Årets modtagere af Aarhus Universitets Forskningsfonds ph.d.-pris 2015
Fem talenter modtager hæder for deres forskning
Årets modtagere af Aarhus Universitets Forskningsfonds ph.d.-pris har leveret en række højst bemærkelsesværdige forskningsresultater
Af Filip Graugaard Esmarch
For 13. gang kan Forskningsfonden uddele sin talentpris til fem ph.d.'er, som har gjort sig ganske særligt bemærket, både med deres resultater og med den måde, de har formidlet dem på.
Ph.d.-skolelederne har prioriteret indstillingerne fra hovedområderne, og bedømmelseskriteriet har naturligvis været, at selve afhandlingen er af særlig fremragende kvalitet. Samtidig er der taget højde for kandidaternes mere overordnede indsats i løbet af ph.d.-studiet.
Vi præsenterer prismodtagerne på de følgende sider: en arkæolog, en psykolog, en jurist, en fysiker og en læge. De har beriget verden med ny viden om grænsemarkeringer, socialfobi, menneskerettighedsbeskyttelse, graphen og psykotisk depression. Efterfølgende er de alle blevet ansat i postdoc-stillinger, undtagen lægen, som forsker videre som adjunkt.
Fakta om ph.d.-prisen
- Aarhus Universitets Forskningsfond indstiftede sin årlige ph.d.-pris i forbindelse med universitetets 75-års jubilæum i 2003
- Aarhus Universitets Talentbånd indstiller på baggrund af anbefalinger fra hovedområderne et antal kandidater
- Alle modtagerne har afsluttet deres ph.d. i året forinden, altså i dette tilfælde i 2014
- Med anerkendelsen følger 50.000 kr.
Mette Løvschal
Forhistorisk arkæologi - Nyt lys på betydningen af fysisk markerede grænser
Med en gennemgang af 6.000 arkæologiske lokaliteter spredt over Nordvesteuropa har Mette Løvschal fundet mønstre for, hvordan grænsemarkeringer opstår.
Arkæolog Mette Løvschal har under sin ph.d. beskæftiget sig med forhistorisk grænsemarkering i Nordvesteuropa. Fra omkring år 1000 f.Kr. spredte konceptet med afgrænsning af marker sig fra det sydlige England. Den udvikling har Mette Løvschal som den første undersøgt systematisk.
”Allerede i tidlig forhistorisk tid findes der mange former for lineære markeringer i landskabet. De bliver ikke på noget tidspunkt brugt som grænsemarkering. Først i perioden omkring 700 til 400 f.Kr. begynder linjerne ret pludseligt at blive brugt til en opdeling af landskabet,” siger hun.
I første omgang ser grænserne dog ikke ud til at være andet end en måde at kvotere mellem kvæggræsning og opdyrkning. Først langsomt bliver de til et symbol på egendomsret og social identitet.
Mette Løvschals kombination af arkæologi, antropologi og kognitionsteori er ikke det eneste, der har vakt international opsigt og anerkendelse.
”Jeg undersøgte grænsemarkeringerne over næsten 2.000 år, og på den måde fik jeg en volumen af datasæt, som er langt større end tidligere set på det felt. Samtidig er selve tidsspandet større, end man har set før,” fortæller hun.
Søren Ulstrup
Nanoteknologi - Laserpulser afslører kæmpepotentiale i 2D-stof
Med en helt ny måde at undersøge graphens egenskaber på, har Søren Ulstrup sandsynliggjort, at det todimensionelle materiale vil kunne revolutionere solcelleindustrien.
”Jeg har gennem hele min studietid været optaget af de nye 2D-materialer, hvoraf graphen var det første, man opdagede. Når elektronerne bevæger sig i to dimensioner i steder for tre, ændrer stoffet fuldstændigt egenskaber i forhold til det stof, det kommer af, nemlig grafit,” fortæller Søren Ulstrup.
Netop som han er færdig som ingeniør i fysik og nanoteknologi fra Danmarks Tekniske Universitet, har en AU-forskergruppe fået penge til et ph.d.-projekt om graphen. For Søren Ulstrup indebærer det en usædvanlig omstilling fra teoretisk til eksperimentel fysik.
Med sine studier af graphen har Søren Ulstrup blandt andet vist, hvordan man kan manipulere med stoffets elektroniske egenskaber og dets kvalitet i selve fremstillingsprocessen. Et af hans mest opsigtsvækkende fund ser ud til at kunne få stor betydning for fremstillingen af solceller:
”Vi udsatte graphenen for nogle ultrahurtige laserpulser. Og det viste sig, at vi med laserlyset kunne bringe mange af materialets elektroner ud af deres grundtilstand. Den energi, de frie elektroner skaber inde i graphenen, vil kunne 'høstes' i en solcelle,” lyder det fra Søren Ulstrup.
Søren Dinesen Østergaard
Klinisk psykiatri - Nu kan graden af psykotisk depression måles
Søren Dinesen Østergaard har forbedret mulighederne for at vurdere sværhedsgraden af psykotisk depression. Det kan føre til bedre behandling.
Læge Søren Dinesen Østergaard studerede under sin ph.d. den svære sindslidelse psykotisk depression, hvor patientens nedtrykte sindstilstand følges af vrangforestillinger eller endda hallucinationer. Resultat var blandt andet en ny målemetode, som kan gøre det lettere at sikre den rigtige behandling.
”Udfordringen ved at måle sværhedsgraden af psykisk sygdom er, at vi kun kan måle den ved at udspørge patienten på en struktureret måde og vurdere sværhedsgraden af de enkelte symptomer. Og en metode til at måle psykotisk depression har man manglet,” forklarer Søren Dinesen Østergaard.
Han tog afsæt i eksisterende målemetoder udviklet til henholdsvis depression og psykose. Herfra udvalgte han en række af de symptomer, som er karakteristiske for netop psykotisk depression. Det helt store logistiske arbejde for Søren Dinesen Østergaard bestod derefter i at få valideret den nye måleskala på et stort antal patienter for dermed at vise, at den er tilstrækkeligt følsom.
”Det er vigtigt at kunne følge psykotisk deprimerede tæt, for risikoen for selvmord er faktisk overhængende ved den sygdom,” siger Søren Dinesen Østergaard.
Louise Halleskov Storgaard
Menneskerettigheder - Konstruktiv dialog kan sikre europæiske menneskerettigheder
Louise Halleskov Storgaard har påvist, at de to europæiske domstole, som behandler menneskerettighedssager, er nødt til at samarbejde bedre.
Da EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder blev bindende med Lissabon-traktaten i 2009, fik EU-Domstolen tildelt en mere selvstændig kompetence til at fortolke menneskerettighedsspørgsmål.
Louise Halleskov Storgaard har undersøgt konsekvenserne af den forrykkede magtbalance mellem Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og EU-Domstolen.
”Der er sager fra begge domstole, som viser, at de har vanskeligt ved at håndtere meget ens sager på samme måde. Indtil 2009 gik det fint. EU-Domstolen beskæftigede sig godt nok i stigende grad med menneskerettighedssager, men altid på basis af domme fra Menneskerettighedsdomstolen,” konstaterer hun.
Målet med Lissabon-traktaten var at styrke menneskerettighedsbeskyttelsen i Europa og skabe en ensartet standard. Men på basis af en analyse af en lang række domme fra de seneste år kan Louise Storgaard altså konkludere, at denne målsætning langt fra er indfriet. Som et væsentligt element i sin ph.d. har Louise Storgaard derfor udviklet en række principper for judiciel dialog, altså hvordan de to domstole bør samarbejde og tage hensyn hinandens fortolkninger.
Mia Skytte O'Toole
Klinisk psykologi - Regulering af følelser kan hjælpe socialfobikere
På baggrund af teorier om emotionsregulering har Mia Skytte O'Toole beriget psykologien med værdifuld viden om socialfobi og anvist nye behandlingsmuligheder.
”Den mest effektive behandling af socialfobi er kognitiv adfærdsterapi, men den hjælper kun halvdelen. Så enten må der være noget, vi ikke forstår, eller noget, vi overser, tænkte jeg. I teorien om emotionsregulering fandt jeg en ramme til at belyse nogle af de aspekter, som ikke tidligere var belyst hos socialfobikere,” fortæller Mia Skytte O'Toole.
Hun kom i løbet af sit ph.d.-projekt vidt omkring med et output på ikke færre end 12 videnskabelige artikler og bogkapitler. Men de fire studier/artikler, som selve afhandlingen består af, bidrager på hver deres måde med ny viden om socialfobi og peger på mulige terapeutisk tiltag.
”Jeg foretog blandt andet en metaanalyse, som viste, at jo mere social angst, et menneske oplever, jo dårligere vil det være til at identificere og forstå egne og andres følelser. Derefter fik jeg den tanke, at hvis man ikke forstår, hvad der foregår følelsesmæssigt i en selv, hvordan skal man så kunne regulere følelserne hensigtsmæssigt?”
Mia Skytte O'Toole anbefaler derfor, at man i tilrettelæggelsen af den kliniske praksis forholder sig til den socialangstes følelsesmæssige forståelse.