Årets modtagere af Aarhus Universitets Forskningsfonds ph.d.-pris 2020
Hæder til en håndfuld nye forskere
Læs her om nogle af de mest spændende forskningsresultater fra den seneste ph.d.-årgang fra Aarhus Universitet. Disse fem forskere modtager AUFF’s talentpris for ph.d.er.
Af Filip Graugaard Esmarch
Forskningsfonden uddeler i år for 18. gang sine priser til særligt talentfulde nyuddannede ph.d.er fra AU. Vi fortæller her om forskernes resultater, som uden undtagelse har vakt international opsigt.
AUFF glæder sig over igen i år at kunne uddele ph.d.-priser til fem modtagere, som gennem deres indsats i løbet af forskeruddannelsen har drevet det meget vidt. Ph.d.erne modtager hver især 50.000 kr. som anerkendelse af deres forskning og formidling af den.
Universitetet og Forskningsfonden har i fællesskab udvalgt de bedst egnede. I den sammenhæng har udvalget set på både selve afhandlingerne og på prismodtagernes mere overordnede indsats i løbet af forskeruddannelsen.
Denne gang går hæderen til en agroøkolog, en læge, en litteraturhistoriker, en matematiker og en økonom. De har bidraget med værdifuld viden om henholdsvis måling af funktionelle jordegenskaber, behandling af depression, børnelitteratur på tværs af medier, forståelse af tidsrækkedata og finansiel risikostyring.
Fakta om ph.d.-prisen
- Aarhus Universitets Forskningsfond indstiftede sin årlige ph.d.-pris i forbindelse med universitetets 75-års jubilæum i 2003.
- Aarhus Universitets ph.d.-skoler indstiller på baggrund af anbefalinger fra fakulteterne et antal kandidater, hvorefter universitetsledelsen og Forskningsfonden foretager den endelige indstilling.
- Alle modtagerne har afsluttet deres ph.d. i året forinden, altså i dette tilfælde i 2019.
Cecilie Hermansen
NYE GENVEJE TIL AT FORUDSE FUNKTIONELLE EGENSKABER I ET JORDLAG
JORDFYSIK
Med nye analysemetoder har Cecilie Hermansen gjort det nemmere at vurdere risikoen for, at sprøjtning af et specifikt stykke jord fører til forurening af drikkevandet.
Cecilie Hermansen har med sin ph.d.-forskning udvidet antallet af jordegenskaber, som kan måles med et såkaldt visible near-infrared spektroskopi (vis-NIR). Spektrometeret måler den mængde af lys, der bliver reflekteret fra en jordprøve, og formen af det spektrum, man får vist, kan afsløre mange ting jordens bestanddele.
”I min ph.d. har jeg føjet en pakke af funktionelle jordegenskaber til listen over jordegenskaber, som kan bestemmes med vis-NIR, og som man har brug for at kende for at vurdere følsomheden over for pesticidudvaskning,” siger hun.
De funktionelle egenskaber er dyre og tidskrævende at bestemme ved hjælp af mere traditionelle laboratoriemetoder. Men for Cecilie Hermansen lykkedes det at opstille en matematisk model, hvormed man i løbet af få minutter kan forudse jordens adsorptionsegenskaber ud fra formen på spektret fra en vis-NIR-måling. Det lave tidsforbrug er i sig selv et stort fremskridt, da man normalt brug for et betydeligt antal jordprøver, fordi jordens egenskaber kan variere ganske meget over korte afstande.
”Det virkelig smarte er også, at når man først har spektrometermålingerne, så har man en database, som kan bruges til også at beregne de andre jordegenskaber, man ønsker at kende, altså ud fra de samme målinger,” siger hun.
Ole Köhler-Forsberg
BETÆNDELSESHÆMMENDE MEDICIN KAN FORBEDRE BEHANDLING AF DEPRESSION
PSYKONEUROIMMUNOLOGI
Læge Ole Köhler-Forsberg har påvist, at immunsystemet kan hænge så tæt sammen med psykisk sygdom, at betændelseshæmmende medicin kan være med til at behandle depression.
Forskningsfeltet psykoneuroimmunologi var i sin spæde start, da Ole Köhler-Forsberg begyndte at arbejde med det. Her undersøger man den gensidige påvirkning mellem systemer, som hver især er yderst komplekse: psyken, hjernen og immunsystemet. I sin ph.d. har Ole Köhler-Forsberg bidraget til at konsolidere dette felt: To omfattende studier satte ham i stand til at konkludere, at mange forskellige lægemidler, som påvirker immunsystemet, samtidig kan have antidepressive effekter.
”I vores metaanalyse samlede vi resultaterne af alle kliniske studier på forskningsområdet og kiggede på, hvad de viser omkring forskellige medikamenter og patientgrupper. Ud fra disse undersøgelser af samlet set omkring 10.000 mennesker står det klart, at betændelseshæmmende behandling faktisk har en effekt på depression,” fastslår Ole Köhler-Forsberg.
Et vigtigt fund er i den sammenhæng, at næsten alle de mange typer af medikamenter, som er anvendt i forsøgene, ser ud til at have den ønskede effekt, blandt andet gigtmedicin og kolesterolsænkende midler.
Ole Köhler-Forsberg sørgede efterfølgende for en markant underbygning af disse fund gennem omfattende studier af danskerne via Sundhedsstyrelsens registre, som giver unikke muligheder for at undersøge kombinationer af lægemidler på en hel befolkning.
Sarah Mygind
MEDIET HAR BETYDNING FOR DEN MÅDE, VI LÆSER PÅ
TRANSMEDIAL BØRNELITTERATUR
Sarah Mygind har bidraget med substantiel teori- og begrebsdannelse omkring digitaliseringens betydning for litteratur og læsning.
Begrebet ”klyngeværker” har potentiale til at opnå almindelig accept i litteraturforskningen. Der har manglet et ord til at beskrive et nok så centralt fænomen, nemlig at en børnelitterær fortælling bliver udgivet i flere medier på én gang, som papirbog, e-bog, lydbog og måske med tilhørende fiktionsuniverser med animationsfilm, apps eller computerspil. Ophavskvinden til begrebet, ph.d. Sarah Mygind, uddyber det sådan:
”Oftest er det tydeligt, at der er tænkt på, hvad de enkelte medier kan. Man udtænker gerne sine fortællinger på tværs af medier lige fra starten. Og selvom det måske på overfladen er den samme fortælling, så bidrager hver version med betydning til den samlede helhed. For en litteraturforsker betyder det så også, at et snævert syn på litteratur som bundet til den trykte bog bliver udpræget mangelfuldt.”
Sarah Mygind har i sin afhandling analyseret og fortolket konkrete klyngeværker, men hun har samtidig inddraget litteratursociologi og koblet det med en mere medievidenskabelig tilgang.
”Jeg vil gerne vide, hvad teksterne vil, hvordan de er lavet, og hvordan de bliver modtaget. Så jeg er interesseret i en vekselvirkning mellem det værk-interne og det værk-eksterne. Derfor har det handlet om at få disciplinerne til at snakke sammen på en meningsfuld måde,” forklarer hun.
Mikkel Slot Nielsen
NU KAN BIG DATA UDNYTTES BEDRE I SANDSYNLIGHEDSBEREGNINGER
SANDSYNLIGHEDSTEORI
Ph.d. Mikkel Slot Nielsen har løst nogle væsentlige problemer i forståelsen af tidsrækker. Og så har han hjulpet Vestas med at vurdere risikoen ved at forlænge deres vindmøllers levetid.
Matematiker Mikkel Slot Nielsen har i sit ph.d.-projekt arbejdet med videreudvikling af højt specialiserede metoder inden for sandsynlighedsteori. Hans afhandling rummer hele otte publicerede artikler, som handler om modeller for forståelsen af tidsrækkedata, altså data ordnet ud fra målinger over tid. Med sådanne modeller kan man beregne sandsynlige scenarier for den fremtidige udvikling i målingerne – men de klassiske modeller på området kommer til kort, når man anvender meget store datasæt, hvor man for eksempel har målt en aktiekurs hvert minut i stedet for hver dag.
”Med den type modeller, jeg har kigget på, har jeg vist, hvordan man kan lave et tilsvarende setup, som tillader rigtig mange observationer. På den måde udnytter metoden big data og stærk computerkraft bedre, end man hidtil har kunnet,” siger Mikkel Slot Nielsen.
Det niende og sidste paper i Mikkel Slot Nielsen afhandling beskriver et industrielt samarbejde med Vestas, som på basis af data fra vindmøllers sensorer havde brug for hjælp til at beregne, hvor stort et slid en vindmølle har været ude for i sin levetid, og dermed hvor længe man kan forsvare at lade den stå. Til det formål leverede Nielsen en nøje justeret machine learning-algoritme, som egnede sig til netop denne form for risikovurdering.
Martin Thyrsgaard
HVORDAN UDVIKLER FINANSIEL RISIKO SIG OVER EN HANDELSDAG?
FINANSIEL ØKONOMETRI
Med ph.d. Martin Thyrsgaards metoder kan man studere mere præcist, hvad der foregår på de finansielle markeder, og bedre forstå betydningen af, hvordan markederne er organiseret.
Gennem størstedelen af sit ph.d.-forløb har Martin Thyrsgaard ved hjælp af kompliceret matematik taget livtag med accepterede standarder inden for forskning i markedsstruktur ved brug af højfrekvent finansiel data. Disse enorme datasæt indeholder blandt andet alle gennemførte handler samt løbende bud- og udbudspriser. Gennem forskning i dataene kan man finde ud af mere om, hvordan markederne fungerer, og dermed også hvordan man indretter dem hensigtsmæssigt.
”Hvordan påvirker selve organiseringen af de finansielle markeder den dynamiske udvikling af priser og risici i løbet af en handelsdag? Og hvordan påvirker den de forskellige aktørers måde at agere på?”
Sådan formulerer Martin Thyrsgaard nogle af de centrale spørgsmål i hans afhandling.
”Vores resultat er et skridt på vejen til at forstå, hvilken indflydelse børsernes åbne- og lukketider har for udviklingen af risiko hen over dagen. Traditionelt har man antaget, at den relative usikkerhed omkring en aktiepris på et givet tidspunkt af dagen skulle være den samme på tværs af handelsdage. Sådan et mønster vil man gerne kunne tage højde for, når man skal studere, hvordan en bestemt udmelding fra centralbanken påvirker usikkerheden. Men vores statistiske test viser, at det ikke er så enkelt, fordi mønsteret faktisk ikke er konstant fra dag til dag.”