FAQ

Ordforklaringer

Hvad er et "fredsvalg"?

Fredsvalg betyder, at der ikke skal stemmes.

Der skal ikke stemmes, hvis der inden for et repræsentationsområde ikke er opstillet flere kandidater, end der skal væl­ges.

De kandidater, der er opstillet på listen, erklæres af valgudvalget for valgt i den opførte rækkefølge. De ikke valgte kandidater betrag­tes som supple­anter for de valgte.

Hvad er et "kampvalg"?

Et kampvalg er, når der kan stemmes på forskellige kandidater.

Er der indkommet flere opstillingslister med flere kandidater, end der skal vælges, bliver der altid kampvalg. Er der kun indkommet én opstillingsliste, men med flere kandidater, end der skal vælges, bliver der også kampvalg, hvis listen er uprioriteret.  

Hvad betyder "bortfald af valg"?

Valget bortfalder, hvis der inden for et repræsentationsområde ikke er indkommet en kandidatliste inden den fastsatte frist. 

Konsekvensen af et bortfaldent valg er, at der ikke er valgt repræsentanter. For videnskabeligt personale skal der derfor iværksættes en lodtrækning for at finde frem til de medarbejdere, der skal sidde i organet. Det er nemlig en tjenestepligt som medarbejder at fungere som medlem af de kollegiale organer. For studerende kan der ikke udpeges repræsentanter, men man kan vælge at udpege nogle observatører uden stemmeret.

Hvad betyder ”sideordnet” og ”prioriteret” opstilling?

Man kan stille op på en kandidatliste i ”sideordnet” eller i ”prioriteret” rækkefølge:

  • Sideordnet opstilling betyder, at kandidaterne kæmper indbyrdes på lige fod om stemmerne.
  • Prioriteret opstilling betyder, at de kandidater, som står først på listen, også typisk bliver valgt først.

Hvad betyder "listeforbund" og "valgforbund"?

  • Opstillede kandidatlister kan støtte hinanden ved at indgå listeforbund. Listeforbund indgås typisk, når et parti med flere lokalforeninger ved universitetet opstiller flere forskellige lister til valget – eksempelvis Studenterrådet.
  • Valgforbund indgås mellem enkeltlister og listeforbund - samt evt. valgforbund mellem listeforbund.

Fordelen ved at indgå liste- og valgforbund er, at stemmespild minimeres. Efter valget fordeles mandaterne først mellem de enkelte valgforbund, og dernæst mellem valgforbundenes enkelte partier og listeforbund.

Hvis to partier i samme valgforbund begge var ved at opnå et ekstra mandat, så kan det ene af de to partier gøre brug af det andet partis stemmer til at opnå et ekstra mandat. Derfor er det relevant at vide, hvilke valgforbund de enkelte lister har indgået.

Hvad betyder "valg afgjort ved lodtrækning"?

Lodtrækning finder sted, når der enten ikke er indleveret opstillingslister eller ikke opstillet nok kandidater til et repræsentationsområde, fx studienævn. Deltagelse i kollegiale organer er tjenestepligtigt for VIP- (heltidsansatte og deltidsansatte) og TAP-medarbejdere. Derfor trækker Valgudvalget lod blandt disse medarbejdere i valggruppen om, hvem der skal indtræde i organet.

Spørgsmål til procedure

Hvor tit har vi universitetsvalg?

På AU afholder vi ordinært valg én gang om året - i slutningen af november.

Derudover er der mulighed for suppleringsvalg i løbet af året.

Se her, hvad der skal stemmes til på AU i de kommende år

Hvad har jeg stemmeret til?

Din ansættelse eller din uddannelse afgør din stemmeret ved valget.

Se, hvad du kan stemme på her

Hvem kan jeg stemme på?

Valglister og kandidater offentliggøres på www.au.dk/valg i oktober og november.

Se den aktuelle tidsplan her

Hvordan tjekker jeg, hvad jeg har stemmeret (valgret) til?

1. Tjek din valgret i valgsystemet:

For at tjekke din valgret skal du logge ind i valgsystemet med dit CPR-nummer og din adgangskode til selvbetjeningen (mit.au.dk).

Linket til login er synligt på forsiden af www.au.dk/valg, når det er muligt at "tjekke valgret".

Når du er logget ind i valgsystemet, kan du se, hvilke organer du kan stemme til og hvornår.

2. Tjek din valgret i valglisten: 

Står du ikke korrekt i valgsystemet, kan du tjekke "valglisten", som er en liste over alle stemmeberettigede personer.

Du kan søge i listen, for at se, hvordan du står registreret (når du søger, skal du være opmærksom på, at der er forskel på små og store bogstaver).

  • Se aktuelle valglister her

3. Er du forkert registreret / er din stemmeret ikke korrekt:fileadmin/www.au.dk/om_au/organisation_og_ledelse/universitetsvalg/valgliste_af_11.10.2013.pdf

Hvis du mener, du står registreret forkert, skal du kontakte Valgsekretariatet. Du kan også udfylde en "indsigelsesformular". Formularen sendes til Valgsekretariatet (med posten eller pr mail: valg@au.dk). 

Se i tidsplanen for at  finde ud af, hvornår indsigelsen skal være Valgsekretariatet i hænde til det aktuelle valg. Fejl bliver dog rettet, så længe det er praktisk muligt.

Hvordan stiller jeg op som kandidat?

Hvis du vil opstille som kandidat til et organ (råd/nævn/udvalg), skal du først tjekke, at du er valgbar (kan væges) til organet. Såfremt du er opført på den aktuelle ”valgliste", er du valgbar. 

I valgcirkulæret finder du den periode, hvor der kan indleveres kandidatlister til valget – typisk en 14 dages periode i slutningen af oktober/begyndelsen af november. 

Se de aktuelle valglister og valgcirkulære.

Hvad gør jeg, hvis jeg står forkert på valglisten?

Udfyld formularen for indsigelser mod valglister og send den underskrevne formular til valgsekretariatet. Adressen fremgår af formularen. Formularen kan scannes og sendes til valg@au.dk.

Se her de aktuelle skemaer og formularer

Hvordan optælles stemmer og fordeles mandater?

Stemmerne tælles op i et elektronisk valgsystem. 

Ved opgørelse af valget følges den såkaldte "D’Hondske metode: Se et eksempel på optælling her

Hvornår kan jeg se resultatet?

Resultatet offentliggøres så hurtigt som muligt efter valget på www.au.dk/valg.

Du kan se deadline for offentliggørelse i den aktuelle tidsplan

Spørgsmål til afstemning og valgsystem

Hvordan stemmer jeg?

Du stemmer elektronisk via www.au.dk/valg i valgperioden.

Du logger på systemet med dit AU-id og adgangskode til Selvbetjeningen (mit.au.dk).

Du kan ikke brevstemme eller stemme på papir.

Kan andre se, hvad jeg har stemt?

Nej.

De valgansvarlige kan se, at du har stemt, men ikke hvad du har stemt. Al kommunikation mellem din maskine og valgsystemet foregår krypteret, så andre ikke kan se, hvad du stemmer.

Hvem kan jeg kontakte, hvis systemet ikke virker?

Du er velkommen til at kontakte en medarbejder i valgsekretariatet

Får jeg en kvittering?

Nej. men systemet holder styr på, om du har afgivet en stemme.

Jeg tror, jeg har opdaget snyd / hackere etc.

Kontakt en medarbejder i valgsekretariatet.

Hvad sker der, hvis systemet "går ned"?

Der er lavet en beredskabsplan for afvikling af valget. Hvis systemet "går ned", og valget ikke kan afvikles elektronisk, træffes der beslutning om det videre forløb.

Ved længerevarende nedbrud vil du kunne læse mere på www.au.dk.

1401299 / i40