Du er her: AU  Medarbejdere  Organisation og ledelse Nyhedsbrev fra universitetsledelsen 2018 Nyhedsbrev fra universitetsledelsen nr. 7/2018

Nyhedsbrev fra universitetsledelsen nr. 7/2018

7 AU-forskere hædret med EliteForsk-priser

Robert A. Fenton, professor ved Institut for Biomedicin og Søren Fournais, professor ved Institut for Matematik – begge fra AU – er to af de i alt fem topforskere, som torsdag den 1. marts blev hædret af den danske uddannelses- og forskningsminister med EliteForsk-prisen 2018.

Ved konferencen blev der også uddelt 20 EliteForsk-rejsestipendier til lovende forskningstalenter. Fem af dem gik til ph.d.-studerende fra Aarhus Universitet.


Skærpede regler for brug af persondata 

Den kommende databeskyttelsesforordning skærper reglerne for, hvordan man fx håndterer og opbevarer persondata. Et målrettet arbejde er i fuld gang for at sikre, at AU kan leve op til reglerne og svare på alle spørgsmålene. Der vil løbende blive informeret om de skærpede regler for brug af persondata.


Find information om eventuel overenskomstkonflikt på AU

En eventuel storkonflikt rykker tilsyneladende tættere på – og den kan komme til at omfatte medarbejdere på Aarhus Universitet. 

AU har oprettet en side, der samler informationer om overenskomstforhandlingerne 2018. Siden opdateres løbende i takt med OK18-forhandlingernes udvikling.


Institutionsakkreditering: AU indsender genansøgning

Aarhus Universitet har nu indsendt den såkaldte supplerende selvevalueringsrapport til Danmarks Akkrediteringsinstitution. Dermed er et vigtigt skridt taget i genansøgningen om at opnå institutionsakkreditering.


Sidste frist for tilmelding til Edu-IT-startskuddet

Der er mulighed for at lade sig inspirere af både kolleger og eksterne oplægsholdere, når Aarhus Universitet officielt lancerer sin satsning på educational IT.

Undervisere fra alle fire fakulteter holder korte speed-foredrag om deres personlige erfaringer med inddragelse af digitale teknologier i undervisningen. Det omfatter blandt andet nye feedback-værktøjer på ST, multimedie-portfolioer på Health og forskellige flipped classroom-metoder.

Edu-IT-satsningen skydes i gang tirsdag den 13. marts i Stakladen kl. 11.30-16.30.

Der er stadig ledige pladser tilbage, men tilmelding skal ske senest 5. marts. 


Ny model for udpegning af eksterne bestyrelsesmedlemmer sendes i høring

Bestyrelsen har tilsluttet sig forslaget til den model, der fremadrettet skal ligge til grund for at udpege nye eksterne medlemmer til Aarhus Universitets bestyrelse. Forslaget sendes nu i høring internt.


Semper Ardens-bevilling til forskning i disruption og globalisering

Carlsbergfondet bevilger 15 millioner kroner til nyt Semper Ardens-forskningsprojekt ved Aarhus BSS, der skal undersøge konsekvenser for virksomheder, medarbejdere og samfund, når forskydninger i markederne rammer med robotter, disruption og globalisering. Projektet samler forskningskræfterne i et nyt forskningscenter FIND (Firms and INdustry Dynamics), som ledes af professor Philipp Schröder, Institut for Økonomi.


Unge strømmer til Aarhus for at vælge uddannelsesvej

I disse dage har byens ni videregående uddannelsesinstitutioner åbnet sine døre for unge uddannelsessøgende fra hele landet.  Lørdag den 3. marts er Søauditorierne centrum for en stor tværgående uddannelsesmesse på Aarhus Universitet, hvor de unge kan få mere viden om universitetets mange uddannelser og hjælp til at sammenligne dem på tværs.

U-days foregår fra den 1.-3. marts over hele byen og forventer at tiltrække 11.000 unge. Målet er at hjælpe de unge til at vælge den rigtige uddannelse.


 

Kalender

  • 2.-23. marts: Rektor besøger de administrative centre og vicedirektør-områderne
  • 12. marts: Internationalt panel evaluerer AIAS
  • 13. marts: Kick off for indsatsen med Educational IT
  • 14. marts: Rammekontrakt – andet forhandlingsmøde
  • 20. marts: Første spadestik til nyt byggeri for FOOD i Aarhus
  • 22. marts: Møde mellem danske og britiske universitetsrektorer på den britiske ambassade i København
  • 5.-6. april: Uddannelses- og Forskningsmødet 2018 på Kolding Fjord
  • 9. april: ERC-inspirationsdag (åbning ved rektor)  
  • 11. april: Bestyrelsesmøde
  • 26. april: Forskningens Døgn
  • 24.-26. maj: MatchPoints Seminar
  • 30. maj: Rigmor og Carl Holst-Knudsens Videnskabspris 

Hver uge udsender universitetsledelsen et nyhedsbrev. Her informerer vi om beslutninger og tiltag fra universitetsledelsen samt aktuelle aktiviteter og diskussioner. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet på adressen http://info.au.dk/medarbbreve, hvorefter du modtager en mail, hver gang nyhedsbrevet udkommer.

På adressen http://www.au.dk/om/uni/universitetsledelsen/nyhedsbrevuniled/2017 kan du læse tidligere udgaver af nyhedsbrevet fra universitetsledelsen.

Hvis du ønsker at tilmelde dig den engelske version af nyhedsbrevet fra universitetsledelsen, kan du gøre det på adressen http://info.au.dk/medarbbreve/index.asp

1442964 / i40