Hvad er Kollegial Sparring?
Kollegial Sparring gør det lettere for dig som medarbejder at sparre med dine kollegaer. Sparringen giver dig en bevidsthed om, at arbejdspladsen er et professionelt, men også personligt rum, hvor der foregår en konstruktiv dialog. Det betyder for det første, at dit faglige niveau udvikles, dit arbejde effektiviseres, og det er med til at sikre kvalitet i dit arbejde, hvilket giver en faglig tilfredshed. For det andet udvikles den gensidige tillid mellem dig og dine kolleger. Dette styrker arbejdsmiljøet i din afdeling og din trivsel.
At sparring er sat ind i en fast ramme som projekt med markant ledelsesopbakning, gør sparringen konkret. Den sættes i kalenderen og bliver gennemført. Det vil sige, at der skabes rum for en kultur, hvor Kollegial Sparring bruges som et naturligt arbejdsredskab i hverdagen.
Hvad giver Kollegial Sparring?
I alle typer sparring indgår du som medarbejder enten i rollen som lyttende eller talende part. Det sikrer, at alle bliver hørt. Sparringen bevirker også, at man tvinges til at spørge ind til de andre medarbejdere i stedet for selv at komme med gode råd.
Det er forskelligt, hvilke typer sparring der anvendes. Cirkelsparring er den mest brugte sparringstype, hvor alle bliver hørt, fordi man skiftes til at komme med input. Det er et godt redskab til gode møder og bruges f.eks. nu som fast skabelon for afsnitsmøder i Vejledning og Studiestøtte.
Funktionsområdet Vejledning og Studiestøtte i AU Uddannelse har gennemgået projektet Kollegial Sparring i samarbejde med konsulentvirksomheden Harbohus, der er specialister på feltet. Projektet har kørt over to år med fælles møder i funktionsområdet, separate undervisningsmoduler i afsnit, samt læsning af bogen ”Kollegial Sparring – vejen til trivsel og faglig udvikling ” af Charlotte Dalsgaard.
Hvordan får vi Kollegial Sparring til at lykkes i min afdeling?
Kollegial sparring er et projekt, som tager lang tid at gennemføre. Selve tilrettelæggelsen er en lang proces. For at Kollegial Sparring skal lykkes bedst muligt, er det vigtigt, at man dedikerer tid og økonomi til projektet. Ledelsen skal være indforstået med, at projektet skal gennemføres og være aktivt deltagende hele vejen. Det aftales individuelt i hver enkelt afdeling, hvor ofte der skal være sparring.
Forløbet Kollegial Sparring binder Vejledning og Studieinformation fagligt sammen. Journalist og webmedarbejder Søren Winther har deltaget i projektet.
Medarbejderne i Vejledning og Studieinformation besluttede sig for at holde sparring to dage om ugen, fortæller Søren:
”Om mandagen har vi 1:1-sparring, hvor man sidder to og to og taler sammen. Den ene taler om et medbragt emne, og den anden lytter og stiller opklarende spørgsmål. Om torsdagen holder vi gruppesparring, hvor der er en fokusperson og én, der stiller spørgsmål. Resten af gruppen lytter med som observatører.”
Ifølge Søren gør brugen af de to sparringsformer en tydelig forskel for det faglige miljø:
”At indføre de to sparringstyper har helt klart gjort, at vi kollegaer bruger hinanden mere fagligt. Vi sidder i en afdeling, hvor nogle arbejder med web, og nogle arbejder med vejledning. Når jeg sparrer med en vejleder, ved jeg nu, hvad hendes opgaver er. Jeg kan byde ind med helt udefrakommende spørgsmål og sætte et andet perspektiv på hendes arbejdsopgaver. Det gælder også omvendt fra hende til mig. Så Kollegial Sparring har bundet vores afdeling mere sammen.”