Open Access og fonde

Hvordan forholder fonde og bevillingsgivere sig til Open Access?

Generelt er der en stigende tendens til, at fonde og bevillingsgivere støtter op om Open Access.

Nogle fonde og bevillingsgivere giver også mulighed for at dække publiceringsudgifterne (article processsing charge) til gylden open access. Andre tilslutter sig ”den grønne vej”, hvor muligheden for selvarkivering/parallelpublicering udnyttes.

Hvilke krav til Open Access stiller de danske offentlige fonde?

En række bevillingsgivere stiller krav om Open Access, deriblandt alle danske offentlige fonde og råd. I april 2019 vedtog Danmarks Frie Forskningsfond, Danmarks Grundforskningsfond, og Innovationsfonden deres fælles Open Access-politik:

  • Open Access-krav omfatter kun artikler.
  • Både det accepterede manuskript og den endelige forlagsversion (VoR) accepteres.
  • Maksimum 6 måneders embargo for forskningsfelterne: Sundhedsvidenskab, Naturvidenskab, Ingeniørvidenskab og Jordbrugs- og veterinærvidenskab. Maksimum 12 måneders embargo for forskningsfelterne: Samfundsvidenskab og Humaniora.
  • Intet krav om Creative Commons-licens.
  • Den endelig publikation – enten det accepterede manuskript eller VoR – skal tilgængeliggøres i et institutionelt eller emnespecifikt repositorium.

Læs Open Access-politikken for offentlige forskningsfonde.

Hvilke krav til Open Access stiller de danske private fonde?

Carlsbergsfondet

Carlsbergsfondet har krav om Open Access og følger Open Access-politikken for offentlige forskningsråd og fonde:

  • Open Access-krav omfatter kun artikler.
  • Både det accepterede manuskript og den endelige forlagsversion (VoR) accepteres.
  • Maksimum 6 måneders embargo for forskningsfeltet Naturvidenskab. Maksimum 12 måneders embargo for forskningsfelterne Samfundsvidenskab og Humaniora.
  • Intet krav om Creative Commons-licens.
  • Den endelig publikation – enten det accepterede manuskript eller VoR – skal tilgængeliggøres i et institutionelt eller emnespecifikt repositorium.

Læs Carlsbergfondets Open Access-politik.

Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse har krav om Open Access og følger Open Access-politikken for offentlige forskningsråd og fonde:

  • Open Access-krav omfatter kun artikler.
  • Både det accepterede manuskript og den endelige forlagsversion (VoR) accepteres.
  • Maksimum 6 måneders embargo for forskningsfelterne: Sundhedsvidenskab, Naturvidenskab, Ingeniørvidenskab og Jordbrugs- og veterinærvidenskab. Maksimum 12 måneders embargo for forskningsfelterne: Samfundsvidenskab og Humaniora.
  • Intet krav om Creative Commons-licens.
  • Den endelig publikation – enten det accepterede manuskript eller VoR – skal tilgængeliggøres i et institutionelt eller emnespecifikt repositorium.

Læs Kræftens Bekæmpelses Open Access-politik.

TrygFonden

TrygFonden opfordrer til Open Access og til at ansøgere søger om dækning af APC’er.

Læs TrygFondens Open Access-politik.

VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN

VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN har krav om Open Access og følger Open Access-politikken for offentlige forskningsråd og fonde:

  • Open Access-krav omfatter kun artikler.
  • Både det accepterede manuskript og den endelige forlagsversion (VoR) accepteres.
  • Maksimum 6 måneders embargo for forskningsfelterne: Sundhedsvidenskab, Naturvidenskab, Ingeniørvidenskab og Jordbrugs- og veterinærvidenskab. Maksimum 12 måneders embargo for forskningsfelterne: Samfundsvidenskab og Humaniora.
  • Intet krav om Creative Commons-licens.
  • Den endelig publikation – enten det accepterede manuskript eller VoR – skal tilgængeliggøres i et institutionelt eller emnespecifikt repositorium.

Læs VELUX FONDENS og VILLUM FONDENS Open Access-politik.

Lundbeckfonden og Novo Nordisk Fonden

Stiller intet krav om Open Access.

Hvilke krav stiller EU og internationale fonde til Open Access?

EU Horizon Europe

Horizon Europe, EU’s forsknings- og innovationsprogram for perioden 2021-2027, stilles der krav om fri adgang til videnskabelige artikler.

  • Alle publikationer skal gøres Open Access-tilgængelige.
  • Både det accepterede manuskript og den endelige forlagsversion (VoR) accepteres.
  • Embargo er ikke tilladt.
  • Artikler skal udgives med Creative Commons-licens CC BY. Monografier og antologier kan licenseres med mere lukkede licenser, f.eks. CC BY-NC, CC BY-ND mfl.
  • Den endelige publikation – enten det accepterede manuskript eller VoR – skal tilgængeliggøres i et pålideligt repositorium til videnskabelige publikationer, f.eks. Zenodo.
  • APC'er kan kun dækkes, hvis publikationer udgives i tidsskrifter, der kun opererer med Open Access (gyldne Open Access-tidsskrifter). Selvom Open Access-publicering i hybride tidsskrifter er tilladt, så kan APC'er ved publicering i hybride tidsskrifter ikke dækkes af EU-støtten.

Læs Horizon Europes Open Access-krav (s. 368).

EU Horizon 2020

Horizon 2020 har krav om Open Access:

  • Alle publikationer skal gøres Open Access-tilgængelige.
  • Både det accepterede manuskript og den endelige forlagsversion (VoR) accepteres.
  • Maksimum 6 måneders embargo.
  • Intet krav om Creative Commons-licens.
  • Den endelige publikation – enten det accepterede manuskript eller VoR – skal tilgængeliggøres i et pålideligt repositorium til videnskabelige publikationer, f.eks. Zenodo.
  • APC’er kan kun dækkes i projektets levetid.

Læs Horizon 2020's Open Access-krav (s. 69).

Plan S 

Plan S er et initiativ fra en gruppe europæiske forskningsfonde med det formål at fremme fri adgang til forskningsartikler. En bevilling fra en Plan S bevillingsgiver kræver, at alle videnskabelige publikationer, bliver publiceret med fri adgang uden embargo.

Journal Checker Tool kan bruges til at finde tidsskrifter, der kan leve op til de Open Access krav, som Plan S stiller. Husk at læse ”Explain this result” sektionen for at se, om tidsskriftet kan leve op til kravene og hvordan.


Du kan undersøge, hvilke Open Access krav, der er, fra andre internationale fonde i Open Policy Finder.

Hvordan håndterer du embargoperioder?

Hvis fonde og bevillingsgivere har stillet krav om Open Access publicering, og hvis der publiceres inden for rammerne af grøn open access, gælder det som udgangspunkt, at bevillingsgiver tillader en vis embargoperiode. En embargoperiode fra publikationen udgives og til publikationen er frit tilgængelig for offentligheden.

I det tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse mellem bevillingsgivers krav om open access publicering og de rettigheder, som forlaget giver forfatteren, er det forfatterens ansvar at opnå de nødvendige rettigheder. F.eks. kan der være uenighed omkring længden af embargoperioden, hvilket kan håndteres ved at indgå en tillægsaftale eller ved kun at overdrage forlaget de nødvendige rettigheder for at kunne publicere.

For at sikre dine rettigheder til dit eget værk har UVBA (Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde) udarbejdet modelaftaler. På Danmarks Grundforskningsfonds hjemmeside findes en lignende kontrakt, som du kan bruge overfor de enkelte forlag til at sikre Open Access publicering.

Har du uploadet dit manuskript i Pure, kan du angive en eventuel embargoperiode, som sikrer, at indholdet først er frit tilgængeligt for offentligheden efter embargoperiodens udløb.    

Gør din publikation Open Access tilgængelig via Pure

Kontakt Open Access-supporten på AU Library

Har du spørgsmål til Open Access, er du meget velkommen til at kontakte Open Access-supporten hos AU Library: oa@kb.dk