Refusion af meromkostninger for rejsende

I forbindelse med askeskyen fra Island har en række rejsende medarbejdere på AU været påført meromkostninger til ekstraophold, ændringer osv.

Det er den enkelte enhed/rejsende, der for hver sag skal sikre størst mulig dækning eller refusion af disse ekstraudgifter hos flyselskaberne, så AU økonomisk belastes mindst muligt.

Via Travel vil være behjælpelig med at oplyse adresser mv., hvortil krav skal sendes. Via Travel kan også påtage sig at køre sådanne sager mod et aftalt gebyr på 300 kr. AU's aftale er en nettoprisaftale, hvorfor det er godkendt, at der opkræves et gebyr for den sagsbehandling, som AU undgår.

Der er ret restriktive dokumentationskrav for de omkostninger, man kan forlange refunderet.

For nærmere informationer kontakt Torben Jensen, AU Indkøb, tlf.: 8942 1202, e-mail TJ@adm.au.dk.