Årets modtagere af Aarhus Universitets Forskningsfonds ph.d.-pris

Anerkendelse til fem ph.d.er

Læs her om nogle af de mest spændende forskningsresultater fra den seneste ph.d.-årgang fra Aarhus Universitet. Disse fem forskere modtager AUFF’s talentpris for ph.d.er. 

Af Filip Graugaard Esmarch

Forskningsfonden uddeler for 17. gang sine ph.d.-priser til særligt talentfulde forskere, som har bedrevet forskning på et imponerende højt niveau. Prisen på 50.000 kr. modtager de fem ph.d.er som anerkendelse for både deres forskning og for formidlingen af den.

Universitetet og Forskningsfonden har i fællesskab udvalgt de bedst egnede. I den sammenhæng har udvalget kigget på den overordnede indsats i løbet af forskeruddannelsen og altså ikke blot selve afhandlingen.

Denne gang går hæderen til en læge, en fysiker, en statskundskaber, en antropolog og en kemiingeniør. De har beriget forskningslitteraturen med ny viden om henholdsvis HIV-forskning, højpræcisionsmålinger med kvantesensorer, destabilisering af politiske regimer, levende landskaber i Kalahari og flowbatterier til lagring af grøn energi. 

Fakta om ph.d.-prisen

  • Aarhus Universitets Forskningsfond indstiftede sin årlige ph.d.-pris i forbindelse med universitetets 75-års jubilæum i 2003.
  • Aarhus Universitets Talentbånd indstiller på baggrund af anbefalinger fra hovedområderne et antal kandidater, hvorefter universitetsledelsen og Forskningsfonden foretager den endelige indstilling.
  • Alle modtagerne har afsluttet deres ph.d. i året forinden, altså i dette tilfælde i 2018.

Bo Langhoff Hønge

Foto: Claus Sjödin.

EVIDENSBASEREDE RETNINGSLINJER FOR OPTØNING AF BLOD
HIV-FORSKNING

Bo Langhoff Hønge har forsket i de to typer af hiv-virus. Undervejs har han blandt andet identificeret en forbedret metode til optøning af nedfrosne blodprøver.

Der findes to typer af Human Immundefekt Virus (HIV), hvoraf HIV-2 aldrig er nået meget længere end til Afrika. I forskningen er der fortsat åbne spørgsmål omkring de to typer, men med læge Bo Hønges indsats er videnskaben kommet et stykke videre.

I det vestafrikanske land Guinea-Bissau har en AU-forskergruppe siden 2007 samarbejdet med en hiv-klinik. Under sit ph.d.-forløb påtog Bo Hønge sig opgaven som akademisk leder for klinikken med ansvar for otte lokale assistenter, der blandt andet hjælper med blodprøver og registreringsarbejde. Sideløbende tilbragte han meget af tiden på laboratoriet i Aarhus.

”Det er spændene at kombinere et af de bedste steder i verden at lave forskning med et af de sværeste steder,” siger Bo Hønge.

Han indledte med to metodeprojekter. Det første var foranlediget af et konkret problem med blodprøverne fra Guinea-Bissau. Han fandt ud af, at der manglede evidensbaserede retningslinjer for, hvordan man tør dem op, så flest muligt af cellerne overlever. Efter grundige forsøg fandt han en forbedret måde at gøre det på. I det andet metodeprojekt fandt han frem til, hvilken hiv-test, som bedst skelner mellem de to hiv-typer.

”Herefter kunne jeg sammenligne, hvordan det ser ud med immunforsvaret og med niveauet af virus i blodet hos personer med en de to typer af virus og hos personer med dobbelt-infektion,” siger Bo Hønge.

Læs det fulde portræt her.

Alexander Holm Kiilerich

Foto: Claus Sjödin.

HØJPRÆCISE MÅLINGER MED ENORMT POTENTIALE
KVANTEMETROLOGI

Alexander Holm Kiilerich har bidraget til en markant forbedring af præcisionen ved måling med kvantesensorer. Dette har utallige anvendelsesmuligheder, blandt andet inden for kræftforskning.

”Et atom er på grund af sin bølgefunktion spredt ud over rummet. Atomet kan altså være både her og der på samme tid. Men kun indtil vi foretager en måling, for når vi har målt atomet, så er det selvfølgelig dér, hvor vi har målt det til at være. Inden for kvantemekanik betyder det, at vi som observatører påvirker atomets fysiske tilstand blot ved at kigge på det. Det kalder man for måletilbagevirkning,” siger fysiker Alexander Kiilerich.

Han viser i sin afhandling, hvordan man i praksis kan vende måletilbagevirkningen til sin fordel og dermed gøre målinger meget mere præcise.

”Lige nu står vi på et tidspunkt i den teknologiske udvikling, hvor det bliver mere relevant at forstå de her kvantesystemer i forhold til, hvordan man konkret kan anvende dem i udviklingen af forskellige slags apparater. Det er spændende at stå som teoretiker og kunne udvikle strategier og metoder, som faktisk er relevante inden for ganske få år,” siger han.

I løbet af sit projekt samarbejdede Alexander Kiilerich blandt andet med en eksperimentel forskergruppe i Paris om et forsøg, som viser, hvordan billeder fra en hospitalsscanner med kvantemetrologi kan gøres langt mere detaljerede, så man eksempelvis se celleforandringer tydeligt.

Læs det fulde portræt her.

Suthan Krishnarajan

Foto: Claus Sjödin.

POLITISKE VALG KAN VÆRE MED TIL AT VÆLTE DEMOKRATIER
POLITISK USTABILITET

Nogle gange påvirker en økonomisk krise stabiliteten af et politisk styre, andre gange ikke. Suthan Krishnarajan har undersøgt, hvad der gør udslaget.

”Hvordan kan det være, at nogle lande formår at gå igennem hårde økonomiske kriser med skindet på næsen, mens andre landes demokratier eller autokratier bryder sammen under tilsvarende økonomiske vilkår?”

Spørgsmålet kommer fra ph.d. i statskundskab Suthan Krishnarajan, som i sin afhandling præsenterer et mere nuanceret svar, end videnskaben hidtil har formået at give. Hans metode var at tage nye statistiske metoder i brug.

”Jeg tog udgangspunkt i eksisterende datasæt for alle verdens demokratier og autokratier fra 1875 til i dag. Dem kombinerede jeg med data, som jeg konstruerede, for forskellige typer af økonomiske kriser i samme periode. På den måde kunne jeg via statistiske analyser undersøge, hvad der afgør, om effekten af krisen bliver større eller mindre over tid og over sted,” siger han.

Suthan Krishnarajan viser, hvordan en destabiliseringsproces forløber over flere stadier – fra en grundlæggende utilfredshed med demokratiet over fundamentale udfordringer i form af kupforsøg eller borgerkrig til sammenbrud eller modsvar fra styret. Han viser også, at det i de enkelte stadier af processen er forskellige betingelser, der er afgørende. Og paradoksalt nok er noget af det, som i særlig grad kan destabilisere et demokrati, hvis en økonomisk krise kombineres med et valg.

Læs det fulde portræt her.

 

Pierre du Plessis

Foto: Claus Sjödin.

ET LANDSKAB I BEVÆGELSE
TVÆRFAGLIG ANTROPOLOG

Pierre du Plessis har studeret landskabet i Kalahari set med det indfødte San-folks øjne. Det giver et nyt perspektiv på, hvordan mennesket sameksisterer med naturen.

Antropolog og ph.d. Pierre du Plessis præsenterer i sin afhandling en kompleks forståelse af det, han betegner som det levende landskab i Kalahari-ørkenen i det sydlige Afrika, gennem et studie af de forskellige organismers – planters, svampes, dyrs, menneskers – dynamiske interaktioner. Gennem feltstudier hos San-folket (de såkaldte buskmænd) har Pierre du Plessis selv lært kunsten at spore både en antilope og en ørkentrøffel. Men det er ikke traditionel antropologi, han bedriver.

”Selve genstanden for studiet var faktisk landskabet i Kalahari-ørkenen. Så jeg fokuserede ikke på San-folket liv og kultur. Men gennem mit arbejde med mennesker, som er eksperter i at spore dyr og samle planter i området, kunne jeg studere, hvordan de betragter landskabet,” siger Pierre du Plessis.

Den gennemgribende tværfaglighed i hans projekt har en særlig årsag – som i øvrigt også er forklaringen på, at Pierre du Plessis, der selv er fra Botswana, kom til Aarhus for at tage sin ph.d. og nu forsker videre som postdoc samme sted.

”Mit forskningsprojekt var en del af projektet Aarhus University Research on the Anthropocene, som var finansieret af Danmarks Grundforskningsfond. Vi undersøgte en påstand om, at vi geologisk set befinder os i den Antropocæne tidsalder, hvor mennesker er blevet en dominerende kraft på planeten,” siger Pierre du Plessis.

Læs det fulde portræt her.

Kristina Kornung Wedege

Foto: Claus Sjödin.

LAGRING AF ENERGI FRA SOL OG VIND BØR GØRES BILLIGERE
GRØN ENERGILAGRING

Kristina Korning Wedege har forsket i at erstatte metaller i store flowbatterier med organiske stoffer, samt hvordan man kan kombinere flowbatterier med solcellematerialer.

Hvordan kan man omkostningseffektivt lagre strøm fra vedvarende energikilder i batterier, som også i sig selv er bæredygtige? Her har kemiingeniør Kristina Wedege i sit ph.d.-projekt leveret et solidt stykke forskning, som andre forskningsgrupper nu bygger videre på. Det drejer sig om såkaldte flow-batterier, som nu produceres med vanadium.

”Hvis vi i stedet for at bruge metal kan bruge et organisk molekyle, så vil det potentielt kunne produceres ud fra fossile materialer såsom olie eller planter. Sådan et flowbatteri vil kunne blive ret billigt og samtidig være nemmere at genbruge,” siger Kristina Wedege.

Under sit ph.d.-projekt tilbragte hun derfor især meget tid i laboratoriet med at teste molekyler elektrokemisk.

”Vi screenede omkring 30 forskellige stoffer for deres batterimæssige egenskaber i flowbatterier. På den måde synes jeg, vi leverede noget substans til diskussionen, for indtil da havde der været en række forsøg på at finde egnede stoffer, men der manglede en form for praktisk guidance i forhold til, hvad det er for nogle funktionelle grupper, man skal kigge på,” forklarer Kristina Wedege.

En anden vigtig del af hendes afhandling koncentrer sig om en særlig kombineret teknologi, hvor flowbatterier lades direkte op i sollys ved hjælp af et solcellemateriale nedsænket i selve flowbatteriet.

Læs det fulde portræt her.