Nyhedsbrev fra universitetsledelsen nr. 18/2019

Tilmeld dig årsfesten senest i dag den 20. august

Du kan stadig nå at tilmelde dig årsfesten, som i år finder sted fredag den 13. september. Tilmeld dig senest i dag tirsdag den 20. august. Alle medarbejdere inkl. ledsager har mandag den 5. august modtaget en mailinvitation til årsfesten den 13. september.


Rabat på udstilling om Troels Kløvedal til alle AU-medarbejdere 

Lige nu og frem til 8. september tilbyder Naturhistorisk Museum Aarhus en entrépris på 50 kr. til alle medarbejdere på AU (normalpris 95 kr.). Her kan du opleve udstillingen ”Frihedens værksted” om opdagelsesrejsende og forfatter Troels Kløvedal.


Ny konstitueret kommunikations- og pressechef 

Sys Christina Vestergaard er blevet konstitueret kommunikations- og pressechef af rektor Brian Bech Nielsen. Den triste baggrund er, at kommunikations- og pressechef Anders Correll desværre er gået bort meget pludseligt (læs mindeord).

Sys Christina Vestergaard har været på Aarhus Universitet siden 2004 med enkelte afstikkere til andre jobs uden for universitetet. Hun bestrider i forvejen en funktion som teamleder for Kommunikation og Presse, Universitetsledelsens Stab.    

 


Kalender

Hver uge udsender universitetsledelsen et nyhedsbrev. Her informerer vi om beslutninger og tiltag fra universitetsledelsen samt aktuelle aktiviteter og diskussioner. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet her, hvorefter du modtager en mail, hver gang nyhedsbrevet udkommer.Her kan du læse tidligere udgaver af nyhedsbrevet fra universitetsledelsen.

Hvis du ønsker at tilmelde dig den engelske version af nyhedsbrevet fra universitetsledelsen, kan du gøre det her.