Med andre øjne

Den dybe faglighed skal bevares, og sammenhænge på tværs af fagskel skal søges. Men hvordan ser man på universitetets forvandling med udefrakommende øjne?

Jens Oddershede, formand for rektorkollegiet i Danske Universiteter

– Det er interessant, at man i den grad reorganiserer universitetet som en konsekvens af fusionerne i 2007, og jeg synes, det er et godt tidspunkt. Man har haft en chance for at vænne sig til at være i ”familie”, og nu fordeles rollerne, således at ikke alt for mange laver det samme.

Det er spændende at observere processen for en så fundamental omlægning, der sker på én gang. Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, om en hurtig eller gradvis ændring er bedst, men det er i hvert fald interessant for andre universiteter at se, hvordan det fungerer i Aarhus. Jeg tror, at hvis processen forløber på alle måder tilfredsstillende, så vil det inspirere flere af os andre.

Om der kommer mere tværfaglighed, og hvad organisationens ændringer betyder for det faglige, vil være vigtige parametre. Det bliver interessant at se, hvor effektiv organisationen bliver, og hvilken grad af styrke den får, både i forhold til omverdenen og til medarbejderne.

Anne-Marie Engel, forskningschef, Lundbeckfonden

– Erfaringen viser, at mange af de store nybrud inden for forskning sker der, hvor discipliner mødes. Det skyldes, at folk med forskellige tilgange til det samme emne vil udfordre hinanden, og dermed kan idéer bringes langt frem på kort tid.

Man kan derfor godt forestille sig, at nogle af de ansøgninger, der fremover vil komme fra Aarhus Universitet, vil have en lidt anden profil, og man må imødese, at der vil opstå nogle spændende idéer fra de her ”sammenbragte børn”.

Jeg tror, det er meget vigtigt, uanset hvilken struktur man har på et universitet, at man giver plads til, at det for nogle forskertyper og discipliner er helt logisk at søge sammen i større grupper og arbejde tværfagligt og udvikle idéer sammen. Samtidig skal man anerkende, at der skal være plads til, at der på andre områder ikke er brug for at indgå i et meget stort, tværdisciplinært samarbejde.

Det er således vigtigt, at man både skaber rammerne for, at folk kan finde sammen og have synergi-drevne samarbejder, og samtidig sørger for, at forskere og forskningstyper, der trives bedst i mindre sammenhænge med et smallere fagligt fokus, også bliver tilgodeset.

Thomas Sinkjær, direktør, Danmarks Grundforskningsfond

­– Danmarks Grundforskningsfond støtter projekter, der er helt i front på deres område, og mange gange med spørgsmål, der ligger på tværs af klassiske discipliner. På den måde synes jeg, det er spændende, at man i Aarhus prøver at fremme en kultur, hvor man får en højere grad af udveksling mellem de klassiske discipliner.

Det bliver spændende at følge, hvordan man vil udmønte tankesættet helt ned til de enkelte forskere, så de får en oplevelse af, at dørene er åbne på en anden måde. Prøven kommer til at stå ved, om man sørger for at sætte incitamentsstrukturer op, der også fremmer tankesættet nede på gulvet. Med den ramme, man nu har sat, tror jeg, at man har skabt en god mulighed for, at det lykkes.

Overordnet synes jeg, det ser rigtig spændende ud. Det er et væsentligt skridt i den rigtige retning, men der er endnu flere skridt, der skal tages, så det vil vi følge med interesse.

Michael Christiansen, bestyrelsesformand, Danmarks Radio og Aarhus Universitet

– Kravene om tværfaglighed og internationalisering øges sekund for sekund i disse år. Kun de universiteter, der er i stand til at indrette sig så fleksibelt, at de kan imødekomme kravene, kan på sigt holde distancen.

Aarhus Universitet har en styrke i, at ”plejer” ikke regerer med den samme styrke som på nogle af de gamle europæiske universiteter. Jeg har mødt en utrolig ændringsåbenhed og en klar erkendelse af, at hvis vi ikke går forrest, så risikerer vi at sakke bagud.

Store forandringsprocesser er meget vanskelige, og det er ledelsens opgave at gennemføre sådanne med respekt for, at den menneskelige natur ikke bare køber en forandringsproces på postulatet om, at det er nødvendigt.

Den fornødne bearbejdning af argumentationen skal ske på en demokratisk måde. Der skal lyttes til de berørte, gøres brug af både intern og ekstern rådgivning. Der skal tænkes, argumenteres og føres dialog, men så skal der også træffes en samlet beslutning på helhedens vegne, der bærer i mange år frem.