Beskæftigelsesundersøgelsen

Aarhus Universitet har siden 2007 løbende gennemført undersøgelser om dimittendernes overgang til arbejdsmarkedet og beskæftigelsessituation. Siden 2018 er dimittendundersøgelsen for professionsbachelorer og kandidater blevet gennemført som en integreret del af Uddannelses- og Forskningsministeriets nationale spørgeskemaundersøgelse.

Tidligere undersøgelser kan ses nederst på siden.

Resultater fra Danmarks Studieundersøgelse, dimittend 2021

Danmarks Studieundersøgelse til dimittender baserer sig på data indsamlet af Epinion for Ministeriet for Forskning og Uddannelse og Aarhus Universitet. 1-2 års dimittender fra kandidat- og professionsbacheloruddannelser samt fra uddannelsen i klinisk tandteknik indgår i undersøgelsen.

Undersøgelsen gennemføres i en 2-årig kadence, men kadencen er blevet forskudt og er derfor blevet gennemført både i efteråret 2020 og 2021. AU har valgt, at resultaterne i 2021 ikke danner grundlag for AU’s dimittendundersøgelse. Derfor har dimittenderne i 2021 alene deltaget i den obligatoriske del af undersøgelsen, mens AU’s tilkøbsspørgsmål fra 2020 er fravalgt. Som følge heraf kan ikke alle temaer fra 2020 opdateres med resultater fra 2021-undersøgelsen.

Derudover skal det bemærkes, at ministeriet i 2021 har tilføjet flere spørgsmål om overgang til arbejdsmarkedet og ønske om omvalg af uddannelse.

Undersøgelsens resultater indgår bl.a. i universitetets løbende kvalitetsarbejde.

Spørgeskemaet er udsendt til 11.082 dimittender på Aarhus Universitet og 3.966 har responderet på undersøgelsen, hvilket giver en overordnet svarprocent på 35,8 %. Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført fra 27. oktober til 15. december 2021.

Undersøgelsesresultaterne kan, som det også var tilfældet i 2020, være påvirket af corona-restriktioner og periodevis nedlukning af samfundet.

Relevans, sammenhæng og kompetencer

Uddannelsers relevans for arbejdsmarkedet er et centralt tema på den uddannelsespolitiske dagsorden. Danmarks Studieundersøgelse, dimittendundersøgelsen indeholder derfor følgende spørgsmål til at belyse ovenstående tema:

  • Om uddannelsen har rustet dimittenderne til deres job
  • Om dimittenderne oplever en sammenhæng mellem det, de lært på deres uddannelse og de kompetencer, der efterspørges af arbejdsgiver
  • Sammenhængen mellem tilegnede kompetencer i løbet af uddannelsen og anvendte kompetencer i job

Hovedresultater:

’Min uddannelse har rustet mig til mit nuværende eller seneste job’:

  • Hovedparten af respondenterne har svaret, at de er ’Helt enig’ eller ’Enig’ i, at deres uddannelse har rustet dem til deres job (KA: 75%, PBA 82%). Det er på niveau med 2018 og 2020, dog et par procentpoint lavere for kandidatdimittenderne end i 2020 (KA: 77%, PBA 81%) og 2018 (KA: 77%, PBA: 85). 
  • Der er forskel på tværs af fakulteter og uddannelsestyper, hvor 68% af kandidaterne fra AR og professionsbachelorerne fra HE er ’Helt enige’ eller ’Enige’, mens det gælder for 76-77% af respondenterne fra Aarhus BSS, 82% af kandidaterne fra Nat og Tech, 84% af kandidaterne fra HE og 85% af professionsbachelorerne fra Tech.

’Der er overensstemmelse mellem det, jeg har lært på min uddannelse og de kompetencer der efterspørges af min nuværende/seneste arbejdsgiver’

  • Over halvdelen af respondenterne har svaret, at de er ’Helt enig’ eller ’Enig’ i, at der er overensstemmelse mellem tilegnede kompetencer fra uddannelsen og anvendte kompetencer i job (KA: 63%, PBA: 73%), hvilket er på niveau med 2020 (KA: 64%, PBA: 74%) og 2018 (KA: 63%, PBA: 70).
  • Der er forskel på tværs af fakulteter og uddannelsestyper, hvor 54% af kandidaterne fra AR er ’Helt enige’ eller ’Enige’, mens det gælder for 62% af professionsbachelorerne fra HE, 63% af kandidaterne fra Aarhus BSS, 69% af kandidaterne fra Nat, 71% af professionsbachelorer fra Aarhus BSS, 74-75% af respondenterne fra Tech og 79% af kandidaterne fra HE.

’Hvilke kompetencer, som du har tilegnet dig på din videregående uddannelse, anvender du i dit nuværende/seneste job?’

Respondenterne er blevet bedt om at prioritere deres valg af op til fem kompetencer ud fra en foruddefineret liste og på baggrund af spørgsmålet: ’Hvilke kompetencer, som du har tilegnet dig på din videregående uddannelse, anvender du i dit nuværende/seneste job?’ Den kompetence, som flest respondenter fra det enkelte fakultet har angivet som deres 1. prioritet i undersøgelsen, er følgende (og stort set uændret fra 2020):

  • AR (KA): Formidlingsevner
  • Aarhus BSS (KA): Analytiske kompetencer
  • HE (KA): Anvendelse af teori og metode inden for mit fagområde
  • Nat (KA): Tilegnelse af ny viden
  • Tech (KA): Tilegnelse af ny viden
  • PBA: Tekniske kompetencer samt Tilegnelse af ny viden

Dimittenders overgang til arbejdsmarkedet

Dimittenders overgang til arbejdsmarkedet er et løbende fokus i den uddannelsespolitiske dagsorden. Danmarks Studieundersøgelse til dimittender indeholder derfor følgende spørgsmål til at belyse ovenstående tema:

  • Hvordan de fik første job.
  • Hvilke elementer der har været vigtigst for at være i job.
  • Hvornår dimittenderne begyndte at søge job (ny 2021)
  • Om uddannelsesinstitutionen havde fokus på jobsøgning og jobmuligheder frem mod afslutning af uddannelsen (ny 2021)
  • Om overgangen til arbejdsmarkedet har været svær (ny 2021)
  • Eventuelle årsager til, at overgangen har været svær (ny 2021)

Hovedresultater:

’Hvordan fik du dit første job efter endt videreuddannelse?’

  • I 2021 var der 48% af respondenterne, der fik deres første job ud fra et stillingsoplag. 20% fortsatte i job på den arbejdsplads, hvor de enten havde haft studiejob, havde skrevet opgave/projekt/speciale eller været i praktik ved.
  • Det er samlet set stabilt fra 2018 (48 %) og 2020 (46 %). Der er dog flere respondenter i 2021, der er fortsat i job, hvor de har haft studiejob end i 2020 og færre i 2021, der er fortsat i job, hvor de har skrevet opgave/projekt/speciale eller været i praktik end i 2020.
  • Der er forskel på tværs af fakulteter og uddannelsestyper. 44-49% af kandidaterne fra Tech, AR og Nat fik deres første job fra et stillingsopslag, mens det gælder for 59% af kandidaterne fra Aarhus BSS og kun 28% af kandidaterne fra HE. Det samme gælder for 34% af professionsbachelorerne, dog for en mindre andel af professionsbachelorer fra Aarhus BSS (24%). Kandidaterne fra HE skiller sig ud, da 44% af respondenterne fra HE har svaret ’Andet’, hvilket kan skyldes, at de nyuddannede kandidater i medicin automatisk tildeles den første stilling i klinisk basisuddannelse umiddelbart efter dimission.

’Hvilke elementer, såvel i din uddannelse som i din fritid, vurderer du har været vigtigst for, at du er eller har været i job?’ (1. prioriteter)

  • Blandt respondenterne er der flest, der prioriterer ’Jeg har den uddannelse, som er en forudsætning for jobbet’ højest blandt de givne elementer, der har betydning for at være i job. ’De kompetencer, jeg fik fra uddannelsen’ prioriteres højest af næst-flest respondenter fra AU. Det er stort set uændret fra 2018 og 2020.
  • Der er variation mellem kandidater fordelt på fakulteter og professionsbachelorer, hvor følgende viser det/de elementer, som flest respondenter på det enkelte fakultet har angivet som deres 1. prioritet i undersøgelsen:
    • AR (KA): Lige fordeling mellem ’Jeg har den uddannelse, som er en forudsætning for jobbet’, ’De kompetencer, jeg fik fra uddannelsen’, ’Studiejob’ samt ’Praktik
    • Aarhus BSS (KA): ’Jeg har den uddannelse, som er en forudsætning for jobbet’ tæt forfulgt af ’Studiejob
    • HE (KA): ’Jeg har den uddannelse, som er en forudsætning for jobbet
    • Nat (KA): ’De kompetencer, jeg fik fra uddannelsen
    • Tech (KA): ’De kompetencer, jeg fik fra uddannelsen’ tæt forfulgt af ’Jeg har den uddannelse, som er en forudsætning for jobbet
    • PBA: ’Jeg har den uddannelse, som er en forudsætning for jobbet

’Jeg oplevede, at der på min uddannelsesinstitution var fokus på jobsøgning og jobmuligheder frem mod afslutningen af min uddannelse’ (ny 2021)

  • 26% af respondenterne er ’Helt enige’ eller ’Enige’ i, at der på uddannelsesinstitutionen var fokus på jobsøgning og jobmuligheder hen mod afslutningen af uddannelsen, mens ca. halvdelen af respondenterne er ’Helt uenige’ eller ’Uenige’.
  • Der er forskel på andel ’Helt enige’ og ’Enige’ blandt kandidater (26 %) og professionsbachelorer (36 %). Der er endvidere en vis variation på tværs af fakulteterne, således at 26-27% af kandidaterne fra HE, AR og Aarhus BSS er ’Helt enige’ eller ’Enige’, mens det kun gælder for 17-18% af kandidaterne fra Nat og Tech.

’Hvornår begyndte du at søge efter job?’ (ny 2021)

  • Hovedparten af respondenterne begyndte at søge job før eller så snart de afsluttede uddannelsen, hvor henholdsvis 46 % svarer før afslutning og 26% svarer ved afslutning af uddannelsen. Yderligere 9% svarer, at de påbegyndte jobsøgningen højest en måned efter afslutning af uddannelsen. 10% af respondenterne har ikke søgt job, men størstedelen af disse har eller har haft et job. Kun 2% af respondenterne har svaret ’Ved ikke’.
  • Kandidaterne fra HE skiller sig særligt ud, da 9% af respondenterne svarer ’Ved ikke’ og 22% svarer ’Jeg har ikke søgt job’. Det kan skyldes de nyuddannede kandidater i medicin, der automatisk tildeles den første stilling i klinisk basisuddannelse umiddelbart efter dimission.
  • I 2020 indgik et lignende tillægsspørgsmål til AU’s dimittender. Her havde respondenterne mulighed for at svare, at de fik tilbudt et job uden at være aktivt jobsøgende, hvilket 19% af respondenterne svarede. Derfor er de øvrige resultater ikke helt sammenlignelige med 2020. Ses der bort fra dette svarede hovedparten også i 2020, at de var aktivt jobsøgende inden uddannelsens afslutning (38 %) eller umiddelbart efter uddannelsens afslutning (35 %).

’Overgangen fra min uddannelse til arbejdsmarkedet var svær’ (ny 2021)

  • 43% af respondenterne er ’Helt enige’ eller ’Enige’ i, at overgangen til arbejdsmarkedet var svær, 19% har svaret ’Hverken enig eller uenig’, mens 37% har svaret ’Uenige’ eller ’Helt uenige’.
  • Der er både forskel mellem kandidat- og professionsbachelordimittenderne samt på tværs af fakulteterne, da 53% af respondenterne fra AR er ’Helt enige’ eller ’Enige’, mens det gælder for 49% af kandidaterne fra HE og 33-38% af kandidaterne fra Tech, Aarhus BSS og Nat samt 31% af professionsbachelorerne.

’Hvad var de vigtigste årsager til, at din overgang til arbejdsmarkedet var svær? Du kan vælge op til tre.’ (stilles kun til svar ’Helt enig’/’Enig’ i spørgsmål om overgangen var svær) (ny 2021)

  • Respondenterne, der har svaret ’Helt enig’ eller ’Enig’ i, at overgangen til arbejdsmarkedet var svær (43%), er blevet spurgt om årsager hertil ud fra en liste med 11 forskellige svarmuligheder.
    • 36% af disse har svaret ’Jeg havde svært ved at formidle mine kompetence til potentielle arbejdsgivere’.
    • 28% ’havde svært ved at gennemskue hvilke job, jeg kunne søge’.
    • 26 % svarede hhv. ’Mit job er meget krævende’ og ’Jeg kunne kun finde få eller ingen ledige jobs, der passede til min uddannelse’.
    • 25% svarede ’Jeg mangler en del kompetencer for at kunne udføre mit job, som jeg gerne ville’.
    • Kun 10% svarede ’De jobs, der passede til min uddannelse, var især et andet sted i landet’.
  • Der er forskel på de mest udbredte årsager på tværs af fakulteter og uddannelsestyper. Den årsag, som flest har angivet på det enkelte fakultet er følgende:
    • AR (KA): ’Jeg havde svært ved at formidle mine kompetence til potentielle arbejdsgivere’ (51%)
    • Aarhus BSS (KA): ’Jeg mangler en del kompetencer for at kunne udføre mit job, som jeg gerne ville’ (32 %)
    • HE (KA): ’Mit job er meget krævende’ (71%)
    • Nat (KA): ’Jeg havde svært ved at formidle mine kompetence til potentielle arbejdsgivere’ (41%)
    • Tech (KA): ’Andet’ (31%)
    • PBA (total): ’Jeg mangler en del kompetencer for at kunne udføre mit job, som jeg gerne ville’ (38 %)

Omvalg af uddannelse eller uddannelsessted

Danmarks studieundersøgelse til dimittender har i 2021 sat fokus på dimittendernes eventuelle ønske om omvalg af uddannelse. Undersøgelsen indeholder derfor følgende spørgsmål til at belyse dette tema:

  • Om de ville vælge en anden uddannelse eller et andet uddannelsessted, hvis de havde mulighed for at vælge om.
  • Hvad de ville vælge anderledes.
  • Årsagerne til at vælge anderledes.

Hovedresultater:

’Hvis jeg havde mulighed for at vælge om, ville jeg vælge en anden uddannelse eller et andet uddannelsessted’

  • Det er kun 17% af respondenterne, der er ’Helt enige’ eller ’Enige’ i, at de ville vælge en anden uddannelse eller andet uddannelsessted, hvis de kunne vælge om (KA 18%, PBA 13%). 62% af respondenterne er ’Uenige’ eller ’Helt uenige’, mens 18% har svaret ’Hverken enig eller uenig’ og 3% har svaret ’Ved ikke/ikke relevant’.
  • Til sammenligning blev AU’s 5-6 års kandidatdimittender i 2020 spurgt, om de ville vælge den samme uddannelse igen, hvilket 57% svarede ja til og 25% svarede nej til.
  • Der er variation mellem fakulteterne, således at 21% af kandidaterne fra AR og Tech er ’Helt enige’ eller ’Enige’ i at ville vælge en anden uddannelse eller andet uddannelsessted, hvis de kunne vælge om, mens det gælder for 17% af kandidaterne fra Aarhus BSS og 13% af kandidaterne fra HE og Nat.

’Hvis jeg kunne vælge om, ville jeg vælge’

  • Respondenterne, der svarede ’Helt enig’ eller ’Enig’ til at ville vælge en anden uddannelse eller andet uddannelsessted (17%), er blevet bedt om at angive forskellige valgmuligheder (flere svar mulige):
    • Et helt andet felt (52%)
    • Anden uddannelse inden for samme faglige område (48%)
    • Anden uddannelsesinstitution (17%)
    • Anden by (6%)
    • Andet (5%)
  • Der er variation mellem fakulteterne og uddannelsestyper (kun få professionsbachelorer).

’Hvilke årsager vurderer du selv, ligger mest til grund for, at du ville vælge anderledes?’

  • Respondenterne, der svarede ’Helt enig’ eller ’Enig’ til at ville vælge anden uddannelse eller andet uddannelsessted (17%), er blevet bedt om at angive mest udbredte årsager hertil blandt følgende svarmuligheder:
    • De jobmuligheder, som uddannelsen har givet mig (56%)
    • Mine interesser har ændret sig (34%)
    • Uddannelsens indhold svarede ikke til mine forventninger (28%)
    • Uddannelsens kvalitet var ikke høj nok (19%)
  • Det sociale studiemiljø på uddannelsen var dårligt (9%)
  • Personlige forhold (8%)
  • Andet (10%)
  • Der er forskelle mellem fakulteterne og uddannelsestyper. Mens ’De jobmuligheder, som uddannelsen har givet mig’ topper blandt kandidater fra AR (74%), HE (51%) og Nat (64%), så topper ’Mine interesser har ændret sig’ blandt kandidater fra Aarhus BSS (44%) og Tech (50%) samt professionsbachelorerne (41%).

Dimittendundersøgelserne 2020

AU’s dimittendundersøgelse for 1-2 års dimittender baserer sig på data indsamlet af Epinion for Ministeriet for Forskning og Uddannelse og Aarhus Universitet. Kandidat- og professionsbachelor dimittender samt dimittender fra uddannelsen i klinisk tandteknik indgår i 1-2 års undersøgelsen. Som en del af AU’s dimittendundersøgelse blev AU’s dimittender stillet en række ekstra spørgsmål.

Parallelt med denne undersøgelse har Epinion på vegne af Aarhus Universitet gennemført en undersøgelse for AU’s 5-6 års dimittender, men kun for kandidater.

I spørgeskemaerne blev der bl.a. spurgt til beskæftigelsessituation, overgang til arbejdsmarkedet samt dimittendernes vurdering af opnåede og efterspurgte kompetencer. Undersøgelsens resultater indgår bl.a. i universitetets kvalitetsarbejde.

Undersøgelsen for 1-2-års-dimittender gennemføres i en 2-årig kadence og er senest gennemført i efteråret 2020.

Spørgeskemaet til 1-2-års-dimittenderne er udsendt til 11.099 dimittender på Aarhus Universitet og 5.243 har responderet på undersøgelsen, hvilket giver en overordnet svarprocent på 47%.

Spørgeskemaet til 5-6-års-dimittenderne er udsendt til 8.286 dimittender på Aarhus Universitet og 3.083 har responderet på undersøgelsen, hvilket giver en overordnet svarprocent på 37%.

Undersøgelsesresultaterne kan i 2020 være påvirket af corona-restriktioner og periodevis nedlukning af samfundet. Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført fra 20. oktober til 15. december 2020. I dette tidsrum var samfundet underlagt en række corona-restriktioner af betydning for arbejdsmarkedet.

Relevans, sammenhæng og kompetencer

Uddannelsers relevans for arbejdsmarkedet er et centralt tema på den uddannelsespolitiske dagsorden. Ministeriets dimittendundersøgelse indeholder derfor følgende spørgsmål til at belyse ovenstående tema:

  • Om uddannelsen har rustet dimittenderne til deres job
  • Om dimittenderne oplever en sammenhæng mellem det, de lært på deres uddannelse og de kompetencer, der efterspørges af arbejdsgiver
  • Sammenhængen mellem tilegnede kompetencer i løbet af uddannelsen og anvendte kompetencer i job

 

Hovedresultater:

’Min uddannelse har rustet mig til mit nuværende eller seneste job’:

  • Hovedparten af respondenterne i såvel 1-2-års- som i 5-6-års-undersøgelsen har svaret, at de er ’Helt enig’ eller ’Enig’ i, at deres uddannelse har rustet dem til deres job (1-2 år og 5-6 år KA: 77% samt 1-2 år PBA 81%). 

’Der er overensstemmelse mellem det, jeg har lært på min uddannelse og de kompetencer der efterspørges af min nuværende/seneste arbejdsgiver’

  • Over halvdelen af respondenterne i såvel 1-2-års- som i 5-6-års-undersøgelsen har svaret, at de er ’Helt enig’ eller ’Enig’ i, at der er overensstemmelse mellem tilegnede kompetencer fra uddannelsen og anvendte kompetencer i job (1-2 år KA: 64%, 5-6 år KA: 62% og 1-2 år PBA: 74%).

 

Respondenterne er blevet bedt om at prioritere deres valg af op til fem kompetencer ud fra en foruddefineret liste og på baggrund af spørgsmålet: ’Hvilke kompetencer, som du har tilegnet dig på din videregående uddannelse, anvender du i dit nuværende/seneste job?’ Den kompetence, som flest har angivet som deres 1. prioritet i 1-2-års-undersøgelsen, er følgende:

·        AR (KA): Formidlingsevner tæt efterfulgt af Menneskelige kompetencer

·        Aarhus BSS (KA): Analytiske kompetencer

·        HE (KA): Anvendelse af teori og metode inden for mit fagområde

·        Nat (KA): Tilegnelse af ny viden

·        Tech (KA): Tilegnelse af ny viden

·        PBA: Tekniske kompetencer

Der ændres lidt i rækkefølgen af kompetencer på flere af fakulteterne, når man sammenligner med kandidatdimittendernes svar i 5-6-års-undersøgelsen.

Klik her for uddybende notat

Overgang til arbejdsmarkedet

Dimittenders overgang til arbejdsmarkedet er løbende blevet drøftet hen over en længere årrække.

Ministeriets dimittendundersøgelse indeholder spørgsmål om, hvordan dimittenderne fik første job, og hvilke elementer dimittenderne vurderer har været vigtigst for at være i job. I 2020 er dimittenderne fra AU også blevet spurgt om, hvornår de blev aktivt jobsøgende, og i hvilken grad de havde overvejelser om job og karriere før, under og efter deres uddannelse.

 

Hovedresultater:

  • I 2020 var der 46% af respondenterne, der fik deres første job ud fra et stillingsoplag. 20% fortsatte i job på den arbejdsplads, hvor de enten havde haft studiejob, havde skrevet opgave/projekt/speciale eller været i praktik ved. Det er stort set uændret siden 2018.
  • Blandt respondenterne fra AU er der flest, der prioriterer ’Jeg har den uddannelse, som er en forudsætning for jobbet’ højest blandt de givne elementer, der har betydning for at være i job. ’De kompetencer, jeg fik fra uddannelsen’ prioriteres højest af næst-flest respondenter fra AU. Det er stort set uændret fra 2018. Der er variationer mellem kandidater fordelt på fakulteter og professionsbachelorer.
  • En stigende andel af respondenterne gjorde sig overvejelser om job og karriere frem mod og lige efter dimission. Hvor 1/3 af respondenterne i meget høj eller i høj grad gjorde sig overvejelser om job og karriere inden uddannelsens start, og godt halvdelen i løbet af uddannelsen, var det 77% umiddelbart inden dimission og 87% umiddelbart efter dimission. Der er visse forskelle mellem kandidaterne fordelt på fakulteter samt professionsbachelorerne.
  • Flertallet af respondenter blev aktivt jobsøgende inden uddannelsens afslutning (38 %) eller umiddelbart efter uddannelsens afslutning (34%). 19% fik tilbudt et job uden at være aktivt jobsøgende. Der er visse forskelle mellem kandidatdimittenderne fordelt på fakulteter samt professionsbachelordimittender. Men der er kun en lille andel respondenter fra AU (2%) og på tværs af fakulteter og uddannelsestype (1-3%), der ikke har været aktivt jobsøgende eller fået en stilling.

Klik her for uddybende notat

Elementer af betydning for job og ønske om genvalg af uddannelse

AU har gennem en længere årrække fulgt dimittendernes udvikling på arbejdsmarkedet, fordi det viser sig, at andre elementer fra uddannelsen får betydning over tid særligt for kandidatdimittender, end når dimittenderne træder ind på arbejdsmarkedet.

Derfor indeholder dimittendundersøgelserne spørgsmål om, hvilke elementer dimittenderne vurderer har været vigtigst for at være i job. Desuden er 5-6 års dimittenderne blevet spurgt, om de ville vælge den samme uddannelse igen, hvis de skulle vælge i dag.

Hovedresultater:

  • De kompetencer, jeg fik fra uddannelsen vælges af flest respondenter blandt 5-6 års dimittenderne som et af de vigtigste elementer for at være i job. Desuden vælges elementer som Jeg har den uddannelse, der er en forudsætning for jobbet, Studiejob, Netværk og Praktik også af en stor andel respondenter. Der er stort sammenfald med 1-2 års dimittendernes valg, men en større andel 1-2 års dimittender har valgt Studiejob, Praktik og Afsluttende opgave som vigtige elementer for job end 5-6 års dimittenderne. Der er variationer mellem fakulteterne.
  • 57% af respondenterne fra AU ville vælge den samme uddannelse i dag, mens 19% er i tvivl (ved ikke) og 25 % ikke ville vælge den samme uddannelse i dag. Der er visse forskelle mellem fakulteterne.

Klik her for uddybende notat

Se tidligere undersøgelser

Aarhus Universitet har siden 2007 løbende gennemført en beskæftigelsesundersøgelse blandt de forskelle dimittendtyper for at tage pulsen på dimittendernes overgang til arbejdsmarkedet og beskæftigelsessituation.

Her kan du finde overordnede resultater fra AU’s tidligere beskæftigelsesundersøgelse 2007-2017