Vi skal tage bedre hånd om de største talenter!

”Vi skal tage hånd om vores største talenter allerede tidligt under deres uddannelse, og når de har fået deres ph.d.-bevis skal vi kunne tilbyde dem langt bedre karriereforløb, end vi gør i dag.”
Prodekan for forskning og talentudvikling Per Baltzer Overgaard anser talentudvikling som den allervigtigste enkeltopgave i bestræbelserne på at gøre fremtidens Aarhus Universitet mere konkurrencedygtigt internationalt, og han mener, at den nye struktur ved Business and Social Sciences og de tværgående samarbejdsbånd på universitetet forbedrer mulighederne for at spotte, pleje og fastholde de bedste hoveder blandt studerende og unge forskere.
”I dag lider de unge talenter under, at der er for mange cigarkasser og mangel på koordinering af, hvordan vi skal pleje de unge: Med den nye struktur får vi mulighed for at adressere problemet ved at kigge mere på tværs af fagmiljøerne, hæve os over enkeltbevillinger og se på talentudviklingen som en samlet udfordring.”
Per Baltzer Overgaard mener, at danske universiteter modsat bl.a. de angelsaksiske har en tendens til at sætte lighedstegn mellem talentudvikling og ph.d.-uddannelse, og han savner et sammenhængende system både administrativt og omkring karrieremuligheder:
”Vi mister vores talenter til andre lande, hvis vi ikke kan tilbyde dem andet end kortvarige kontrakter og beskeden om, at de kan søge midler hos forskningsrådene. Vi skal vise dem, at de kan få attraktive og længerevarende kontrakter, hvis de performer tilstrækkeligt forskningsmæssigt.”

Tværfaglig forskning i globale udfordringer

Et af målene med den nye struktur ved Aarhus Universitet og Business and Social Sciences er at skabe et universitet, som forener dyb kernefaglighed med interdisciplinært samarbejde, og ambitionen er at de tværfaglige synergier kan bidrage til svar på nogle af de komplekse problemer og globale udfordringer, der præger vores samtid.
Per Baltzer Overgaard kan sagtens få øje på eksempler på uindløst potentiale på tværs af fagmiljøerne:
”Den vestlige befolkning bliver ældre og ældre, og næste generations kvinder lever måske til de bliver 100. Hvad stiller vi op med forsikringsordninger, sundhedsvæsenet og ældresektoren, når befolkningen lever så længe? Hvis man i højere grad kobler sundhedsøkonomiske data og forskning i sundhedsledelse sammen med eksempelvis social medicin kan vi bidrage til at designe en bedre hospitals- og ældresektor og dermed forbedre den sidste tredjedel af vores liv væsentligt.”

Bedre forskningsledelse er ikke lig styring af forskningens indhold

Som prodekan for forskning og talentudvikling lægger Per Baltzer Overgaard vægt på at styrke infrastrukturen og incitamenterne for forskerne på Business and Social Sciences og på Aarhus Universitet generelt, men han er godt klar over, at det af mange bliver læst som en højere grad af, hvad den enkelte forsker skal beskæftige sig med:
”I den nye struktur vil kræfterne være samlet på færre institutter, og fagmiljøerne vil mødes mere systematisk på tværs, ligesom vi skal forholde os mere aktivt til universitetets overordnede strategi i de tværgående bånd. Bedre forskningsledelse er nødvendig, bl.a. for at opnå tilstrækkeligt med eksterne bevillinger, men det handler ikke om at styre præcist, hvad der skal forskes i men snarere om at male med den brede pensel,” understreger Per Baltzer Overgaard.

Se også:
http://www.au.dk/nyheder/presse/2011/denyeprodekaner/perbaltzerovergaard