Klar til fremtidens udfordringer

Rygtet er løbet i forvejen.

I forrige uge var Lund Universitet på besøg for at høre mere om, hvad det er, der sker i Aarhus. I sidste uge måtte rektor Lauritz B. Holm-Nielsen tage en tidlig morgenflyver til Wien for at tegne og fortælle. Og nu melder hollænderne, tyskerne og briterne sig for at få præsenteret modellen for fremtidens Aarhus Universitet, som universitetsledelsen netop har fremlagt.

For præcis et år siden var det ellers kun en løs skitse for en vision, der blev fremlagt på medarbejdermødet den 8. marts 2010. Men siden har den såkaldt faglige udviklingsproces sydet og boblet overalt, så der i dag ligger en model, som både ledelse, medarbejdere og studerende har haft indflydelse på.

Det, der er så enestående ved den aarhusianske universitetsmodel, er ifølge rektor Lauritz B. Holm-Nielsen, at der nu er fire ligeværdige søjler i strategien, nemlig forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelse – og at universitetet i hele sin struktur understøtter de fire søjler.

– Jeg har ikke hørt om nogen, der har gjort det her før. Tidligere opererede man med to søjler i universiteternes strategi, nemlig forskning og uddannelse. dDt giver Aarhus Universitet en kæmpe fordel at være på forkant og tænke både talentudvikling og videnudveksling ind som lige så vigtige områder. Verden står i dag over for enorme udfordringer, og her har universiteterne en nøglerolle i forhold til at udvikle, samle og dele viden og på den måde være med til at løse udfordringerne, siger rektor Lauritz B. Holm-Nielsen.

Frihed og viden på tværs

Rektor peger blandt meget andet på klimaproblematikken, fødevaremanglen og det voksende befolkningspres som nogle af de brændpunkter, nutidens universiteter er forpligtede til at forholde sig videnskabeligt til. Det er også i dette lys, folk skal forstå den tværfaglige – eller interdisciplinære – tilgang til viden, som fremtidens Aarhus Universitet har valgt at skabe stærke rammer for.

– Viden på tværs kræver både disciplin og faglighed. Det kræver med andre ord, at dybden skal være på plads først. Men jeg er helt overbevist om, at vi kommer frem til ny viden, hvis vi tænker på tværs, og det vil vi gerne stimulere. Blandt andet ved at oprette et antal nye interdisciplinære forskningscentre, fortæller Lauritz B. Holm-Nielsen.

Det er dog meget vigtigt for rektor at understrege, at ikke alt skal være tværfagligt eller interdisciplinært i fremtiden. Den enkelte forsker vil selvfølgelig altid være ansat i et institut og på den måde have et klart tilhørsforhold, men den nye struktur skulle meget gerne give den enkelte frihed til at forfølge sine interesser og større muligheder for at indgå i forskellige tværfaglige miljøer.

– I virkeligheden handler hele den her forandringsproces jo om at skabe så stor frihedsgrad som muligt for både forskere og studerende. Det har vi blandt andet gjort ved at arbejde med de begrænsninger, vi selv har sat. Det kan være både strukturelle begrænsninger og andre grænser, der vokser op over tid, som det næsten altid sker i store organisationer, lyder det fra rektor.

Kulturændring med respekt for kulturarven

I virkeligheden kan man ifølge universitetets rektor godt tale om, at fremtidens Aarhus Universitet markerer en kulturændring for manges måde at forstå et universitet på. Lauritz B. Holm-Nielsen er klar over, at den megen snak om især tværfaglighed og videnudveksling kan få nogle forskere til at tænke, at det nu er slut med den klassiske grundforskning, og at al forskning fremover skal være målrettet og planlagt i forhold til samfundets behov.

– Vi skal i den grad værne om den dybe faglighed, også den, der måske umiddelbart kan virke helt uforståelig for andre end en lille håndfuld. Det er i høj grad den lyst og evne til at fordybe sig, der har båret vores kultur frem til der, hvor vi er i dag. Og de universiteter, der for eksempel taler om at fjerne fag som græsk og latin, det vil aldrig ske her. For det vil altid være vigtigt at forske i sin kulturs rødder, også selv om der måske ikke er ret mange studerende til fagene, og andre derfor kunne overveje at nedlægge dem.

Forståelig usikkerhed

Nu er der så en master plan. Og mens folk sikkert lige nu har travlt med at danne sig et overblik over ændringer og beslutninger, der tegner fremtidens Aarhus Universitet, er det meget vigtigt for Lauritz B. Holm-Nielsen at udtrykke sin anerkendelse til både medarbejdere og studerende, som har deltaget aktivt i den faglige udviklingsproces. Også når det har været i form af kritik.

­– Et af målene har jo været at udvikle den frihed, der er livsnødvendig for universitetet. Der skal f.eks. være frihed til at fordybe sig i det forskningsfaglige projekt, man har specialiseret sig i, og der skal være frihed til at kritisere ledelsen. Det håber jeg, at vi nu har skabt endnu bedre rammer for. Det håber jeg også, at folk meget hurtigt vil komme til at føle, siger rektor.

Han er godt klar over, at der sikkert vil være en del usikkerhed rundt om i organisationen, indtil det nye begynder at falde på plads.

Og succeskriterierne? Ja, måske er det en meget god indikator, at der allerede nu har været så mange af de store europæiske universiteter, der har udtrykt nysgerrighed og interesse for fremtidens Aarhus Universitet.

– Selvfølgelig vil der være beslutninger i den nye model, vi skal justere hen ad vejen. Vi har i hvert fald et meget stærkt grundlag at arbejde videre med. Og hvem ved? Måske bliver Aarhus Universitet rollemodel for det moderne europæiske universitet, siger rektor og kan allerede nu se, hvad det vil betyde for antallet af udenlandske forskere og forskermiljøer, der vil være interesserede i Aarhus.