Vi skal vende vrangen ud

Det er ikke tilfældigt, at det nye fokusområde på AU hedder videnudveksling, og altså hverken videndeling eller videnspredning.
Udveksling er en tovejs-proces - i dette tilfælde en dynamisk aktivitet mellem universitet og omverden til gavn for begge parter.

Dynamik i den betydning er et nøgleord for Health’s nytiltrådte prodekan for videnudveksling, den ansete hjerteforsker og formand for Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, professor, dr. med. J. Michael Hasenkam:
”For sagt helt kort, så handler videnudveksling om, at forskerne skal kende samfundets behov for forskning, og at samfund og industri skal kende mulighederne i forskning – vi skal med andre ord udveksle ideer på den ene side og kommercielle, samfundsgavnlige muligheder på den anden”, siger han.

Hvordan det skal foregå, er lige nu på skitseplan; men det vil i første omgang dreje sig om at sikre den interne kultur på universitetet. Eller, som Michael Hasenkam siger det: Vi skal lære at vende vrangen ud på os selv – altså universitetet - og i højere grad end nu rette opmærksomheden mod de mulige sidegevinster i vores forskning og undervisning.

”Så i den kommende tid er det meget vigtigt først at sikre kulturen indefra og få præsenteret de kompetencer, vi kan byde på, i et egentligt videnkatalog”, siger han.
”Formålet er, at vi får noget konkret at vise frem til vores kommende samarbejdspartnere i erhvervsliv, regioner og i offentligheden generelt, og et videnkatalog vil være et meget konkret grundlag for fremtidige samarbejdsrelationer”.

Vi kan stadig gøre det bedre

Den nye prodekan ved imidlertid godt, at forskere ser forskelligt på det kommercielle aspekt – og at myterne om offentlige forskere og forretningsfolk trives:
”I industrien taler man stadig om forskere i fløjlsbukser og andefødder, der sidder og tænker underlige tanker i mørke lokaler, og nogle forskere ser stadig forretningsfolk som talende jakkesæt, der tænker på den næste kommercielle godbid”.
”Begge opfattelser er naturligvis forkerte. Vi har forskellige styrker og kompetencer på universitetet og i erhvervslivet, og kendskab og gensidig respekt er nøglebegreber for et gensidigt frugtbart samarbejde”, siger han og uddyber:

”Offentlige forskere vil gerne gøre nye opdagelser, der kan gavne samfundet, mens erhvervsforskere gerne vil udvikle produkter på basis af nye opdagelser – også til gavn for samfundet. Og forretningsfolk har på deres side stigende forståelse for potentialet i den mere basale forskning, der foregår på universiteter og hospitaler ”.
”Men selv om alle universitetsforskere har øje for anvendelse af forskningsresultater, kan vi stadig gøre det bedre, mener jeg”.

Og det er her, i feltet hvor en del af forskerens opmærksomhed skal holdes fast på samfundets behov og et muligt kommercielt potentiale, at prodekanens arbejdsfelt skal folde sig ud.
Så i Michael Hasenkams øjne skal universitetet opbygge kompetencer i at formalisere eksternt samarbejde til forskernes og institutionens fordel – og desuden kunne tilføre værdi til nye opdagelser. Det skal ske ved at sikre en fornuftig modning af ideer, at frembringe proof-of-concept – altså bevis for, at en idé er realiserbar - og sikre et godt samarbejde med relevante erhvervspartnere.
”Det er lige den fase, som er utrolig vigtig for at opnå succes med teknologioverførsel: Den videnskabelige opdagelse skal føre til ny teknologi, som det er relevant for en virksomhed at modne til salgbare produkter eller servicefunktioner”, siger han.
”Vi skal kunne fremvise resultater for industrien på en måde, så vi inviterer til fremtidigt samarbejde. På den måde bliver forskningsarbejdet den ene arm i videnudveksling”.

”Alt dette betyder ikke, at forskere skal lade forskningsområder styre eller diktere af industrielle behov – tværtimod, det er den ’ægte’ basalforskning, der giver de nye spændende opdagelser, som kan bruges i nye og hidtil uforudsete retninger”.

Expect the unexpected

Han tilføjer, at mange på Health allerede har helt styr på det forløb, han gerne vi fremme; f.eks. er mange processer med teknologioverførsel, tech-trans, forløbet glat med AU’s Technology Transfer Office (TTO), som sikrer universitetets og opfindernes rettigheder og, som han siger, forhåbentlig et økonomisk udbytte.
”Så vi har i dag gode eksempler på, hvordan videnudveksling kan fungere, og den proces skal vi nu hægte os op på; vi skal kvalificere, facilitere og tilføre den yderligere værdi”.

Til det brug vil Michael Hasenkam tiltrække eksterne konsulenter, der kan ”vurdere potentialet i vores forskning”, som han udtrykker det.
”Altså, det handler ikke om at lære at anmelde patenter - det har i sig selv ingen værdi; kun hvis patentet kan bruges til noget, dur det. Derfor skal vi have hjælp til at finde ud af, hvordan vi tilfører en idé værdi og til at se, hvilke ideer der ikke dur. Vi skal med andre ord derhen, hvor en idé når ud over rampen og begynder at give penge. Så er den levedygtig og har succes”.

Han kan dog ikke spå om, hvorvidt nogle forskningsområder er særlig interessante eller oplagte for udvikling af produktideer:
”Jeg vil sige det samme, som gælder ved forskning generelt: Expect the unexpected. Jeg udelukker i hvert fald ingen på forhånd og er sikker på, at vi om to år har en række succeshistorier”, siger han.

Kommunikation skal i fokus

Gode historier kan imidlertid også komme fra andre kanter end der, hvor ideer med produkt-potentiale vil gro; f.eks. fra biblioteksområdet, der i stor udstrækning er elektronisk i Health-sammenhæng, og fra lægernes efter- og videreuddannelse, for begge områder hører nu hjemme på den nye prodekans skrivebord:
”Vi har p.t. ikke den store indflydelse på lægernes efteruddannelse, da den generelt varetages af arbejdsgiverne og de lægevidenskabelige selskaber, altså i dette tilfælde regionen, Sundhedsstyrelsen og staten. Men vi vil gerne være medspillere, bl.a. fordi vi derigennem får kendskab til det, lægerne får brug for senere i deres karriere. Desuden er det uden tvivl nyttigt at få indblik i dynamikken omkring livslang læring – også i forhold til kandidatuddannelsen”, siger han.

Han siger nu selv farvel til sin fremtrædende forskerkarriere, men kan jo ikke lade være med at have øjne og ører åbne, som han udtrykker det. Faktisk ser han et af de seneste forskningsprojekter, han har deltaget i, Danish Cardiovascular Giraffe Research Programme, som et glimrende eksempel på videnudveksling, bl.a. fordi det har været kommunikeret meget bredt ud i medierne.

”For ja, der er meget store formidlingsmuligheder i forskning, og i mit nye felt skal vi kommunikere forskningsresultater på flere måder end den strengt faglige publicering. Vi skal med andre ord supplere med andre kommunikationsmåder for at åbne os mere mod det omgivende samfund”.

Læs mere om J. Michael Hasenkam