Med fremtiden for øje

Aarhus Universitet leverer solide kandidater, der står respekt om. Men nu drejer det sig om at handle med fremtiden for øje og et veludviklet blik for det samfund, universitetet er en del af – nationalt og internationalt.
Det mener den nye prodekan for kerneområdet ”Uddannelse” på Health, professor, ph.d. Berit Eika.
”Så spørgsmålet er, hvordan vi sørger for, at vores uddannelser er dynamiske, uden at vi samtidig smider barnet ud med badevandet”, siger hun.

Og hendes svar efter få uger i stolen spænder vidt. Ét af dem er at udnytte den digitale verden, som de studerende bevæger sig i, og f.eks. bruge podcast som supplement til traditionelle forelæsninger. For som hun siger det:
”Noget af stoffet er meget konkret og måske lidt dødt, så hvorfor ikke koncentrere en 45 minutters forelæsning til 15 minutters bidder, som du kan hente ned på din mobil og høre, når det passer dig?”.
Forelæsningerne ansigt til ansigt kunne så reserveres til at opdage sammenhænge, se perspektiver og reflektere over stoffet, mener hun.

Et andet svar er at øge opmærksomhed på, at flere og flere danskere kommer fra andre kulturer.
”Så når jeg taler om, at internationalisering på uddannelsesområdet er et fokusområde, handler det bl.a. om at åbne vores studerendes øjne for vores multikulturelle omgivelser og se på, om der er noget i tænkningen i andre kulturer, der kan være en barriere for sundhed”, siger Berit Eika.
”Men derudover drejer internationalisering sig selvfølgelig også om, at vi er nødt til at forberede de studerende på, at de skal agere i en international verden, lige som forskerne gør det”.

Hvem skal optages – og hvorfor?

Og set i internationalt perspektiv er der et stort frafald på medicinstudiet.
”Så jeg er ikke fremmed for at se på optagelseskriterierne, altså hvem det er, vi optager på studierne, og hvorfor. For det er både spild af penge og af de unge menneskers tid, når de dropper ud af et studie undervejs”, siger Berit Eika.
”Altså, vi har jo ingen problemer med rekruttering på bachelor- og kandidatuddannelserne. Men en modernisering og justering af optagelseskriterierne kunne gøre de studerende mere bevidste om deres valg: Det er jo f.eks. ikke sikkert, at man, selvom man har et gennemsnit på 10 og klarer medicinstudiet uden de store problemer, kan holde ud at være på vagt og skulle træffe valg på et ofte usikkert grundlag. Men sådan er virkeligheden”.
”Så hvis vi kan gøre det mere klart for de unge, hvad de går ind til – f.eks. med en eller anden form for test eller dialog med underviserne - så tyder forskningen på, at det kan have en beskyttende virkning på frafaldet”.

Også de såkaldte ”aftagerpaneler” kan muligvis komme i spil i den sammenhæng; det står højt på den nye prodekans agenda at analysere, hvilke kompetencer og input medlemmerne af aftagerpanelerne har med henblik på at forme samarbejdet mest hensigtsmæssigt.

Kobling mellem sygdom og sundhed

I det hele taget vil en analytisk tilgang til området være i højsædet i hendes arbejde, varsler hun, og det vil også gælde, når hun skal i gang med at sætte sig ind i alle uddannelserne på det nye hovedområde.

Allerede nu har hun dog blik for de muligheder, som et samarbejde f.eks. med Institut for Idræt kan skabe:
”Det er meget positivt, at vores uddannelser kan koble et sygdomsperspektiv med sundhed – det kan f.eks. skabe nye muligheder, når vores studerende skal forstå betydningen af motion for den aldrende befolkning, forstå betydning af motion til gravide, mod depression, for demente osv.”.

For det handler i hendes optik om at åbne op til omgivelserne – både de nationale, de internationale og de helt nære f.eks. på afdelingerne rundt omkring. Faktisk har hun en vision om at sende studerende på antropologisk mini-feltarbejde på deres egne fremtidige arbejdspladser i sundhedssektoren, for som hun siger det: Det kan være rigtig gavnligt at opdage, hvordan virkeligheden ser ud med andre menneskers briller, hvad enten de er patienter, pårørende eller andre faggrupper.