Tre nedslag i planerne for 2020

I dette års første blog vil jeg gerne lave tre nedslag på, hvor vi kommer til at have særligt fokus i 2020 – det første år med AU’s nye strategi.

30.01.2020 | Arnold Boon

Digitalisering. Jeg har nævnt det mange før, men det er også et yderst vigtigt område, som vi skal blive ved og ved med at udvikle os inden for.

2020 bliver et spændende år på digitaliseringsfronten. Vi skal eksempelvis implementere og påbegynde driften af et nyt uddannelsesplanlægningssystem. Det projekt er jeg særligt tilfreds med, da det er et virkelig godt eksempel på, at vi i tæt dialog med brugerne har udviklet en ensartet praksis på tværs af fakulteterne.

I år skal vi også finde et nyt Learning Management System og udvikle vores services rettet mod internationale studerende. Endelig skal vi på HR-området kigge på et nyt system, der bedre kan understøtte de mange HR-processer, vi har rundt omkring på universitetet.

Et andet vigtigt arbejde i det kommende år bliver at få lagt en plan for, hvordan administrationen bedst kan arbejde med den strategi, som bestyrelsen vedtog lige før jul og som lægger linjen for AU frem mod 2025.

De forstærkede ambitioner på klima-området i AU’s nye strategi, er noget af det, vi blandt andet skal kigge på. Hvordan kan vi i administrationen bidrage til, at AU bliver et mere klimavenligt sted?

Skal vi i fremtiden efterstræbe at købe vindmøllestrøm? Skal vi optimere vores IT-systemer, så de bliver endnu mere besparende? Og kan vi gøre noget hver især for at mindske vores CO2-udledning? Svaret på alle tre spørgsmål er selvfølgelig ”ja”.

I forhold til klima er det vigtigt, at vi både ser på de store grønne transformationer på AU-niveau. Men vi skal også se på, hvad man som medarbejder og studerende kan bidrage med. For mange bække små gør som bekendt en stor å!

Mit sidste nedslagspunkt for 2020 er driften. Den glemmer vi ofte at fremhæve, for det er jo ikke altid så synligt, det der foregår her. Men det er ikke desto mindre uhyre vigtigt, at vi er ”top of class” til at drive universitetsadministration på både ledelses- og medarbejderniveau.

Jeg vil gerne i år sætte ekstra fokus på de succeser, vi oplever i driften. Jeg har derfor søsat en ny artikelserie ”nyt fra administrationens maskinrum”, der netop skal fremhæve de gode projekter, de vigtige landvindinger, der foregår på driftsniveau.

I den første artikel i serien er der fokus på projektet ”Nedbringelse af IT-gæld”, der over de seneste par år har sørget for, at vi er sluppet af med nogle af vores forældede IT-systemer. Et arbejde der gør det nemmere at implementere nye og tidssvarende systemer, og samtidig nedbringer vores strømforbrug til gavn for miljøet.

·         Læs artiklen her: Succesfuld afbetaling af IT-gæld

Jeg ser meget frem til godt samarbejde om at skabe verdens bedste universitetsadministration.

Fællesadministration

Har du spørgsmål/kommentarer?

Send dit spørgsmål eller din kommentar til director@au.dk. Husk at tilføje i din mail, om kommentaren/spørgsmålet må offentliggøres her på siden.    

Seneste indlæg på bloggen

Viser resultater 51 til 52 ud af 52

Forrige 1 2 3 4 5 6

Har du spørgsmål/kommentarer? 

Jeg vil bruge bloggen til at fortælle om de tanker, jeg gør mig om udviklingen i administrationen og om de udfordringer og projekter, som administrationen har fokus på. Men jeg vil også bede om input fra jer.

Send dit spørgsmål eller din kommentar til director@au.dk. Husk at tilføje i din mail, om kommentaren/spørgsmålet må offentliggøres her på siden.  

Jeg vil bestræbe mig på at svare på henvendelser inden for et par dage.