Årets modtagere af Aarhus Universitets Forskningsfonds ph.d.-pris

Fem talentfulde forskere modtager ph.d.-prisen

Igen i år uddeler Aarhus Universitets Forskningsfond sin talentpris til fem, som har gjort sig bemærket med forskning af enestående høj kvalitet. Læs om dem her.

Af Filip Graugaard Esmarch

Forskningsfonden kan nu for 14. gang præsentere et imponerende felt af prismodtagere. De fem forskere modtager hver især 50.000 kr. som anerkendelse for en ekstraordinær indsats under ph.d.-forløbet, og som vi skal se på de følgende sider, har indsatsen resulteret i en række opsigtsvækkende forskningsresultater.

            Hvert hovedområde har anbefalet et antal af deres nye forskertalenter til at modtage prisen, og herefter har universitetet og Forskningsfonden i fælleskab udvalgt de bedst egnede. Det er derfor ikke givet på forhånd, at alle hovedområderne bliver repræsenteret.

            I år drejer det sig om en geolog, en læge, en jurist, en forsker i engelsk litteratur og dramaturgi og endelig en arkæolog. De har bidraget med bemærkelsesværdig ny viden om isskjoldes bevægelser ved klimaforandringer, HIV-behandling i Vestafrika, loyalitet som princip i ansættelsesret, medfølelse hos Shakespeare og kulturmøder i arkæologisk materiale.

Fakta om ph.d.-prisen

  • Aarhus Universitets Forskningsfond indstiftede sin årlige ph.d.-pris i forbindelse med universitetets 75-års jubilæum i 2003.
  • Aarhus Universitets ph.d.-skoleledere indstiller på baggrund af anbefalingerne fra hovedområderne et antal kandidater, hvorefter universitetsledelsen og Forskningsfonden foretager den endelige indstilling.
  • Alle modtagerne har afsluttet deres ph.d. i året forinden, altså i dette tilfælde i 2015.

Anne Sophie Haahr Refskou

AFFEKTSTUDIER - KROPSLIG MEDFØLELSE HOS SHAKESPEARE

Anne Sophie Refskou har analyseret det tidlige moderne engelske drama med afsæt i en kul-turhistorisk forståelse af menneskets følelsesliv.

”Affektstudier er studier af, hvordan menneskelige følelser opstår, forstås og evalueres. Jeg har koncentreret mig fuldstændig om medfølelse, som jeg prøver at forstå i en kulturhistorisk sammenhæng. Med Shakespeare som hovedeksempel ser jeg på, hvordan dramatik i den tidlige moderne periode kunne iscenesætte, diskutere og forstå medfølelse,” fortæller ph.d. Anne Sophie Refskou.

”Hvis vi forstår, at man på Shakespeares tid opfattede medfølelse på en helt anden måde, end vi gør det i dag, så kan vi få en dybere forståelse og erkendelse af de her følelser.”

”Vi har en tendens til at forstå følelser som mentale processer. Som noget, der foregår i vores hoved, adskilt fra vores krop. Derfor vil vi i stedet for at tale om medfølelse eller medlidenhed oftest referere til empati. Men på Shakespeares tid havde man slet ikke så skarp en skillelinje mellem det kropslige og det mentale, som vi har i dag,” siger hun.

Ifølge Anne Sophie Refskou ser mange forskere beviser for, at på Shakespeares tid blev smerte netop forstået som noget, man kunne føle sammen. At man var i stand til at dele smerten, ikke bare i figurativ forstand, men bogstaveligt.

Læs det fulde portræt her

Sine Grove Saxkjær

KLASSISK ARKÆOLOGI - EN STRINGENT KONTEKSTUEL TILGANG TIL MATERIALET

Sine Grove Saxkjær har anvist en metode til, hvordan man genkender kulturelle og etniske grupper i et arkæologisk kildemateriale.

I de syditalienske jernalderlandsby fremstillede de indfødte frem til omkring 700 f.v.t. deres egen keramik, men efter at grækerne kom til området, adopterede de indfødte folk den græske keramikstil.

”I tidligere forskning har man troet, at der var tale om en brat kolonisering og hellenisering af Syditalien. Men når vi kigger en ekstra gang på materialet, sådan som vi finder det, så kan vi se, at folket faktisk har bibeholdt dets traditionelle og særegne begravelsesmønstre gennem mange generationer,” siger ph.d. Sine Grove Saxkjær.

Det indfødte folk har måske bare erkendt, at deres græske naboers veldrejede keramik var flottere og hurtigere at lave.

”Hvad gør man så, når der heller ikke er nogen skriftlige kilder? Vi må forsøge at genkende andre former for praksis i det arkæologiske materiale. Det kan være alt fra begravelsesritualer til hverdagsrutiner. Dem er det lidt sværere at genkende, men det kan godt lade sig gøre, hvis man har en stringent kontekstuel tilgang til materialet,” siger Sine Grove Saxkjær.

I sin afhandling præsenterer hun derfor en håndgribelig metode til dette. Og den arbejder hun nu på at optimere som led i sin postdoc på Det Danske Institut i Rom.

Læs det fulde portræt her

Anders Damsgaard

GLETSJERFORSKNING - ISENS AKVAPLANING ACCELERERER HAVSTIGNINGER  

Ved at simulere isens bevægelser på løst underlag har Anders Damsgaard givet næring til de mest pessimistiske forudsigelser af verdenshavenes stigning.

Anders Damsgaard er gletsjerforsker og hobbydatalog. Han har i mange været fascineret af klimaskift. Og med vores menneskeskabte klimaforandringer er netop det emne blevet næsten uhyggelig aktuelt. For hvordan står det egentlig til i Antarktis og Grønland?

”Satellitmålinger viser, at den klart hurtigste isflydning foregår på de ret få steder, hvor isen ikke bliver holdt på plads af bjerge, men bevæger sig over tidligere aflejringer. Aflejringerne er mekanisk svage, og når der samtidig er et stort vandtryk ved bunden, så akvaplaner isen nærmest hen over det her underlag.”

”Jeg prøvede at tænke på det sediment på den simplest mulige måde – som små sandkorn der interagerer. Det lavede jeg så på computeren for at kunne afprøve de forhold, der må formodes at være under isen. Og simuleringen viser, at aflejringerne kun har en bremsende effekt til en vis grænse. Når loftet for, hvor meget friktion underlaget kan give, bliver overskredet, vil isen hurtigt accelerere ud i det varme hav,” lyder det ildevarslende fra Anders Damsgaard.

Han fortsætter sin gletsjerforskning som postdoc ved University of California, San Diego.

Læs det fulde portræt her

Sanne Jespersen

HIV-BEHANDLING - REGELMÆSSIG BEHANDLING ER DET VIGTIGSTE 

Vestafrikanske hiv-patienter holder ofte pauser i deres behandling, hvilket øger risikoen for resistens. Derfor er det afgørende at uddanne patienterne bedre.

Hidtil er forsøg med behandling af hiv primært blevet lavet i den vestlige verden, og man har lidt for ukritisk overført resultaterne derfra til Afrika. I Guinea Bissau har Læge Sanne Jespersen udført et randomiseret behandlingsforsøg, hvor effekten af to behandlingstyper blev sammenlignet.

”I Guinea Bissau holder patienterne af mange forskellige årsager ofte pauser i deres behandling. Så vi ville undersøge, om det ikke var bedre at bruge en såkaldt PI-baseret medicin frem for den gængse NNRTI-baserede medicin, idet PI-baseret medicin er kendt for at være mere modstandsdygtig over for resistensudvikling ved behandlingspauser.”

”Resultatet var skræmmende. Vi fandt, at ingen af de to medicintyper var særligt effektive, formentlig fordi medicinen ikke blev taget efter forskrifterne,” konstaterer hun.

”Forsøget har vist, at det vigtigste ikke er, hvorvidt man tager en blå eller en gul pille. Det gælder om at få uddannet patienterne til faktisk at tage medicinen, som de skal. Så er typen af medicin knap så vigtig. Patienterne skal forstå, hvorfor det er vigtigt at tage sin medicin hver dag, også selvom at man egentlig ikke føler sig syg,” siger Sanne Jespersen.

Læs det fulde portræt her

Natalie Videbæk Munkholm

ARBEJDSRET - GÆLDER I ALLE ARBEJDSRETSLIGE RELATIONER 

Natalie Videbæk Munkholm har på baggrund af et omfattende empirisk materiale undersøgt loyalitetspligten som et alment arbejdsretligt princip.

Natalie Videbæk Munkholms ph.d.-projekt ”Loyalitet i arbejdsretlige relationer” er den første danske afhandling, som kommer hele vejen rundt om begrebets betydning for arbejdsretten. Som princip er det langt fra nyt. Men det manglede at blive sat ind i en teoretisk ramme og undersøgt empirisk.

”Der var brug for at kigge på, hvordan vi ud fra en samlet empirisk referenceramme kunne fastslå, hvad der er ret og pligt omkring loyalitet i ansættelsesforholdet, både i det individuelle ansættelsesforhold og mellem de kollektive organisationer,” erfarede Natalie Videbæk Munkholm.

Med afsæt i retsfilosofien critical legal positivism, skabte hun til formålet et analysedesign ud fra tre typer af retlige principper, der gav mulighed for at undersøge loyalitetspligten ud fra den samme ramme i alle de arbejdsretlige relationer. Designet gav dermed mulighed for at fastsætte kriterier for loyalitetspligt på tværs af de praktiske situationer, og gav også for første gang mulighed for at sammenligne træk fra den individuelle og den kollektive loyalitetspligt.

Til brug for analyserne har hun gennemgået mere end 100 års retspraksis og retslitteratur om loyalitet og loyalitets-lignende konflikter.

Læs det fulde portræt her