Professor Andreas Engel

Professor Andreas Engel, Case Western Reserve University, Cleveland (Health)

Det er en forsker af højeste internationale klasse, Aarhus Universitet har udnævnt til æresdoktor inden for det sundhedsvidenskabelige område. Professor Andreas Engel tilhører eliten af forskere i strukturel biologi af membranproteiner. 

Andreas Engel er toneangivende inden for forskningen – specielt inden for cryo-elektron-krystallografi, atomic force-mikroskopi og højopløsningsteknikker i studiet af membranproteiner – et område, som er ”cutting edge” og centralt for Aarhus Universitet.

Professor Engel er en erfaren mentor for yngre, talentfulde forskere. Han har vejledt 27 ph.d.-studerende og været mentor for 23 postdocer, og inspireret af tiden med professoren har 20 af hans tidligere studerende eller postdocer fået en karriere inden for grundforskning.

Andreas Engel har den fornødne erfaring og de kompetencer, der skal til for yderligere at styrke forskningen inden for membranproteiner på Aarhus Universitet, som er et fokusområde oprindeligt startet af nobelpristager, professor Jens Chr. Skou. I det interdisciplinære samarbejde på universitetet skal professoren hjælpe med at skabe og udvikle nye metoder inden for studiet af membranproteiner.

Det vil åbne for nye muligheder for samarbejde mellem Institut for Biomedicin, forskningscentre som iNANO, PUMPKIN, Centeret for Vand og Salt og internationalt ledende forskere på højt rangerende forskningsinstitutioner.

Curriculum Vitæ

Professor, Case Western Reserve University, Cleveland, USA

Ansættelser

  • 2008-:                Professor, Case Western Reserve University, Cleveland, USA
  • 2006-2010:         Koordinator for det europæiske HT3DEM-projekt
  • 2004-2009:         Koordinator, det europæiske projekt NoE 3D elektron-mikroskopi
  • 2001-2010:         Projektleder, NNCR Strukturel Biologi
  • 2001-2009:         Projektleder, NNCR Nanoskala Videnskab
  • 1999-2000:         Formand for Biozentrum, University of Basel, Schweiz
  • 1987-2010:         Professor, Maurice E. Müller Institute, University of Basel, Schweiz
  • 1985-1987:         Gruppeleder, Research & Development, Ilford Ltd., Fribourg, Schweiz
  • 1983:                 Venia legendi i biofysik
  • 1980-1985:         Projektleder, Biozentrum, University of Basel, Schweiz
  • 1975-1980:         Forskningsassistent, Biozentrum, University of Basel, Schweiz
  • 1973-1974:         Postdoc, Johns Hopkins University, Baltimore, USA
  • 1969-1972:         Ph.d. i fysik, University of Bern, Schweiz
  • 1965-1969:         Kandidatgrad i fysik, University of Bern, Schweiz

Udvalgte priser og hæder

  • 2008:                    Foredragsholder, US Davis
  • 2006:                    Karl Friedrich Bonhoeffer-foredragsholder, Göttingen, Tyskland
  • 2006:                    Edmund de Rothschild-foredragsholder, Paris, Frankrig
  • 2003:                    Robert Feulgen-foredragsholder, Les Diablerets, Schweiz
  • 1999:                    Max Gruber-foredragsholder, Groningen, Holland
  • 1997:                    Gian Töndury-prisen, Schweiz
  • 1972-1991:            Max Planck-forskningspris, Tyskland
  • 1973-1974:            Karriereudviklingspris, Swiss National Science Foundation, Schweiz