Årets modtagere af Rigmor og Carl Holst-Knudsens Videnskabspris 2014

Marie Louise Stig Sørensen

Marie Louise Stig Sørensen er uddannet arkæolog fra Aarhus Universitet i 1981 og blev i 1985 ph.d. på University of Cambridge med en afhandling om overgangen fra bronzealderen til jernalderen i Skandinavien. Udover den arkæologiske forskning er Marie Louise Stig Sørensen også en central forsker i forholdet mellem kultur og identitet, krop og køn. Hun blev i 2011 udnævnt som University Reader ved University of Cambridge og året efter udnævnt til et specielt professorat i bronzealder-studier ved universitetet i Leiden.

Læs det fulde portræt af Marie Louise Stig Sørensen

Ole E. Barndorff-Nielsen

En gennemgang af statistikeren Ole E. Barndorff-Nielsens forskning er næsten et forskningsprojekt i sig selv. Siden han blev magister i matematik og matematisk statistik på Aarhus Universitet for 54 år siden har han bidraget med en stribe banebrydende forskningsresultater, formler og modeller inden for flere forskellige af fagets discipliner, og modtaget adskillige internationale priser. Ole E. Barndorff-Nielsen blev professor på Aarhus Universitet i 1974, og han er stadig særdeles aktiv som professor emeritus. 

Læs det fulde portræt af Ole Barndorff-Nielsen