Aarhus Universitets Jubilæumsfonds Forskningsformidlingspris bliver tildelt som en anerkendelse af fremragende og banebrydende formidling af viden fra universitetet til samfundet. Med prisen følger 100.000 kroner til prismodtageren.

Professor Ning de Coninck-Smith har gennem årtier gjort historien levende i den offentlige debat om børn, deres skolegang og opvækst. Med sin tilgang til historien har hun fået et stort publikum, og Aarhus Universitets Jubilæumsfond hylder hende i år med sin Forskningsformidlingspris.

Alt er historie, og alt kan blive til historie. Banalt måske, men den holdning til historieskrivningen var langt fra almindelig, da Ning de Coninck-Smith som nyuddannet historiker for 30 år siden begyndte på sin forskerkarriere. For Ning de Coninck-Smith var og er det vigtigt at skrive historien nedefra. ”Min ambition er at vægte den hverdag, der ellers ofte bliver skrevet ud af historien,” forklarer professoren fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) ved Aarhus Universitet.

Historie i dialog med nutiden
Hun har især beskæftiget sig med barndommens og skolens historie – herunder også den arkitektur, der omgiver børn. Seksualitet, køn og idræt har hun også været omkring med blik for, at historien skal være i dialog med moderne mennesker. ”Jeg vil gerne bruge historien til at sætte perspektiv på det liv, vi lever,” siger Ning de Coninck-Smith. Den ambition fører ofte til, at hun i sin forskning blander kortene på overraskende måder, som når hun i udforskningen af dansk boligbyggeri også beskæftiger sig med dobbeltsengen og seksuallivet i parcelhuset.

I sit bidrag om folkeskolen efter 1970 i fembinds-værket om Dansk skolehistorie, der udkommer i forbindelse med den danske folkeskoles 200-års jubilæum i år, sætter hun også et andet perspektiv på debatten om folkeskolen.

”Perioden siden 1970’erne er præget af en forfaldshistorie og der er talt meget om, at flugten til de private skoler er et problem for sammenhængskraften i det danske samfund. Men de private skoler fyldte lige så meget for 100 år siden, så det er kun i perioden fra 1920-1970, at folkeskolen har haft et slags monopol,” forklarer Ning de Coninck-Smith.

Udtaler sig kun som ekspert
Ved at pege på den slags perspektiver får historieskrivningen en funktion i den aktuelle politiske debat, og det er Ning de Coninck-Smith helt på det rene med. ”Men der skal være orden på proportionerne i den offentlige debat,” fastslår hun og understreger, at hun ikke direkte vil blande sig i politik. ”Jeg udtaler mig kun som ekspert, og undgår så vidt muligt at lufte personlige holdninger,” siger hun.

Ning de Coninck-Smiths grundholdning er, at hun som skatteyderbetalt forsker også skal betale noget tilbage til samfundet. Det gør hun med bøger, artikler, udstillinger og medvirken i radio- og tv-programmer. Og hun synes, at en artikel i Weekendavisen eller Folkeskolen er mindst lige så vigtig som en meritgivende publicering i et tidsskrift. ”Det gør væsentlig flere mennesker glade, hvis jeg må sige det på den måde,” siger hun.

Vil forholde sig til en dansk offentlighed
Den holdning er ikke just comme-il-faut i dagens forskningspolitik, hvor forskernes publiceringer i meritgivende internationale tidsskrifter har høj prioritet og betydning for, hvor mange penge et universitet får fra staten.

”Men hvis jeg vil være med til at påvirke samfundet, må jeg forholde mig til en dansk offentlighed, så det er en stor udfordring, at vindene i dag blæser en anden vej,” mener Ning de Coninck-Smith og peger på de fem bind om dansk skolehistorie. ”Så vidt jeg ved, er det første gang overhovedet, at den type historie er udforsket. Men de bøger kan vi jo ikke presse ned på 15 sider i et tidsskrift for at få vores forskning ud i verden.”

Et privilegium at arbejde med udstillinger
Ønsket om at være i tæt kontakt med et dansk publikum har dog ikke hindret, at Ning de Coninck-Smith også internationalt er en anerkendt forsker og formidler og har været konsulent på flere udstillinger om design og arkitektur til børn.

Hun var blandt andet i 2012 konsulent på udstillingen ”The Century of the Child” på Museum of Modern Art i New York, som til vinter kommer op i en nordisk udgave på Danmarks Designmuseum. ”Jeg tænker meget materielt og genstandsorienteret, så muligheden for at arbejde med udstillinger har været et privilegium. Artikler bliver let flade og endimensionale. Seksualitetshistorie er jo noget af det mest kedelige, der findes, fordi de sansede oplevelser er umulige at få ned i en tekst. Udstillinger giver os derimod på en måde sanserne tilbage, fordi man kan rundt om genstandene og måske tage dem op,” siger Ning de Coninck-Smith.

Formidling på alle tangenter
Prismodtageren er også én af initiativtagerne til årets jubilæumsarrangement skole200, der i anledningen af 200 året for indførelsen af undervisningspligt formidler skolehistorien til alle klassetrin. Jubilæet kulminerer i uge 41 med en temauge og en konkurrence for alle skoler om at få en skolefest ud på deres skole. ”Vi spiller på alle tangenter, og så bliver det historieformidling, når den er bedst,” fastslår Ning de Coninck-Smith.