Hvert år uddeler Aarhus Universitets Forskningsfond Victor Albeck-prisen, som er opkaldt efter én af universitetets grundlæggere.
Professor i arkæologi Mette Løvschal modtager Victor Albeck-prisen for sin innovative forskning i forholdet mellem menneske og natur.
Professor Mette Løvschal bevæger sig gennem tusinder af år, når hun graver sig gennem de menneskeskabte landskabers historie. Ved at sammenstille satellitbilleder, udgravninger, pollenanalyser og meget mere kan hun f.eks. vise, hvordan mennesker har skabt og vedligeholdt hedelandskaberne gennem årtusinder.
Hendes forskning fortæller os ikke kun noget om fortiden. Den gør os også klogere på menneskeskabt natur i dag, for eksempel i Østafrika, hvor Mette Løvschal i samarbejde med blandt andre biologer og antropologer har dokumenteret, hvordan den øgede brug af hegn på de fælles græsningsarealer får økosystemer til at bryde sammen. Forskningen bruges lokalt som et planlægningsværktøj til, hvor man skal forhindre, at der opsættes nye hegn for at sikre f.eks. dyrenes migrationer.
Mette Løvschals tværfaglige forskning bringer nye perspektiver ind i debatten om den grønne omstilling, hvor hun mener, at vi i højere grad bør give kulturlandskaber en stemme.
Mette Løvschal er ansat i en delt stilling mellem Aarhus Universitet og Moesgaard Museum og arbejder på at styrke forskningssamarbejdet med den danske museumsverden, bl.a. sidder hun i Organisationen af Danske Museers arkæologiske udvalg og forskningsudvalg.
Mette Løvschal har udgivet sin forskning i bl.a. PNAS, Nature (Scientific Reports), Current Anthropology og World Archaeology, og hun modtog i 2019 et ERC Starting Grant til projektet ANTHEA - Anthropogenic Heathlands: The Social Organization of Super-Resilient Past Human Ecosystems.
Professor Mette Løvschal modtager i 2023 desuden Dronnning Margrethe II’s Videnskabspris.
Hør mere og mød Mette i podcastserien 'De unge forskere' i specialeafsnittet: Når commons opstår - og kollapser
Professor i biologi Signe Normand modtager Victor Albeck-prisen for sin banebrydende forskning i klimaforandringer og naturbeskyttelse.
Signe Normand har udviklet innovative metoder til at forstå, hvordan planter påvirkes af miljø- og klimaforandringer på tværs af tid og sted. Hun er en af få forskere på verdensplan – og den eneste i Danmark – der kombinerer særlige drone- og satellitbaserede billeder, såkaldt remote sensing, med bl.a. økologisk forståelse og studier af årringe i træer og buske. Hun har stået i spidsen for flere feltekspeditioner til Grønland og indsamlet unikke datasæt med denne nye metodologi.
Signe Normands forskning giver indsigt i, hvordan vegetation og biodiversitet ændrer sig – fra fortid til fremtid, fra troperne til Arktis – set gennem både mikroskopet og fra luften. Signe Normand har blandt andet bidraget til at vise kompleksiteten i, hvordan arktiske buskes årlige vækst og højde ændres i takt med klimaforandringerne. Hun har også udviklet en model til at forstå ændringer i arternes udbredelser siden sidste istid – herunder undersøgt det paradoks, at arterne trods tusindvis af års spredning stadig ikke findes alle steder, hvor klimaet er passende.
Signe Normand har en imponerende videnskabelig produktion og har modtaget EliteForsk-prisen og mange andre nationale og internationale priser og bevillinger. Hun arbejder tværvidenskabeligt, bygger bro på tværs af fagligheder og holdninger, og i 2021 blev hun udpeget som forperson for Danmarks første Biodiversitetsråd.
Signe Normand modtog også Aarhus Universitets Forskningsfonds ph.d.-pris i 2011.
Isabelle Torrance startede sin forskerkarriere på Aarhus Universitet med et 3-årigt fellowship på AIAS, der har haft stor succes med at tiltrække højt kvalificerede internationale forskere. Siden blev hun ansat som professor på Engelsk, hvor hun har opbygget forskningscentret 'Classical Influences and Irish Culture', som er støttet af en ERC–bevilling fra opholdet på AIAS. Isabelle Torrances forskergruppe arbejder med at vise, hvordan den klassiske litteratur approprieres i Irland og forbindes med aktuelle konflikter. Et perspektiv, der inkluderer postkoloniale, multilingvistiske og feministiske vinkler. Projektet oparbejder bl.a. en database, der muliggør ny, interdisciplinær forskning inden for klassisk og moderne litteratur. Herved bidrager Isabelle Torrance til udviklingen af et nyt forskningsfelt, Classical Reception Studies.
Professor Isabelle Torrance har en baggrund som klassisk filolog og kombinerer således den filologiske tradition med forskning i den rolle, antikkens klassiske kultur spiller i moderne europæisk historie.
Isabelle Torrance er en original og produktiv forsker, der allerede har publiceret syv bøger og en række artikler. Hendes evne til at skabe synergi mellem klassiske studier og moderne historie gør hende også til en efterspurgt forelæser blandt internationale fagfæller og i den brede offentlighed.
Yderligere oplysninger:
