10 administrative projekter får særligt fokus i 2014

Universitetsledelsen godkendte 19. marts en indstilling fra AU Administration, der udpeger 10 administrative projekter som særligt prioriterede i 2014. En ekstra bevilling på 12 millioner kr. i 2014 skal være med til at sikre fremdrift i de 10 projekter, der bl.a. omfatter en række initiativer til at styrke studieadministrationen på AU.

Den særlige prioritering betyder bl.a., at de øvrige projekter i porteføljestyringen på AU, der omfatter i alt ca. 85 administrative projekter, kun kan gennemføres, hvis de ikke trækker på de samme ressourcer som de særligt prioriterede projekter. Universitetsledelsen har ikke defineret nogen indbyrdes prioritering blandt de 10 projekter.

Særligt prioriterede projekter i 2014:

  • Fremdriftsreform
  • Institutionsakkreditering
  • Eddi
  • LMS
  • Digital eksamen
  • Undervisnings- og eksamensplanlægningssystem
  • Projekt vedr. rekruttering, modtagelse og fastholdelse af internationale studerende på hele uddannelser
  • SPARTO
  • Tidshåndtering på AU
  • PhD-planner               

Læs mere om projekterne og porteføljestyring på AU: