Du er her: AU  Medarbejdere  Organisation og ledelse Udvalget for Uddannelse (UFU) Kvalitetsportalen Dokumentation 5. Uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet

5. Uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet

Nedenfor fremgår kvalitetspolitikkens delpolitik 5 samt målsætningerne for denne. Hver målsætning kan foldes ud for den fulde tekst. Under delpolitikken og de tilhørende målsætninger findes en liste over links til den dokumentation, der er særligt relevant for understøttelse af delpolitikken.

I højremenuen er der links til mere gennemgående dokumentation.

5. UDDANNELSERNES RELATION TIL ARBEJDSMARKEDET

Aarhus Universitet vil uddanne til regionale, nationale og internationale arbejdsmarked og har som mål, at uddannelser, der er gennemført på universitet skal give mulighed for attraktive jobs og karrierer. De studerende skal opleve, at der er sammenhæng mellem uddannelsernes indhold og behovet på arbejdsmarkedet - nationalt som internationalt. Dimittender fra AU kan bidrage med nyeste viden, fagligheder og interdisciplinære kompetencer, hvilket er værdiskabende for samfundet. Dimittenderne skal have mulighed for en fortsat faglig udvikling i forlængelse af eller som supplement til deres uddannelse. De systematiske bestræbelser på til stadighed at arbejde med uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet indebærer at:

5.1 Indsigt i kommende arbejdsmarked

De studerendes indsigt i og kontakt til et kommende arbejdsmarked fremmes dels gennem mulighed for at inkludere et projektorienteret forløb dels gennem mulighed for at lave projektopgaver i samarbejde med danske og/eller udenlandske private og/eller offentlige virksomheder som en del af deres uddannelse.

5.2 Uddannelser med entreprenørielle og interdisciplinære elementer

De studerende tilbydes stærke faglige uddannelser med muligheder for entreprenørielle og interdisciplinære uddannelses- og undervisningstilbud.

5.3 Information og erhvervsvejledning i studietiden

Vejen fra uddannelse til job lettes gennem løbende tilbud om information og erhvervsvejledning vedrørende uddannelsesafslutning, job og karriere, herunder information om det internationale arbejdsmarked.

5.4 Udvikling af uddannelsernes relevans

Uddannelsernes relevans i forhold til arbejdsmarkedets behov udvikles på et informeret grundlag gennem løbende, offentliggjorte undersøgelser af dimittendernes beskæftigelsessituation og ved styrket dialog med såvel studerende, alumner som aftagere.

5.5 Udvikling af efter- og videreuddannelsestilbud

Udbuddet af efter- og videreuddannelsestilbud udvikles således, at dimittender får mulighed for at fortsætte deres faglige udvikling i forlængelse af deres tidligere uddannelsesforløb eller som supplement hertil.

1429136 / i40