolet
  • Du modtager en e-mail med bekræftelse på oprettelsen.

Desuden kan det oplyses, at AU tjenestebiler med logo pr. automatik har parkeringstilladelse, og det samme er tilfældet med besøgende håndværkere/leverandører, når deres biler er påført firmanavn og CVR-nummer.

Alarm ved døre og vinduer

Der er tilkoblet alarm til døre og vinduer i begge bygninger.

Bygning 1912
Alarmen udløses, hvis døre eller vinduer står åben før og efter nedenstående tidsintervaller:

  • Mandag til fredag
    kl. 7.00 - 18.00


Bygning 1918
Alarmen udløses, hvis døre eller vinduer i stueetagen står åben før og efter nedenstående tidsintervaller: 

  • Mandag til torsdag
    kl. 7.30 - 17.00
  • Fredag
    kl. 7.30 - 15.00