FIKTIONALITET SKABTE ROMANEN I 1700-TALLET
_{ROMANFORSKNING}

Ved at præcisere begrebet fiktionalitet har Simona Zetterberg Gjerlevsen banet vejen for en bedre forståelse af romanens opståen som genre og ikke mindst den danske 1700-talsroman.

Simona Zetterberg Gjerlevsen har udviklet en ny teori om fiktionalitet, som har vakt anerkendelse blandt andre litteraturforskere. Teorien bruger hun til at åbne op for nye erkendelser omkring 1700-tallets danske roman.

”Oftest har man fortolket fiktionalitetsbegrebet enten for snævert eller for bredt. Det er mere end blot fiktion. Men hvis man omvendt siger, at så snart vi på en eller anden måde konstruerer noget, så har vi at gøre med noget fiktivt, så udvander man begrebet,” indvender hun.

Ifølge hendes egen definition handler det om at signalere det opfundne i kommunikationen. Dette sker blandt andet i romanens spæde barndom. Her støder man på forord, som ifølge Simona Zetterberg er med til at afsløre, at romanen i 1700-tallet ikke blot var en videreudvikling, men en radikal nyskabelse.

”Det er den første genre, der eksplicit indrømmer, at den er opfundet. Men i 1700-talsromanernes forord kan man tydeligt se en tøven. Det står simpelthen ikke klart på det tidspunkt, hvad det egentlig er for en genre, der bliver skabt,” pointerer Simona Zetterberg, som nu er ansat som postdoc ved Center for fiktionalitetsstudier på Aarhus Universitet.

Læs det fulde portræt her

NYT NÆSEFILTER REDDER DIN SOMMER
_{ALLERGIBEHANDLING}

Peter Sinkjær Kenney har forsynet verdens høfeberpatienter med et effektivt og klinisk testet forebyggelsesmiddel.

Da Peter Kenney var i starten af sit medicinstudium havde han en bekendt, som døjede voldsomt med høfeber.

”Jeg havde altid haft et ønske om at lave noget iværksætteri og skabe mit eget. Så jeg tænkte på, om jeg kunne lave et alternativ, som kunne give pollenallergikere mere udendørsliv,” siger han.

Det førte til, at Peter Kenney stiftede virksomheden Rhinix ApS med det formål at udvikle et næsefilter til forebyggelse af rhinitis, bedre kendt som høfeber. Og tre år senere kunne han lade et nyudviklet næsefilter være genstand for et helt ph.d.-forløb. Med hjælp fra designere og ingeniører fik Peter Kenney sammensat et filter med en ramme af termoplastisk elastomer, som tilpasser sig til formen på næsen.

”Vi kørte et landsdækkende anvendelighedsforsøg over to uger, hvor 1.059 patienter deltog i at teste produktet i deres hverdag, for at vi kunne se, hvor mange der derefter gerne ville fortsætte brugen af det. Det ville de fleste.”

Forud var gået et par kontrollerede kliniske forsøg, som også gav meget positive resultater. Den første generation af filteret er nu i produktion, og salget er spirende. Virksomheden kører dog på lavere blus, mens Peter Kenney fortsætter sin lægeuddannelse i en praksis-stilling.

Læs det fulde portræt her

GRUNDVIDENSKAB I SIN PURESTE ESSENS
_{BEREGNINGSKEMI} typo3/

Da Janus Juul Eriksen skulle omformulere en eksisterende model for vekselvirkningen mellem elektronerne i et molekyle, kom han på sporet af en ny og bedre model.

”Hvis du løser Schrödinger-ligningen, vil du være i stand til fuldt ud at kunne beskrive et molekyle, dets energi og andre egenskaber. Men fordi interaktionen mellem to elektroner er så kompleks, findes der i praksis ingen eksakte løsninger til ligningen. Man må nøjes med tilnærmelser.”

Det forklarer Janus Juul Eriksen, som sammen med sit forskerteam i Aarhus samt flere internationale samarbejdspartnere har bidraget med nye modeller for, hvordan beregningskemikere ved hjælp af computerprogrammering kan skabe tilnærmelser af høj nøjagtighed. Beregningerne kan på selv de mest kraftfulde computere være yderst tidskrævende og dermed dyre.

”Vi har påvist, at vores modeller er væsentlig billigere end de eksisterende modeller, samtidig med at løsningen er af samme kvalitet,” sigen Janus Juul Eriksen, der betegner sin bedrift som grundvidenskab i sin pureste essens.

Som et vigtigt punktum for sit ph.d.-projekt førte han an i et studie, som fremlægger et matematisk grundlag, ikke blot for hans egne nye modeller, men også for mange af de allerede eksisterende. Eriksen forsker nu videre i en postdoc-stilling i Mainz i Tyskland.

Læs det fulde portræt her

NATURENS DESIGNHEMMELIGHEDER AFLURET
_{BIOLOGISK DESIGN}

Simon Frølich har afsløret Anomia-muslingens vedhæftningsstrategi. Det kan bane vej for udvikling af nye anvendelige, bioinspirerede materialer.

”Jeg er fascineret af alle de ting, der kan lade sig gøre i naturen. På nogle punkter er naturens materialer lysår foran, hvad vi kan lave i laboratoriet. For eksempel er perlemor jo rigtig pænt, men det er også utrolig stærkt. Set i forhold til tykkelsen er muslingeskaller derfor meget svære at knække,” siger ph.d. i nanoscience Simon Frølich.

Sammen med sin forskningsgruppe har han udviklet avancerede målemetoder til at undersøge de såkaldte biomineraliserede kompositmaterialer, som eksempelvis også knogler består af. Metoderne er nu også taget i brug på Harvard University, hvor han tilbragte et semester.

”Mit eget hovedprojekt har været at forstå vedhæftningssystemet i muslingen Anomia simplex. Det er et godt eksempel på funktionelt biologisk design, og man har ikke tidligere undersøgt det i dybden. Men det giver det en ny forståelse af, hvordan man kan lave en vedhæftning mellem noget meget stift og noget meget blødt,” forklarer Simon Frølich.

Hans opdagelser er altså ikke kun af interesse for havbiologer. De kan eksempelvis også tænkes at være til inspiration for en fremtidig metode til vedhæftning af implantater i menneskekroppen.

Læs det fulde portræt her

KRYDS OG BOPÆL PÅVIRKER DIT SYN PÅ FAKTA OM ØKONOMI
_{POLITISK PSYKOLOGI}

Martin Bisgaard tager temperaturen på demokratiet ved at undersøge, hvordan folk danner deres opfattelse af nationens økonomiske tilstand.

”Det er essentielt for, hvordan et demokrati fungerer, om folk er i stand til at tage kompetent stilling til politiske spørgsmål,” konstaterer Martin Bisgaard.

Og når det gælder et centralt spørgsmål som økonomien, har det vist sig, at folk langt hen ad vejen er tilbøjelige til at tro det, de ønsker at tro. Borgere, som har sat deres kryds ved den siddende regering, danner markant mere optimistiske opfattelser af nationaløkonomien.

”Jeg har gennem studier af data fra blandt andet Storbritannien fundet ud af, at der trods alt er grænser for, hvor langt folk er villige til at gå med den type efterrationaliseringer. Når vælgerne får et entydigt signal omkring økonomien – konkret i form af en finanskrise – så bliver de faktisk enige om, at det ikke går så godt. Men så bliver de til gengæld uenige om, hvem der bærer ansvaret for den økonomiske situation,” siger Martin Bisgaard.

I sin afhandling påviser han, hvordan ikke blot partitilhørsforhold, men også politikernes kommunikation og borgernes dagligdagserfaringer i nærområdet omkring deres bopæl kan have betydning for folks opfattelse af økonomien.

Siden afslutningen af sin ph.d. har Martin Bisgaards været ansat som assistant professor i statskundskab på Aarhus Universitet.

Læs det fulde portræt her