Pure på AU

Pure er et IT-system, der er udviklet til at indsamle, vedligeholde og synligøre data, som relaterer sig til forskningsproduktion. Pure benyttes af alle højere læreanstalter i Danmark og af en række institutioner i udlandet. De danske universiteter samarbejder med udbyderen Elsevier om at udvikle systemet.

Pure data, herunder forskernes publikationer, forsknings- og formidlingsaktiviteter, og projekter, udstilles på forskernes personlige AU hjemmeside på www.au.dk.

Ejerskab og forvaltning

Formelt ejer Aarhus Universitet Pure. AU har som en del af en større serviceaftale overladt forvaltningen af systemet til AU Pure, der er den del af Det Kgl. Bibliotek. Organisatorisk er Pure således forankret på både universitet og Det Kgl. Bibliotek, og styres i tæt samarbejde mellem de to organisationer.


AU Systemejer

John Westensee , Rådgiver , AU Forskning - Forskningsdatakontoret

KB Systemejer

Susanne Dalsgaard Krag , Afdelingsleder , AU Library, Bartholins Allé

Systemforvalter

Anne Korsgaard Kjeldahl , Specialkonsulent , AU Library, Bartholins Allé

Systemejer (Portal)

Steffen Longfors , Chef for Portefølje og udvikling , AU IT - Portefølje og Udvikling 

Udstilling af Pure data

Udstilling af Pure data sker gennem AU’s Pure nuværende portalløsning, som også er ejet af AU IT. Ansvaret for udstilling af Pure data ligger således hos AU IT.

Portalløsningen er integreret med AU’s content management system (CMS) og danner grundlag for blandt andet AU-ansattes personlige hjemmesider.

Anden anvendelse af Pure

System til indlevering af specialer ændres forår 2024

Fra 2024 vil specialer blive afleveret i Wiseflow og ikke længere i Digital Eksamen. Det kræver en ny integration mellem Pure og Wiseflow. Siden her opdateres, når der er nyt herom. Det forventes dog at integration er oppe at køre til specialeaflevering forår 2024.

Studenterprojekter / specialer

Studerende kan give samtykke til, at deres studenterprojekt (bachelorprojekt, specialer) deles med andre studerende på AU gennem bibliotekssystemet. Samtykket gives, når projektet afleveres i det digitale eksamenssystem. Giver den studerende samtykke, sendes studenterprojektet videre til Pure. Herfra gøres projektet tilgængeligt gennem bibliotekssystemet efter projektet er bedømt og godkendt. Projektfilerne opbevares fortsat i Pure.

Skal et studenterprojekt ikke længere udstilles gennem bibliotekssystemet, skal det fjernes fra Pure. Denne opgave løses af AU Pure. Dette sker ved, at studenteradministrationen opretter en Pure supportsag gennem Cherwell eller ved at skrive til pure@au.dk 

Studerende skal henvende sig til studenteradministrationen for at få hjælp og vejledning til tilbagetrækning af studenterprojekter/specialer.