Opstilling og mulighed for indsigelse

Hvordan opstiller jeg som kandidat?

Du kan stille op som kandidat til et organ (råd/nævn/udvalg) i given periode.

Ønsker du at stille op, skal du først tjekke, at du er valgbar (kan vælges) til det organ, du vil stille op til. Dette gør du ved at slå op i valglisten over alle stemmeberettigede.

Herefter skal du udfylde opstillingsblanketten elektronisk.

Rækkefølge på kandidatlisten

En kandidatliste kan ikke indeholde flere navne end det dobbelte af det antal, der skal vælges. Der kan dog altid opstilles op til 10 kandidater. Kandidatlisten skal være underskrevet af kandidaterne.

Man kan stille op i ”sideordnet” eller i ”prioriteret” rækkefølge:

  • Sideordnet opstilling betyder, at kandidaterne kæmper indbyrdes på lige fod om stemmerne.
  • Prioriteret opstilling betyder, at de kandidater, som står først på listen, også typisk bliver valgt først.

Hvis det ikke fremgår af listen, at kandidaterne er opstillet sideordnet, betragtes de som opstillet i den rækkefølge, hvori de er opført på listen (prioriteret rækkefølge). 

Til AU’s bestyrelse skal kandidatlisterne være underskrevet af 5 stemmeberettigede ”stillere” inden for valggruppen og valgområdet.

En stiller er stemmeberettiget person, som anbefaler et parti eller en liste til et valg.

Kandidater er automatisk stillere for den liste, hvorpå de pågældende selv er opstillet. Man kan ikke være stiller for mere en 1 kandidatliste. 

Ved prioriteret rækkefølge kan man ikke efter aflevering af listen ændre på rækkefølgen af de opstillede kandidater, medmindre samtlige kandidater – og stillere til bestyrelsesvalget – i en skriftlig erklæring har accepteret, at en eller flere navngivne personer kan ændre i den oprindelige rækkefølge. Rækkefølgen kan ikke ændres efter opstillingsfristens udløb. 

Man kan ikke efter opstillingsfristens udløb ændre en kandidatliste fra prioriteret til sideordnet eller omvendt. 

Sideordnet opstillede lister bliver i valgsystemet opført i alfabetisk rækkefølge ud fra kandidaternes efternavn. Prioriteret opstillede lister bliver i valgsystemet opført med den rækkefølge, de har på kandidatlisten.

Opstillings- og indsigelsesfristens betydning

Det sker, at der, efter opstillingsfristens udløb, slet ikke er indleveret nogen opstillingsliste til et repræsentationsområde - eller at der er indleveret en opstillingsliste med for få kandidater i forhold til det antal kandidater, der skal vælges. 

Ubesatte mandater og eventuel besættelse heraf

Ubesatte mandater vil som udgangspunkt ikke kunne besættes før næste ordinære valg. 

Udgangspunktet fraviges i følgende tilfælde (se i øvrigt forklaring på ”valgrupper” her): 

Valggruppe I og III (VIP OG TAP)

Varetagelse af hvervet som medlem af ét af universitetets styrende organer er en tjenestepligt for valggruppe I og III. Hvis der slet ikke er opstillet kandidater for valggruppe I og III, eller hvis der er ubesatte mandater inden for valggruppe I og III, skal de derfor besættes efter afholdelse af valget. Det sker ved lodtrækning foranstaltet af valgudvalget umiddelbart efter valgets afholdelse og inden dets offentliggørelse. 

Valgudvalget foretager lodtrækning mellem gruppens ikke valgte (men valgbare) i repræsentationsområdet: Der trækkes lod om, hvem der skal indtræde, samt om hvem der skal fungere som suppleanter (valgudvalget beslutter antallet af suppleanter). 

Valggruppe IV (STUD)

I modsætning til valggruppe I og III er det ikke en tjenestepligt for valggruppe IV at varetage hvervet som medlem af et af universitetets styrende organer. Der kan derfor ikke foretages lodtrækning mellem gruppens ikke valgte valgbare repræsentanter i repræsentationsområdet. Ubesatte mandater inden for valggruppe IV og V besættes derfor normalt ikke før næste ordinære valg.

Organet har mulighed for at tildele studerende observatørstatus, hvilket kan tildeles med eller uden fast tale- og/eller møderet - men aldrig med stemmeret og aldrig med ubegrænset adgang til at være til stede under behandlingen af følsomme personsager.

Der er mulighed for at studerende, som ikke har nået at indlevere opstillingslister inden fristens udløb, kan indlevere en opstillingsliste og få gennemført et valg efter reglerne om suppleringsvalg. Det er rektor, som normalt - efter indstilling fra det pågældende kollegiale organ - afgør, om den eller de ledige pladser skal besættes ved supplerings­valg, eller om besættelsen kan udsættes til næste ordinære valg. Men som tidligere nævnt vil det være hovedreglen, at der ikke gennemføres et særligt valg, blot fordi der ikke er indleveret opstillingslister ved fristens udløb.