Kronik: Sådan bliver vi magnet for globalt talent

Sådan bliver vi magnet for globalt talent

Vidensamfund. Danmark skal tiltrække højtkvalificerede udenlandske studerende og videnarbejdere, hvis vi vil klare os i den globale videnøkonomi. Men lovgivningen lægger unødige hindringer i vejen for arbejdet, og især toptalenter fra ikke-EU-lande bliver mødt af et bureaukrati, der ofte får dem til at søge andre steder hen.

 

Trykt i Berlingske den 19.oktober 2013

Af TINE HORWITZ OG KRISTIAN THORN Resp. CEO for Consortium for Global Talent og formand for Danske Universiteters internationaliseringsgruppe

Danmark skal tiltrække højtkvalificerede udenlandske studerende og videnarbejdere, hvis vi vil klare os i den globale videnøkonomi. Men lovgivningen lægger unødige hindringer i vejen for arbejdet, og især toptalenter fra ikke-EU-lande bliver mødt af et bureaukrati, der ofte får dem til at søge andre steder hen. Det er helt afgørende, at udenlandske talenter føler sig velkommen i Danmark, hvis vi som land skal styrke samarbejdet med Kina, Brasilien og andre vækstlande. De otte danske universiteter og 19 af Danmarks største virksomheder er gået sammen for at opfordre regeringen til at give vilkårene for tiltrækning af udenlandske talenter et eftersyn. Vi finder det særdeles positivt, at regeringen har varslet en ambitiøs reform, og mens vi afventer et konkret udspil, vil vi gerne pege på områder, hvor tingene i universiteternes og virksomhedernes øjne kan gøres bedre.


Det er ikke kun universiteter og virksomheder, der går glip af noget, når dygtige udlændinge melder pas til Danmark på grund af problemer med regler og procedurer for indrejse og ophold.
Mange undersøgelser peger på, at international arbejdskraft skaber arbejdspladser og vækst i det danske samfund. Eksempelvis viser en nylig rapport fra Centre for Economic and Business Research ved Copenhagen Business School, at den gennemsnitlige højtuddannede indvandrer giver en nettoindtægt til den danske stat på op mod en million kroner. Det er med andre ord en rigtig god forretning at tiltrække og fastholde internationalt talent.


Derfor er det et tab for hele samfundet, når højtuddannede udlændinge fravælger Danmark som studie-og arbejdsland. På universiteterne og i virksomhederne oplever vi desværre jævnligt, at det sker. Det kan være en udenlandsk stjerneforsker, der opgiver et forskningsophold i Danmark, fordi hun har svært ved at få hjælp og vejledning på den danske ambassade. Det kan være en ph. d.-studerende, der bliver nødt til at rejse hjem umiddelbart efter endt uddannelse, fordi danske regler ikke tillader, at han bliver i Danmark for at søge job. Vi mener, at der er brug for en ny og ikke mindst målrettet tilgang til rekruttering af højtkvalificeret, udenlandsk arbejdskraft, fordi det er til gavn for samfundet som helhed.


Idet hele EU selv er hårdt presset i forhold til efterspørgsel på dygtige medarbejdere handler det for størstedelen om arbejdstagere fra såkaldte tredjelande. Det vil sige de lande, der ikke er medlemmer af EU. EU-borgere kan forholdsvis let komme til Danmark for at arbejde. Det sørger reglerne om fri bevægelighed i stort omfang for. Men alt for ofte sker det desværre, at tredjelandsborger rimer på tredjerangsbehandling - uanset om den pågældende ansøger er verdens bedste inden for sit fagfelt. Værst står det til, når det drejer som om borgere fra visumpligtige lande såsom Kina, Indien og Brasilien. For dem bliver det ofte både dyrt og tidskrævende at få ophold i Danmark - selv for en meget begrænset periode. Det er uheldigt, fordi mange af de visumpligtige lande er vækstøkonomier, som regeringen selv peger på, at Danmark har brug for at videreudbygge gode relationer til inden for både forskning og erhverv.

Vi vil her pege på fire områder, hvor forbedringer vil gøre en stor forskel for universiteterne og erhvervslivet:

  • 1. Jobsøgningsperiode til ph. d.' er I dag er der mulighed for, at udenlandske studerende på hele uddannelser kan blive i Danmark i seks måneder efter endt uddannelse for at søge job. Ordningen er med til at fremme de studerendes overgang til det danske arbejdsmarked, men den dækker desværre ikke ph. d.-studerende, der har opholdstilladelse som forskere. En jobsøgningsperiode for ph. d.' ere, der har afsluttet deres ph. d.-forsvar, vil være med til at sikre, at ph. d.' ernes viden og kompetencer i højere grad kommer det danske erhvervsliv og samfund til gode.
  • 2. Fast track for nøglemedarbejdere, studerende og forskere Det skal være muligt for en dansk arbejdsgiver at blive forhåndsgodkendt, så udenlandske, højtkvalificerede ansatte ikke behøver søge om arbejds-og opholdstilladelse. I stedet kunne en højtkvalificeret medarbejder med stor fordel automatisk få en opholdstilladelse, når arbejdsgiveren anmelder ansættelsesforholdet hos den relevante danske myndighed. Ordningen bør gælde både private virksomheder og universiteter samt andre offentlige arbejdsgivere, naturligvis under forudsætning af, at de udenlandske medarbejdere ansættes efter sædvanlige danske løn-og arbejdsforhold.
  • 3. Bedre match mellem regler og den globaliserede virkelighed Moderne videnarbejdere kender ingen grænser. Universiteterne oplever stadig oftere, at forskere er ansat flere steder i verden på samme tid. Det kan være den højtansete professor, der er ansat ved et amerikansk universitet og ønsker at tage to måneders forsknings-og undervisningsophold i Danmark. Eller det kan være den udenlandske stjerneforsker, der gerne vil til Danmark i flere år, men foretrækker at arbejde på deltid, fordi han gerne vil beholde sin faste stilling ved et universitet i hjemlandet. Et lignende billede tegner sig på uddannelsesområdet, hvor danske og udenlandske universiteter i stigende grad udvikler og udbyder fælles uddannelser. Det betyder, at flere og flere studerende får en uddannelse, der har et eller flere udlandsophold indbygget. Et eksempel kunne være en studerende fra Kina, der bliver optaget på en kandidatuddannelse, som et dansk universitet udbyder i samarbejde med to universiteter i Tyskland og USA. Den kinesiske studerende læser først et semester i Danmark, tager derefter et studieophold ved hvert af de udenlandske universiteter og vender til slut tilbage til Danmark for at skrive speciale. De nuværende udlændingeregler tager ikke højde for denne nye, globaliserede virkelighed, hvor mobilitet er et grundvilkår for studerende, forskere, universiteter og virksomheder. Reglerne trænger til et alvorligt ' reality check' på dette punkt.
  • 4. Mere tilgængelige og serviceorienterede ambassader De danske repræsentationer og ambassader er Danmarks ansigt udadtil. Hvis repræsentationerne giver et dårligt førstehåndsindtryk af Danmark, så er det selvsagt svært at ' brande sig' som en gæstfri nation. Vi vil gerne opfordre til, at ambassadernes helt basale serviceydelser får et kvalitetstjek: Det skal være enkelt og hurtigt at ansøge om opholds-og arbejdstilladelse, og ambassaderne skal være tilgængelige og tilbyde retvisende vejledning. Det lyder banalt, men desværre sker det alt for ofte, at studerende og forskere ' farer vild' i ansøgningsprocedurerne og oplever begrænset hjælpsomhed fra ambassadernes side. For nylig blev der indført krav om afgivelse af foto og fingeraftryk i forbindelse med ansøgning, hvilket betyder, at mange ansøgere er tvunget til at rejse langt for at møde personligt op på en dansk repræsentation. Det er ofte en tidskrævende og dyr fornøjelse for universiteternes studerende og forskere, og kravet indebærer dermed en risiko for, at ansøgerne fravælger Danmark. Derfor er det helt afgørende, at de danske ambassader finder løsninger, så de i højere grad kommer til ansøgere, fx i form af mobile optagestationer og besøgsrunder på udenlandske universiteter . Universiteter og virksomheder giver gerne en hånd med, fx ved at stille vores kontakter og netværk til rådighed for ambassaderne. 

Danmarks universiteter og virksomheder er klar til at bidrage, så vi får Danmark med i front af det globale videnkapløb.


Der er nok at tage fat på, og vi har som samfund en klar interesse i, at der bliver færre hindringer for arbejdet med at tiltrække talentfulde forskere og studerende - også fra lande uden for EU. Vi ser frem til, at regeringen lancerer sit reformudspil og giver startskuddet til en debat om, hvordan vores land bliver en magnet for internationalt talent.

Vi mener, at der er brug for en ny og ikke mindst målrettet tilgang til rekruttering af højtkvalificeret, udenlandsk arbejdskraft, fordi det er til gavn for samfundet som helhed.