Nyhedsbrev fra universitetsledelsen nr. 2/2015

Blackboard bredes ud i 2015

Det nye fælles Learning Management System (LMS), Blackboard, bliver nu taget i brug af medarbejdere og studerende på Arts, ST og Health.

Dermed er anden fase for implementeringen af Blackboard på hele AU skudt i gang, mens den første fase kun omfattede implementering på BSS.

Blackboard afløser dermed de nuværende systemer på de enkelte fakulteter, som eksempelvis CampusNet, Aula og FirstClass. Der vil dog stadig være adgang til de nuværende systemer, mens der arbejdes på en plan for udfasning af systemerne og arkivering af dokumenter.


Ansættelsesstop i enhedsadministrationen forlænges

Medlemmerne af administrationens samarbejdsudvalg (ASU) har tilsluttet sig beslutningen om at forlænge det kvalificerede ansættelsesstop i enhedsadministrationen frem til den 30. juni 2015.

Beslutningen skal medvirke til opnå de budgetmål, der blev fastsat for administrationen i 2014 for 2015.

Ansættelsesstoppet omfatter universitetsledelsens stab, vicedirektørområderne samt de administrative centre.


Jane Kraglund viderefører driften af IT og digitale medier

Universitetsdirektør, Jane Kraglund, vil varetage ansvaret for videreførelsen af IT & digitale medier, når nuværende vicedirektør, Christina Breddam, fratræder i slutningen af januar.

Processen omkring genbesættelse af stillingen er sat i gang.


Ny centerleder på iNANO

Professor Jørgen Kjems er formelt udnævnt som ny centerleder på iNANO, efter han har fungeret som konstitueret centerleder i 2014.

Jørgen Kjems har været tilknyttet AU siden 1989, og var i sin tid med til at grundlægge iNANO.

Ansættelsen løber frem til 2018.


Navitas ramt af stormskade

Undertaget over indgangspartiet på NAVITAS faldt i weekenden ned under stormen ”Egon”. Ingen kom til skade.

Området er ryddet, og der er iværksat en nærmere gennemgang af årsagerne til skaden.

Skaden har ikke påvirket den daglige drift og adgang til bygningen.


AUFF indkalder ansøgninger til publikationsstøtte

Der er nu åbent for ansøgninger til publikationsstøtte hos Aarhus Universitets Forskningsfond med frist den 20. februar kl. 12.00.

Publikationsstøtten er med til at sikre, at væsentlige videnskabelige arbejder og anden virksomhed ved universitetet kan få støtte til kvalitetspræget publicering, og er et led i at styrke universitetets formidling om blandt andet forskningsresultater.

Puljen i 2015 er på i alt 4,5 mio. kr., og der kan ansøges i både februar og september.


AU-fødevareforskning høster millioner

Innovationsfonden har netop uddelt 10 bevillinger på i alt 177 mio. kr. under Programmet for Sundhed, Fødevarer og Velfærd. Seks af de ti bevillinger går til forskere fra Aarhus Universitet. De seks projekter er:

  • Stig Uggerhøj Andersen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik: ”Kvælstof nok til økologisk landbrug”
  • Henrik Brinch-Pedersen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik: ”Gulerødder skal farve fremtidens fødevarer”
  • Anders Olsen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik: ”Orme skal forklare bakteriers helbredseffekt”
  • Hanne Christine Bertram, Institut for Fødevarer: ”Mælkeproteiner skal forebygge mangel på vitamin D”  
  • Knud Erik Bach Knudsen, Institut for Husdyrvidenskab: ”Proteinsnack og fibre skal forbedre folkesundheden”
  • Mogens Støvring Hovmøller, Institut for Agroøkologi: ”Nye kornsorter kræver færre pesticider”

De seks projekter udgør en samlet bevilling på 86,6 mio. kr.


AU-forskere i spidsen for nyt diabetes-forskningsprojekt

Novo Nordisk Fonden har netop bevilget 60 millioner kr. over de næste seks år til forskning i årsager og forebyggelse af nervebetændelse blandt diabetespatienter.

Forskere fra henholdsvis AU og AUH står i spidsen for projektet, som vil bygge på et tværvidenskabeligt og internationalt samarbejde med forskere fra både OUH, Oxford University samt Michigan University.


Unge ST-talenter får millionbevilling af Villum Fonden

Fem yngre forskere fra ST modtager tilsammen 16,5 mio. kr. fra VILLUM FONDENS Young Investigator Programme.

Programmet blev etableret i 2011 og har til formål at styrke og udvikle forskningskarrieren for talentfulde forskere under 40 år.

Bevillingerne overrækkes officielt fredag den 23. januar 2015.


Kalender

 

Hver uge udsender universitetsledelsen et nyhedsbrev. Her informerer vi om beslutninger og tiltag fra universitetsledelsen samt aktuelle aktiviteter og diskussioner. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet på adressen http://info.au.dk/medarbbreve, hvorefter du modtager en mail, hver gang nyhedsbrevet udkommer. På adressen http://www.au.dk/om/uni/universitetsledelsen/nyhedsbrevuniled/2014 kan du læse tidligere udgaver af nyhedsbrevet fra universitetsledelsen.

Hvis du ønsker at tilmelde dig den engelske version af nyhedsbrevet fra universitetsledelsen, kan du gøre det på adressen http://info.au.dk/medarbbreve/index.asp?sprog