E-pub ahead of print

I dag udgives mange publikationer elektronisk på internettet. Der er dog forskel på om den version, der ligger online på tidsskriftets hjemmeside, er den endelige version af publikationen, som (måske) også udgives i trykt form, eller om det er en foreløbig online udgivelse; versionen som også er kendt som "e-pub head of print". Det kan være svært at se forskellen på de to versioner, da de ofte er ens i layout.

Forskellen ligger i, at den endelige udgivelse er opført med volume, nummer og sidetal. For e-pub ahead of print mangler disse bibliografiske data.

I nedenstående eksempel fremgår det, at artiklen var endeligt udgivet i september 2019. Det fremgår også, at den først var udgivet som e-pub ahead of print 2. marts 2019.

I det nederste eksempel står der "Published online: 16 July 2020". Dette betyder ikke, at publikationen er udgivet i henhold til definitionen af "Udgivet" i Pure under "Publikationens status". Fravær af volume, nummer og sidenumre fortæller, at det er e-pub ahead of print versionen, der vises.

Registrering af e-Pub i Pure

I Pure er "e-pub ahead of print" en udgivelsesstatus.

Fra rullemenuen under "Publikationens status" vælger du "e-pub ahead of print" og angiver år og måned for udgivelsen af e-pub versionen.

Da publikationen ikke anses for at være endeligt udgivet, kan du ikke vælge "Til validering" nederst på siden og derved sende den videre til validering. Lad derfor workflowet stå på "Indberetning i gang" og klik på "Gem".

Kommer du ved en fejl til at registrere en e-Pub ahead of print som "Udgivet" og sender den til validering, vil validatoren ændre udgivelsesstatus og sætte workflowet til "Indberetning i gang".

Det er vigtigt, at du monitorerer dine e-pubs og opdaterer dem i Pure, når de bliver endeligt udgivet.

Når publikationen er endeligt udgivet, skal du opdatere oplysningerne i Pure med volume, nummer og sidetal, og ændre publikationens udgivelsesstatus til "Udgivet".

Send publikationen til validering ved at sætte workflowet til "Til validering" og afslut ved at klikke på "Gem".