Vore uddannelser skal brandes forskelligt!

Balancegang: Vi skal brande uddannelserne forskelligt og samtidig udnytte stordriftsfordelene ved at have flere uddannelser ved samme institut, siger prodekan Peder Østergaard fra Business and Social Sciences

 

Seks institutter udgør Business and Social Sciences, og på studieområdet betyder det helt konkret, at uddannelser som cand.oecon. og cand.merc. bor under samme tag i Department of Economics and Business. Men det er ikke hele historien, for ansvaret for cand.merc. deles med Department of Business Administration.
”Flere institutter skal levere til flere uddannelser, og flere studienævn vil efterspørge uddannelseselementer hos flere institutter. Det er mest nyt for de tidligere samfundsvidenskabelige institutter, men det er vigtigt at brande uddannelserne forskelligt og samtidig udnytte stordriftsfordelene,” siger prodekan for uddannelse Peder Østergaard.
Der skal altså være en skarp profil for både cand.oecon. og cand.merc., og samme udfordring gør sig gældende, når cand.jur. og cand.merc.jur. som fremover udgår fra Department of Law and Administration.
”Vi får en stor opgave i at rekruttere flere eller mindst det samme antal nye studerende, men hvis vi ikke laver klare og differentierede beskrivelser af vore uddannelser kan det være svært at nå dette mål. Samtidig er det vigtigt at få fortalt de nuværende studerende, at ændringerne meget snart giver bedre muligheder for at tage fag på tværs af hele hovedområdet, og på længere sigt også på tværs af hele universitetet,” siger Peder Østergaard
Han forventer, at studerende allerede i løbet et år gennem bedre infrastruktur kan få større valgmuligheder under deres uddannelse

6 fagstudienævn og 1 hovedområdestudienævn

For at sikre fagnære relationer og de studerendes engagement i deres egen uddannelse bliver der i den nye struktur oprettet et fagstudienævn for hvert af hovedområdets seks hoveduddannelsesforløb:

  • ling.merc.
  • psych.
  • scient.pol.
  • merc.
  • oecon.
  • jur. og merc.jur.


For at fremme de studerendes mulighed for at bevæge sig på tværs og derved understøtte det indre uddannelsesmarked, oprettes et overordnet hovedområdestudienævn.
”Fagstudienævnene har ansvaret for planlægning af uddannelser, undervisning og eksamen og udviklingen af kvalitet i disse aktiviteter. Hovedområdestudienævnet skal særligt have fokus på de sager, der vedrører grænsespørgsmål mellem de enkelte uddannelser,” siger Peder Østergaard og uddyber:
”Hovedområdestudienævnet får dels til opgave i særlige eller nye tilfælde af merit- og klagesager at vurdere, om der kan opnås fælles opfattelser af præcedens. Desuden skal hovedområdestudienævnet diskutere, om der skal være ens eller forskellige principper i undervisning og evaluering, brug af censorer, aftagerpaneler mv.. Endelig bliver hovedområdestudienævnet dekanatets strategiske organ til bl.a. at vurdere behovet for nye uddannelser.”

Ændrede rammevilkår for videregående uddannelser

Strukturændringerne ved Aarhus Universitet og Business and Social Sciences skal ifølge Peder Østergaard ses i lyset af flere forhold:

  • Rammevilkårene for videregående uddannelser er ændret en del, siden den oprindelige organisation blev dannet: I dag er det ikke længere 15 procent men tæt på 50 procent af en ungdomsårgang, som gennemfører en videregående uddannelse. Det betyder større variation i kvalifikationer hos studerende end tidligere
  • Finansieringen af uddannelser er under pres, samtidigt med at IT, globaliseringen og Bologna-processen giver en ny virkelighed for uddannelse. Vi kommer til at tage stilling til en vis grad af brugerbetaling for uddannelse de kommende år, og hvorledes vi i et helt andet omfang en hidtil kan bruge IT og medier i undervisning og evaluering.

 

Nye uddannelser og kombinationer

Et af målene med dannelsen af Business and Social Sciences er at skabe flere fremragende uddannelser, og Peder Østergaard kan sagtens få øje på nye kombinationer:
”Basal viden om juridiske forhold kombineret med juridisk sprog kan blive en ny kombination, som vil blive efterspurgt i forkontorerne til store virksomheder og organisationer. Sundhedssektoren er under et stort pres, og har i den grad behov for mere uddannelse i ledelse, og det er også oplagt at kombinere afsætningsøkonomi og psykologi for at skabe mere viden om forbrugeradfærd,” siger Peder Østergaard.

Centre for Governance - aspekter af ledelse

Centre for Governance er en ny konstruktion, som består af tre institutter: Department of Psychology and Human Relations, Department of Public Policy and Administration og Department of Business Administration. På sigt vil dette område også generere nye uddannelser, forudser Peder Østergaard:
”Vi har stor erfaring i at uddanne specialister til mange sektorer af samfundet, men uddannelse til ledelse i både den private og offentlige sektor er svagt repræsenteret. Behovet er klart voksende i samfund, der skal oprette velfærd med færre til at betale denne, dvs. evne til at prioritere, gennemføre og kommunikere beslutninger under hensyn til knaphed bliver helt essentielt. ”