Nyhedsbrev fra universitetsledelsen nr. 24/2014

Universitetsledelsen fremlægger løsningsforslag

Fredag den 15. august præsenterer universitetsledelsen sit forslag til organisationsforbedringer. Det sker ved et åbent møde i Stakladen, som samtidig streames og optages til de, der ikke kan være til stede.

Løsningsforslaget er bl.a. baseret på ekspertgruppens problemanalyse, samt analysepanelets kommentarer og de 30 indlæg, der efterfølgende blev sendt ind til problemanalysen@au.dk.

Mødet i Stakladen markerer samtidig starten på en høringsproces, hvor medarbejdere og studerende frem til den 19.september kan debattere universitetsledelsens forslag (se tidsplan for processen).

Mødet i Stakladen finder sted fredag den 15. august kl. 10-12.


Årets lønforhandlinger udskydes

Efterårets lønforhandlinger for 2014 er udskudt med et halvt år, og vil blive gennemført sammen med lønforhandlingerne for 2015. Udskydelsen vil ikke påvirke lønaftalernes virkning fra den 1. april 2014.

Beslutningen er truffet som et led i den igangværende besparelsesproces, og bakkes op af både fællestillidsrepræsentanter og HSU.    

HSU godkendte i juni ledelsens lønforhandlingsbudget for 2014, der ikke overstiger 0,1 % af lønbudgettet for 2014, mens budgettet for 2015 først ligger klar i efteråret 2014.

Nærmere detaljer omkring forårets forhandlingsforløb meldes ud i de lokale samarbejdsudvalg (LSU) i løbet af efteråret.    

  • Læs mere om aftalen her

Tilbud om jobrådgivning stadig åbent

74 af de afskedige medarbejdere har taget imod tilbuddet om et individuelt jobrådgivningsforløb. Blandt de 17 der allerede har gennemført forløbet, har 16 fået nyt job.

Tilbuddet om individuel rådgivning er stadig åbent for tilmelding, og kan indledes indtil 1 måned før fratrædelsen.

  • Læs mere her

Kalender



Med venlig hilsen,

Universitetsledelsen, den 7. august 2014

Hver uge udsender universitetsledelsen et nyhedsbrev. Her informerer vi om beslutninger og tiltag fra universitetsledelsen samt aktuelle aktiviteter og diskussioner. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet på adressen http://info.au.dk/medarbbreve, hvorefter du modtager en mail, hver gang nyhedsbrevet udkommer. På adressen http://www.au.dk/om/uni/universitetsledelsen/nyhedsbrevuniled/2014 kan du læse tidligere udgaver af nyhedsbrevet fra universitetsledelsen.

Hvis du ønsker at tilmelde dig den engelske version af nyhedsbrevet fra universitetsledelsen, kan du gøre det på adressen http://info.au.dk/medarbbreve/index.asp?sprog