Kursus: Vil du lære at begå dig på LinkedIn?

Er du, eller vil du gerne være, aktiv på LinkedIn? Og har du lyst til at begå dig på de professionelles sociale medie? Så har du nu muligheden for at tilegne dig nye færdigheder på platformen, som kan hjælpe dig med at udbygge dit netværk og skabe opmærksomhed om dit arbejde.

Tilmeld dig kurset i LinkedIn og lær, hvordan du kommunikerer mest effektivt på de professionelles sociale medie. Foto: AU Health.
Tilmeld dig kurset i LinkedIn og lær, hvordan du kommunikerer mest effektivt på de professionelles sociale medie. Foto: AU Health.

Health Kommunikation inviterer alle interesserede medarbejdere på fakultetet til et gratis ’crash course’ om LinkedIn onsdag den 26. maj 2021 fra kl. 9-11.

På kurset lærer du:

  • hvad en god LinkedIn-profil indeholder
  • hvordan du mest effektivt kommunikerer på LinkedIn
  • hvilke indholdstyper, der fungerer bedst
  • guidelines til god adfærd på sociale medier.

Hvad får du ud af at deltage?

Kurset klæder dig på til at blive (mere) aktiv på LinkedIn. Det hjælper dig til at:

  • finde og tilføje interessante kontakter til dit netværk
  • tiltrække opmærksomhed til dit arbejde og din arbejdsplads fra peers, fonde, (potentielle) samarbejdspartnere og dit netværk generelt
  • synliggøre din viden og deltage i debatter inden for dit felt eller dit arbejdsområde
  • blive en del af et uformelt LinkedIn-netværk med kolleger fra hele fakultetet.

Hvad forventer vi af dig?

Vi forventer, at du på forhånd har oprettet en profil på LinkedIn, og at du vil deltage aktivt på kurset, hvor du bl.a. kommer til at lave konkrete opslag sammen med dine kolleger.

Derudover er det vigtigt, at:

  • din LinkedIn-aktivitet er frivillig
  • du kommunikerer personligt, autentisk og troværdigt om dit arbejde, din arbejdsplads og de emner, der interesserer dig.

Tilstedeværelse på LinkedIn er et af fakultetets satsningsområder, men din LinkedIn-profil er helt din egen. Vi blander os ikke i, hvad eller hvor ofte, du poster, og du skal først og fremmest deltage i kurset og være aktiv på LinkedIn for din egen skyld.

Sådan tilmelder du dig

Tilmeld dig kurset via Healths medarbejderhjemmeside.

Kurset afholdes på dansk og er åbent for alle ansatte på Health (VIP og TAP), og det afvikles som udgangspunkt med fysisk tilstedeværelse. Er det ikke muligt pga. corona-restriktioner, får alle tilmeldte besked – og så ses vi på Zoom i stedet.

Der er plads til 25 deltagere, og pladserne fordeles efter først til mølle-princippet.

Kontakt

Kommunikationspartner Sabina Bjerre Hansen 
Aarhus Universitet, Administrationscenter Health – Health Kommunikation
Mobil: 30 12 37 32
Mail: sbh@au.dk