Ansøgninger

Ved at registrere ansøgninger i Pure kan du sammen med bevillinger skabe overblik over projekters finansieringsforløb. I Pure afspejler ansøgningstypen hvilken type fondsmidler der søges om, og på hvilket stadie det pågældende projekt er, når der søges.

Opret ny ansøgning

Du kan registrere en ny ansøgning fra den store menu under fanebladet "Personlig" i din Profiloversigt eller ved at klikke på den grønne "Tilføj ny" knap.

Vælg ansøgningstype, ansøgningsundertype og til sidst om det er Projektudkast, Projektforlag eller Forhandling til et eksisterende projekt, som ansøgningen vedrører.

Klassificering

Ansøgningstype

Ansøgningstype svarer til skabelonen, du valgte at oprette ansøgningen med. Du kan vælge en anden ansøgningstype fra rullemenuen. Du beholder det data du har gemt, hvis du skifter ansøgningstype.

Aspekt af aktivitetstype

Du kan bruge "Aspekt af aktivitetstype" til at karakterisere ansøgningen; i realiteten karakteren af projektet der søges til. Aktivitetstyperne er "tags" som du påhæfter registreringen. Hvis du har mange ansøgninger registreret i Pure, kan aktivitetstype være en hjælp til at fremsøge relevante ansøgning mere præcist.

De valgte aktivitetstyper vises under ansøgningen. Du kan tilføje flere, og fjerne dem igen alt efter behov.

Lad feltet stå tomt, hvis der ikke er nogen af aktivitetstyperne, der passer eller det ikke giver mening at bruge dem for ansøgningen.

Identifkation

Titel

Brug identifikationsfelterne til at definere ansøgningen og give den en kort beskrivelse.

"Titel" er det eneste obligatoriske felt. Vi anbefaler, at du også udfylder de andre felter. Det giver bedre muligheder for at finde ansøgningen i en søgning.

ID'er

Hvis ansøgningen har et ID i et andet system eller i en anden sammenhæng, kan den tilføjes under ID'er. Spring over feltet, hvis det ikke er relevant.

Vælg den mulighed, der passer bedst. Der er flere valgmuligheder, som ikke er hængt op på noget specifikt f.eks. "Intern kilde" eller "Eksternt projekt-ID". Disse kan bruges frit. Indtast ID-oplysningerne og klik "Opret" for at afslutte.

Det er muligt at oprette flere ID'er.

Ansøgere

Ansøgere

Når du opretter en ny ansøgning i Pure, bliver du automatisk oprettet som "Ansøger" med rollen "PI" (Project Investigator). Rediger rollen eller slet dit navn, hvis du ikke skal stå på listen af ansøgere.

Klik på "Tilføj person" og søg efter den person, som du vil tilføje som ansøger.

Rolle
Hver person tilknyttes en rolle. Vælg en passende rolle fra rullemenuen. Rollen skal være den personen har i forhold til ansøgningen.

Klik på "Redigér" ud for en person på listen, hvis du senere vil ændre personens rolle.

Akademisk ejerskab
Dette drejer sig om hvem, der har rettigheder til forskningsresultaterne, og hvordan rettighederne er fordelt. Brug skalaen til at angive ejerskabsandelen.

Affiliering på ansøgning
Pure foreslår den eller de orgnisatoriske enheder personen er oprettet under på AU. Hvis du ikke er tilfreds med det Pure foreslår, kan du søge på andre organisatoriske enheder og vælge en anden. En person kan i sammenhæng med ansøgningen have en anden organisatorisk affiliering end den, der knytter sig til personens formelle ansættelse på AU. Sørg for at personerne optræder under den organisation, som er relevant i sammenhæng med ansøgningen.

Du kan også tilknytte en organisatorisk enhed direkte uden persontilknytning. Hvis enheden allerede optræder under en person, kan du ikke tilføje den som en selvstændig post på ansøgerlisten.

Periode
Her kan du definere, i hvilken periode personen er tilknyttet i ansøgningssammenhæng. Hvis personen ikke er med i hele forløbet, kan du selv definere perioden, hvor personen er med. Ellers sættes perioden automatisk til at følge ansøgningsperioden.

Afslut ved at klikke "Opret", eller klik "Opdater", hvis du har redigeret en ansøger på listen

Administrerende organisation

Ansøgning administreret af

Har du tilføjet en eller flere personer under "Ansøgere" vil der allerede være tilføjet en organisatorisk enhed. Klik på "Skift organisation" og søg på den enhed du vil indsætte i stedet. Der kan kun angives en administrerende organisation.

Samarbejdspartnere (Kollaborativ)

Kollaborativ

Kollaborativ-sektionen giver mulighed for at opsummere hvilke organisationer, der samarbejder om ansøgningen. Er der kun ansøgere fra en enkelt enhed på AU, lader du markeringen være "Nej".

Markerer du "Ja" under Kollaborativ ansøgning" får du vis vist knappen "Tilføj samarbejdspartner". Klik på knappen.

Søg på den organisation du ønsker, og tilføj den ved at klikke på organisationens navn i listen af søgeresultater. Det er muligt at tilføje både interne (AU) og eksterne organisationer. Listen af søgeresultater kan være lang, og der er mange dubletter af eksterne organisationer. Du rammer mest rigtigt ved kun at søge på organisationens officielle navn. Hvis der er flere enslydende (som på billedet), så vælg den øverste på listen.

Angiv hvilken type samarbejdspartner, det drejer sig om. Du kan først gøre dette, når du har tilføjet partneren til listen. Klik på "Ikke udfyldt" og vælg "Medansøger" eller "Projektpartner". Du kan også lade den stå på "Ikke udfyldt", såfremt det ikke er relevant.

En af samarbejdspartnerne skal markeres som "Leder". Hvis du senere vil ændre, hvem der står som leder, klikker du på "Marker som leder". Det fjerner "Leder" markeringen fra den forrige "Leder" og markerer den valgte. For at slette den ledende partner, skal du først gøre en anden partner til Leder.

Markerer du "Nej" under "Kollaborativ bevilling" efter du har tilføjet samarbejdspartnere, bliver de kun skjult - de forsvinder ikke. Vil du helt fjerne samarbejdspartnere fra listen, skal du slette dem manuelt ved at klikke på minus-tegnet til højre for navnet du vil slette.

Finansiering

Klik på "Tilføj finansiering" og udfyld oplysningerne om den finansiering, der søges.

Hvis der er tilføjet samarbejdspartnere under Kollaborativ kan opdelingen mellem disse udfyldes i ddetaljer.

Det er muligt at tilføje flere finansieringskilder til den samme ansøgning.

Personlige links

De personlige links kan du bruge til at pege på online dokumentfiler og hjemmesider, der er relevante for ansøgningen. Vær opmærksom på adgangsforhold, hvis et link skal tilgås af andre.

Har du behov for at uploade filer, kan du gøre dette under "Ansøgningsstatus".

Ansøgningsstatus og filer

Vælg ansøgningens aktuelle status fra rullemenuen. Du kan vise én status af gangen. Husk derfor at opdatere ansøgningens status som ansøgningsprocessen skrider frem.

Du kan vedhæfte dokumenter f.eks. udfyldte formularer, videooptagelser, billeder, korrespondence, projektdokumentation og andet, der har tilknytning til ansøgningen. Du kan sætte synlighed for hver fil.

Relateret indhold

Når du har udfyldt information om ansøgningen, kan du relatere registreringen til et projekt eller en bevilling, hvis disse allerede er registreret i Pure. Hvis det andet indhold endnu ikke er registreret i Pure, gemmer du blot ansøgningen. Når projektet eller bevilligen efterfølgende registreres, kan ansøgningen relateres til direkte derfra. Det har ikke nogen betydning i hvilken rækkefølge indholdet registreres i Pure. Registreringer vil altid kunne relateres, adskilles, redigeres/slettes uafhængigt af hinanden.

Projekter, bevillinger og ansøgninger vises samlet projektsektionen i din profiloversigt.

Emneord

Brug emneord til at tilføje termer, som ikke allerede indgår i titel og beskrivelsen under "Identifikation", og som kan hjælpe med at fremsøge bevilligen i en almindelig søgning i Pure.

Synlighed

Sæt synlighed til det niveau, der passer til det omfang du ønsker at dele oplysningerne med andre. Som standard bliver ansøgninger oprettet som 'Fortroligt'. Når ansøgningen er fortrolig kan den kun fremsøges og ses af ganske få personer i Pure backend. I den gule informationskasse kan du se præcist hvem.

Holder du musen hen over "i" til højre for "Synlighed" får du forklaring på, hvad de forskellige niveauer indebærer.

Med den nuværende portalløsning kan ansøgninger ikke vises på din personlige AU hjemmeside, heller ikke selv om du sætter synlighed til "Frit tilgængelig - Ingen begrænsninger".