ORCID er en organisation og service, der tilbyder et digitalt ID, som er unikt for den enkelte forsker. Et unikt ORCID iD gør, at du bliver identificeret korrekt og ikke bliver forvekslet med andre forskere, der har samme eller næsten samme navn som dig. Dit ORCID iD er permanent og kan bruges gennem hele din forskerkarriere.
Ud over at identificere dig, kan du også bruge ORCID til at samle dine publikationer og forskningsaktiviteter ét sted, herunder det indhold du har registreret i Pure.
Gennem organisationen ORCID kan du få et personligt identifikationsnummer, som entydigt identificerer dig som forsker. Dit ORCID iD er permanent og kan bruges gennem hele din forskerkarriere.
Har du ikke et ORCID iD kan du med fordel oprette et fra din profil i Pure. Herved bliver din profil i hhv. Pure og ORCID knyttet sammen i en arbejdsgang.
Start med at logge ind i Pure. Fra din profiloversigt klikker du på ”Rediger profil”.
Udfyld registreringsformularen. Du skal samtidigt vælge, hvem der kan se dit ORCID indhold, og i hvilket omfang du ønsker at modtage information. Afslut processen ved at klikke på ”Register”.
Hvis du allerede har et ORCID ID, logger du blot ind.
Er du i tvivl om, hvorvidt du allerede har et ORCID ID kan du søge efter dig selv på www.ORCID.org.
Du autoriserer synkronisering fra Pure til ORCID fra din ORCID-profil.
Efter du har logget ind eller færdiggjort din registrering, får du vist et informationsvindue. Under vinduet er der knapper til at autorisere eller afvise at Pure, Aarhus Universitet leverer opdateringer til din ORCID-profil. Det vil sige, at dit indhold i Pure synkroniseres over til din ORCID profil.
Click ”Authorize” for at give denne tilladelse. Du forbinder herved din ORCID profil til Pure og aktiverer synkroniseringen.
Efter du har autoriseret synkronisering, bliver dit indhold i Pure automatisk synkroniseret med din ORCID-profil en gang dagligt (ca. kl. 06:00). Se afsnittet "Synkroniser indhold i Pure manuelt" hvis du vil synkronisere dit indhold med det samme.
Det er ikke muligt kun at synkronisere udvalgt indhold i Pure. Synkronisering fra Pure til ORCID er "alt eller intet".
Når du har et ORCID iD, og har forbundet det til Pure, vil linket til din ORCID-profil være synligt i din profil oversigt og på din personlige AU hjemmeside.
Vil du fjerne dit ORCID iD fra din Pure profil klikker du på minus-tegnet til venstre for dit ORCID i profileditoren.
Vil du stoppe synkroniseringen med Pure, skal du gøre dette fra din ORCID profil. Se dette afsnit.