Det begyndte med en mølsamling
Den internationale Ebbe Nielsen Pris blev i år for første gang givet til en dansk forsker, professor i økoinformatik ved Aarhus Universitet, Jens-Christian Svenning. Bag den internationale pris med det danskklingende navn gemmer sig historien om en dreng fra Ry med en helt særlig interesse og energi.
Landmandssøn fra Ry
Ebbe Schmidt Nielsen (1950-2001) var landmandssøn. Han legede med sin bror i skovene omkring gården i Søhøjlandet og ved den nærliggende Mossø – inspireret af en far, der stod tidligt op for at observere fugle før morgenmaden, og en mor, der tidligt introducerede ham for bøger om insekter og planter.
Senere fulgte studierne på Aarhus Universitet og et forskningsprojekt om den danske bøgeskovs økosystemer. Hans formidable evne til at kunne identificere danske møl- og sommerfuglearter førte til en opfordring til at koble denne viden på dette projekt, men en komplet tjekliste over de danske mølarter fandtes til hans store overraskelse ikke, så virkeliggørelsen af dén blev næste skridt og emnet for hans ph.d.-studier på Københavns Universitet.
Ekspedition til Sydamerika
Han kom med en gruppe på 15 danske forskere til Argentina, hvor han i otte måneder i perioden 1978-79 var på en omfattende ekspedition. Ebbe Nielsen blev selv undervejs grebet for livet af den sydlige halvkugles mangfoldige fauna og fulgte hurtigt denne ekspedition op med andre, bl.a. også til Chile. Så det lå lige for, da CSIRO (The Commonwealth Scientific and Industrial Research Organisation) i 1981 opfordrede ham til at komme til Australien og fortsætte arbejdet der.
Ebbe Nielsens utrættelige, energifyldte og begejstrede forsknings- og formidlingsindsats gjorde ham internationalt anerkendt og værdsat i en ung alder. Han blev bl.a. medlem af USA’s Academy of Sciences og af Det Danske Akademi og høstede stor anerkendelse fra en række forskningsinstitutioner og sine mange kolleger verden over, som satte stor pris på hans engagement og åbenhed.
Biodiversiteten erkendes
Da biodiversitet for alvor blev et begreb i 1990’erne, var Ebbe Nielsen selv langt forud for denne kollektive globale erkendelse af, at det er helt afgørende, at vi ved noget om arternes mangfoldighed og deres karakteristika, hvis vi vil fortsætte med at udnytte biodiversitetens mange ressourcer. Og han så meget tidligt, at hvis den nødvendige viden som forudsætning for handling skal udvikles, må den voksende mængde data om jordens tilstand kunne forbindes og gøres lettilgængelig for forskerne.
Det førte frem til stiftelsen af GBIF (Global Biodiversity Information Facility), der overalt på jorden linker eksisterende databaser om biodiversitet med nye. Initiativet kom fra Australien, hvor Ebbe Nielsen selv var en nøgleperson i projektet, der endelig i 1999 fik OECD’s godkendelse. Han var på vej til GBIF’s stiftende konference i Montreal for at tilbyde, at Australien påtog sig organisationens sekretariatsopgave, da han i Chile døde pludseligt af et hjertestop i sin seng, barnløs, kun 50 år gammel.
Ebbe Nielsen Prisen
Nyheden om Ebbe Nielsens tidlige død chokerede naturligvis den stiftende GBIF-konference, der dog hurtigt vedtog at føre idéerne ud i livet trods tabet af en af de helt centrale nøglepersoner.
Samme GBIF-konference vedtog på stedet selv at indstifte en årlig pris på 35.000 dollars til hans ære. Den blev uddelt første gang i 2002 og er som nævnt i år for første gang givet til en dansk forsker.
Jens-Christian Svenning vil bruge pengene til at fortsætte sin informatikbaserede forskning (økoinformatik), der benytter store datamængder vedrørende biodiversitet, økologi, miljø og klima samt fylogeni (evolutionære slægtskabsforhold) til at belyse komplekse økologiske spørgsmål. Det drejer sig dels om helt grundlæggende spørgsmål inden for biologien, ikke mindst ”hvad der bestemmer artsdiversitetens fordeling på Jorden”, dels om vigtige strategiske spørgsmål, f.eks. de fremtidige klimaændringers potentielle betydning for biodiversitet og økosystemtjenester.
Den danske del af GBIF, DanBIF, har i dag sit sekretariat i København. 62 institutioner deltager i dette netværk, der p.t. giver adgang til 38 danske datasæt vedrørende biodiversitet.
Organisationens målsætning er at gøre al information om biodiversitet frit tilgængelig via internettet, og GBIF giver i dag adgang til over 300.000.000 biodiversitets-dataposter via sin portal http://data.gbif.org.