Nyt om Pure

Ændring af workflow er nu implementeret

Mere simpelt og gennemskueligt workflow.

Workflow for publikationer blev ændret d. 21. september som planlagt. Processen forløb uden problemer og Pure fungerer normalt.

For fremtiden skal publikationsstatus for publikationer, der er endeligt udgivet, og hvor inddateringen i Pure er færdiggjort, sættes til "Til validering". Derefter bliver publikationen valideret af AU Pure teamet, som flytter status til "Valideret". Publikationer, som ikke er endeligt udgivet, eller mangler indberetningsdata, skal have publikationsstatus "Under indberetning".

Det simplificerede workflow gør det gennemskueligt, hvor publikationen er i indberetningsprocessen.