Nyhedsbrev fra universitetsledelsen nr. 4/2020

The Kitchen er åbnet

I denne uge slog The Kitchen dørene op i det tidligere Kommunehospitals centralkøkken. Huset er en del af AU's overordnede erhvervssatsning og skal fungere som omdrejningspunkt for en lang række aktiviteter inden for innovations- og iværksætterområdet.

Åbningen var samtidig tiltrædelsesreception for AU's nye erhvervsdirektør, Lone Ryg Olsen, som kommer til at stå i spidsen for erhvervssamarbejde og The Kitchen.

Arrangementet trak fuldt hus med mere end 300 gæster. Blandt talerne var rektor Brian Bech Nielsen, prorektor Berit Eika, borgmester Jacob Bundsgaard, regionsrådsformand Anders Kühnau, Vice President Lars Aagaard fra Grundfos og ikke mindst erhvervsdirektør Lone Ryg Olsen.


Markant stigning i Marie Skłodowska-Curie Fellowships til AU

Research Executive Agency har netop uddelt de årlige Marie Skłodowska-Curie Individual Fellowships, som er et udviklingssprogram målrettet forskere med mere end fire års erfaring.

I år har AU fået tildelt 23 fellowships – det er hele 13 flere end sidste år – og det højeste antal de seneste fem år.

Marie Skłodowska-Curie Fellowship-programmet er blandt andet kendetegnet ved at tiltrække udenlandske talenter, da dets formål netop er at give forskere en mulighed for at udvikle deres karriere i udlandet. De 23 fellows tilknyttes en vejleder og et fagligt område på AU.

Fakulteterne holder master classes 12.-14. maj:


Kalender