Nyhedsbrev fra universitetsledelsen nr. 7/2014

Et 6-tal er ikke bare et 6-tal

Brian Bech Nielsen og Mette Thunø kommenterer i et indlæg på den aktuelle debat om adgangskrav og talentforløb.

Her skriver de blandt andet:

"Det kan ikke udelukkes, at Aarhus Universitet med tiden indfører minimumskrav til adgangskvotienten på nogle af de bacheloruddannelser, som ikke har ét i dag. Men det bliver ikke som en generel grænse på tværs af hele universitetet… Det er afgørende, at vi stiller tydelige krav til ansøgerne. Men en lav karakter i historie har ikke nødvendigvis nogen betydning for, om man bliver en god kemistuderende – eller vice versa. Derfor kan løsningen være, at vi skal arbejde med fagspecifikke adgangskrav".


Michael Goodsite takker af som institutleder

Efter tre år som leder af AU Herning har Michael Goodsite valgt ikke at genansøge stillingen, når hans kontrakt udløber til juni. 

I stedet skifter han til en stilling som institutleder ved Syddansk Universitet på Fyn, hvor familien er bosat.

Michael Goodsite har i sin tid på AU Herning gjort en stor indsats for at opbygge forskningsmiljøet og styrke kontakten til erhvervslivet.

Ansættelsesprocessen til institutlederstillingen ved AU Herning er i gang, og det er endnu ikke afgjort, hvem der overtager posten.


Stor forskningskonference tager form

Euroscience Open Forum (ESOF) 2014 i København den 21.-26. juni tager for alvor form. Programmet er på plads.

Programmet for denne store forskningsevent har fem overordnede spor.

  • et forskningsspor
  • et forskningspolitisk spor
  • et science-to-business-spor
  • et karrierespor
  • et Science in the City-spor

ESOF tiltrækker forskere, forskningsledere, politikere, folk fra forskningsorganisationer, erhvervsfolk og journalister fra hele verden. De fire førstnævnte programspor henvender sig til deltagerne på selve ESOF, mens Science in the City-delen er for den brede befolkning. Aarhus Universitet vil være repræsenteret ved en række talere på ESOF, og universitetet har også forskellige aktiviteter og en stand på Science in the City-delen.


Kalender

  • 11.-13. marts: besøg fra Groningen Universitet
  • 18. marts: universitetsledelsens månedsmøde på Institut for Folkesundhed
  • 20. marts: HSU-møde
  • 22. april: universitetsledelsens månedsmøde på Institut for Fysik og Astronomi
  • 24.-26. april: Forskningens Døgn
  • 30. april: bestyrelsesmøde



Med venlig hilsen,

Universitetsledelsen, 7. marts 2014

Hver uge udsender universitetsledelsen et nyhedsbrev. Her informerer vi om beslutninger og tiltag fra universitetsledelsen samt aktuelle aktiviteter og diskussioner. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet på adressen http://info.au.dk/medarbbreve, hvorefter du modtager en mail, hver gang nyhedsbrevet udkommer. På adressen http://www.au.dk/om/uni/universitetsledelsen/nyhedsbrevuniled/2014 kan du læse tidligere udgaver af nyhedsbrevet fra universitetsledelsen.

Hvis du ønsker at tilmelde dig den engelske version af nyhedsbrevet fra universitetsledelsen, kan du gøre det på adressen http://info.au.dk/medarbbreve/index.asp?sprog