AU livestreamer her på siden

Den 17. juni i forbindelse med Folkemødet 2021

Folkemødet 2021: 

AU livestreamer arrangementer her på siden den 17. juni .


Bliv klogere på COVID-19, digitalisering og demokrati, blockchain, iværksætteri, ledelse og meget andet, når AU – som en del af Folkemødet 2021 – den 17. juni livestreamer gratis foredrag og debatter med forskere fra forskellige fagområder – samt politikere og samarbejdspartnere. 

Arrangementerne livestreames på denne side. Det kræver ikke tilmelding at se med, du skal blot sørge for at have denne side åben, når de events, du gerne vil se, starter.


PROGRAM FOR LIVESTREAMING DEN 17. JUNI 2021:


09.55-10.00: Velkomst ved Brian Bech Nielsen, rektor på AU

Rektor Brian Bech Nielsen byder velkommen og introducerer dagens program.

Dagens debatter og oplæg livestreames direkte fra Aarhus Universitets iværksætterhub The Kitchen. 

Se Brian Bech Nielsens velkomst til dagens debatter og oplæg.


10.00-11.00: Hvad betyder digitaliseringen for tillid og demokrati i det kommende årti?

Verden åndede lettet op, da stormen mod den amerikanske kongres i januar viste, at demokratiet var stærkere end som så. Men var det kun første runde i en serie af udfordringer til demokrati og sammenhængskraft? Vil den rå tone i debatten afholde folk fra at tage del i den demokratiske samtale og stille op til valg? Er misinformation på sociale medier potentielt en trussel mod folkesundheden, som man så tendenser til under Covid-19 pandemien? Og hvordan kan de medier, der er med til at skabe afstand i stedet bruges, så de er med til at skabe tillid? Ikke blot i Danmark, men globalt.   

Deltagere:

  • Michael Bang Petersen, professor i statskundskab
  • Lisanne Wilken, lektor i europastudier
  • Camilla Møhring Reestorff, lektor i nordisk sprog og litteratur

Moderator:

  • Mads Rosendahl Thomsen, professor i litteraturhistorie

 

Se indslaget: Hvad betyder digitaliseringen for tillid og demokrati i det kommende årti?


11.00-12.00: Hvordan er en blockchain opbygget - og hvad kan den bruges til?

Blockchain spacet er fyldt med meget hype og ofte meget lidt konkret information. Hvad er det nu lige en blockchain er? Foredraget vil tage et kig ned i motorrummet på en moderne blockchain. Hvad er det den er tænkt at kunne bruges til rent funktionelt? Hvordan er den bygget rent teknisk og hvorfor? Og hvad forsker man i, når man forsker i blockchain? Foredraget vil også kort berøre hvad det er for nogle problemer en moderne blockchain er tænkt at kunne løse. Og endelig - hvad er det for et potentiale som tiltrækker så mange forskere i disse år?

Deltager: 

  • Jesper Buus Nielsen, professor i datalogi og leder af Concordium Blockchain Research Centre Aarhus

Moderator:

  • Sys Christina Vestergaard, kommunikations- og pressechef, AU

     

Se indslaget: Hvordan er en blockchain opbygget - og hvad kan den bruges til?


12.00-13.00: Innovation og entreprenørskab: hvordan sikrer vi de bedste rammer for studerende og forskere på universiteterne?

I Aarhus har vi høje ambitioner om at skabe et levende iværksættermiljø, der skal bidrage til øget udvikling og jobs i hele landet. Bæredygtighed, Innovation og Entreprenørskab bliver en stadig vigtigere del af universiteternes bidrag til løsningen af fremtidens store udfordringer. Temaet har i stigende grad fået politisk fokus, ligesom flere erhvervsorganisationer og virksomheder ønsker at skabe en tættere sammenhæng mellem universiteterne og innovation i virksomhederne i Danmark.

På Aarhus Universitet vil vi gerne stille skarpt på

  • Hvordan vi som universitet kan sikre de bedst mulige vilkår for vores forskere og studerende inden for innovation og entreprenørskab?
  • Hvordan sikrer vi fra politisk side de rette rammebetingelser for at understøtte denne dagsorden bedst muligt?

Deltagere:

  • Mona Juul, MF, Det Konservative Folkeparti
  • Jens Joel, MF, Socialdemokratiet
  • Mikkel Kongsfelt, CEO, Radisurf, repræsentant for forskeriværksætterne på AU
  • Simon Staack, CEO, Emplate, repræsentant for studenteriværksætterne på AU
  • Brian Bech Nielsen, rektor på AU

Deltager virtuelt:

  • Jacob Bundsgaard, borgmester og formand for KL, Aarhus
  • Lars Holm Nielsen, chef for iværksætteri og SMV-politik, Dansk Industri   

Moderator:

  • Jacob Fuglsang, redaktør på Politiken


Se indslaget: Innovation og entreprenørskab: hvordan sikrer vi de bedste rammer for studerende og forskere på universiteterne?


13.00-14.00: Hvorfor er der markant færre kvindelige iværksættere i Danmark?

Kvinder er dygtige iværksættere! De er målorienterede, strategiske, dygtige netværkere og åbne om deres projekter. Alligevel er der markant færre kvindelige iværksættere end mandlige i dagens Danmark. Og ’Hvorfor?’ er svært at besvare.

 Måske er stereotype fortællinger om ”den rigtige iværksætter” en del af forklaringen. Parametre som ’profit’ og ’hastig vækst’, og vendinger som ”Work hard!” og ”Never quit” kan tale til værdier, som ekskluderer nogen. Og manglen på stærke kvindelige iværksætter-rollemodeller kan også spille ind.

Vi vil undersøge, hvad der lige nu dominerer fortællingen om ”den rigtige iværksætter”, og hvordan nye fortællinger kan inddrages til fordel for et mere mangfoldigt iværksætter-Danmark.

Deltagere:

  • Helle Neergaard, professor i entreprenørskab
  • Maria Lya Leerbeck, Iværksætter ved Forlaget Fortæl, netværkskoordinator i Bestyrelseskvinder og tidligere partner i netværket Ladies First.
  • Otto Hausgaard, Senior Relationship Manager, Vækstfonden

Moderator:

  • Julie Krog Vistisen, livejournalist og stifter af Livemagasinet    


Se indslaget: Hvorfor er der markant færre kvindelige iværksættere i Danmark?


14.00-15.00: Krisehåndteringen under COVID-19 i retrospekt

En uvildig ekspertgruppe fremlagde tidligere på året en undersøgelse af beslutningsgrundlaget for Danmarks første corona-nedlukning i marts 2020. Rapporten var bestilt af Folketinget.

Hør fire AU-forskere, der alle sad med i ekspertgruppen, give deres faglige perspektiver på rapportens konklusioner - og få et indblik i dens tilblivelse.


Deltagere:

  • Jørgen Grønnegård Christensen, professor emeritus i statskundskab (formand for ekspertgruppen)    
  • Helle Bødker Madsen, professor i jura
  • Peter Bjerre Mortensen, professor i statskundskab
  • Lars Jørgen Østergaard, professor i klinisk medicin


 Moderator:

  • Jacob Fuglsang, redaktør på Politiken


Se indslaget: Krisehåndtering under COVID-19 i retrospekt


15.00-16.00: Hvordan kan offentlige ledere arbejde for at øge resiliens i deres enheder?

Relevansen af organisatorisk resiliens – forstået som evnen til at ”komme igen” ift. fortsat at nå målsætningerne ved drastisk forandring – er blevet endnu tydeligere i det seneste år. Men hvordan kan offentlige ledere arbejde for at øge denne resiliens i deres enheder?

Det handler bl.a. om at kunne sætte rammer, facilitere refleksion, understøtte relationer og sætte retning. Via såvel forskeroplæg som praksiserfaringer kombinerer vi læringen fra Corona-krisen med eksisterende viden på området. Formålet at blive klogere på, hvordan vi kan øge den organisatoriske resiliens i fremtiden.


Deltagere:

  • Lotte Bøgh Andersen, professor i statskundskab og leder af Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse
  • Line Hvilsted Hansen, psykolog ved Koncern HR Udvikling, Region Midtjylland og medforfatter til bogen ”Den resiliente organisation”)


Moderator:

  • Anders Valentin Bager, Organisationskonsulent ved Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse, Aarhus Universitet.    


Se indslaget: Hvordan kan offentlige ledere arbejde for at øge resiliens i deres enheder?


16.00-17.00: Er de nye brølende 20’ere på vej?

For 100 år siden hærgede den spanske syge. I mere end to år var der restriktioner, men da pandemien var slut, begyndte festen i de brølende 20’ere. Michael Svarer, økonom, Søren Riis Paludan, virolog, Lars Østergaard, læge, Stine Liv Johansen, medieforsker  og Andreas Roepstorff, adfærdsforsker kommer med deres bud på, om det er sådan en fest, vi har i vente på bagkant af coronakrisen.

Blandt de store spørgsmål er, om vi med vacciner kan se en ende på pandemien, og om mennesker kommer til at opføre sig præcis, som de gjorde forinden? Har vi mon lært noget af pandemien, som kan være med til at genstarte en global økonomi, der har fokus på at løse nogle af de andre kriser, vi står overfor? I 1920’erne var pandemien skyld i en ikke-strukturel økonomisk opbremsning. Det samme gør sig gældende i 2021, og mange husholdninger har ikke være ramt på indkomster og formue. De har bare ikke haft mulighed for at bruge deres penge. Spørgsmålet er, om forbrugerne overhovedet har lyst til at bruge penge i samme omfang som tidligere? Debatten vil desuden omhandle hvordan nedlukning og social afstand har påvirket børn og unge. Får ’corona-generationen’ indhentet den undervisning, de fester og den sociale interaktion, de har måttet undvære – og hvilken rolle kommer de digitale medier til at spille for dem?    

Deltagere:

  • Michael Svarer, professor i økonomi
  • Søren Paludan, professor i biomedicin
  • Lars Jørgen Østergaard, professor i klinisk medicin
  • Stine Liv Johansen, lektor i  børnelitteratur og medier   
  • Andreas Roepstorff, professor i antropologi     

Moderator:

  • Jacob Fuglsang, redaktør på Politiken 


Se indslaget: Er de nye brølende 20’ere på vej?


17.00-18.00: Lavbundsjord har X-faktor i klimakampen - forstå hvorfor!

Danmark skal nå at reducere CO2-udledningen med 70% inden 2030. Vi har travlt. Vi har rigtigt travlt, hvis vi skal nå det mål. 

En potentiel gamechanger for en grøn omstilling i Danmark finder vi hos landbruget, der står for op mod 35 % af den danske udledning af drivhusgasser. Du har måske hørt om, at de såkaldte lavbundsjorde spiller en central rolle både for klima, biodiversitet og miljø, men hvad er lavbundsjord og hvorfor er det vigtigt? Lavbundsjorderne står alene for ca. 10% af de danske udledninger af klimagasser. 

Hør forskere fra Aarhus Universitet fortælle om jorden, de biologiske processer og hvordan udtagning af lavbundsjord kan reducere landbrugets udledning af drivhusgasser og kvælstof og genskabe eller ligefrem forbedre naturen herhjemme. Til oplægget vil forskerne også forklare, hvilke udfordringer der kan være forbundet med det, og hvorfor noget der virker simpelt faktisk er svært.

Deltagere:

  • Lars Elsgaard, lektor i agroøkologi
  • Mogens Humlekrog Greve, sektionsleder ved Institut for Agroøkologi 
  • Morten Tune Strandberg, seniorrådgiver ved Institut for Bioscience


Se indslaget: Lavbundsjord har X-faktor i klimakampen - forstå hvorfor!