Sluk lige for musikken, vi arbejder
Det summede af energi og forventningerne var store, da Aarhus University Library officielt blev etableret ved et møde for biblioteksmedarbejdere på AU og Statsbiblioteket.
Tidligere var der 22 forskellige biblioteker på Aarhus Universitet. Nu er der ét samlet.
Navnet er Aarhus University Library.
Det nye bibliotek blev officielt etableret ved et stormøde onsdag i sidste uge, hvor 108 biblioteksmedarbejdere fra Aarhus Universitets biblioteker og Statsbiblioteket var mødt frem. Mange havde aldrig mødt hinanden før, til trods for at de alle er tilknyttet den samme arbejdsplads og arbejder inden for samme område.
Det bliver der dog rig mulighed for i fremtiden. Det nye bibliotek betyder nemlig, at biblioteksmedarbejderne samles i seks servicebånd, som går på tværs af universitetets hovedområder - og på tværs AU og Statsbiblioteket. Samarbejdet i servicebånd skal give medarbejderne større mulighed for at dele viden og udvikle specialiserede ydelser i fællesskab. Servicebåndene er også en faglig matrixorganisering, hvor hvert servicebånd ledes af en biblioteksleder med fagligt ansvar for servicebåndets ydelser, mens personaleansvaret er forankret hos en biblioteksleder på hvert hovedområde, hvor biblioteksmedarbejderne er tilknyttet et betjeningssted, som er deres daglige arbejdsplads.
”Der bliver en større pulje af viden og kompetencer, som flere får adgang til. Og det bliver til gavn for både forskere, studerende, og ikke mindst biblioteksmedarbejderne selv. Der bliver stadig fokus på driften og den nære service, men ved at samle kræfterne får vi langt bedre muligheder for at udvikle nye tjenester”, fortæller Per Lindblad Johansen, der er universitetets chef for AU Library.
Stærkt partnerskab
Det nye bibliotek afspejler en vision om at skabe et optimalt samarbejde mellem universitetet og Statsbiblioteket. Derfor deltog godt 30 medarbejdere fra Statsbiblioteket, som indgik i dagens arbejde med samarbejdspartnerne fra universitetet.
Mødedeltagerne blev blandt andet bedt om at udpege konkrete 100-dages projekter, som vil kunne være med til at udvikle det nye bibliotek.
”Opgaven blev løst med stort engagement, må man sige. Vi måtte afsætte ekstra tid til gruppediskussionerne, og vi blev endda bedt om at slukke for musikken i pausen, fordi folk gerne ville i gang med arbejdet igen. Det hele mundede ud i knap 80 projektidéer, som vi nu vil udforske nærmere”, siger Ellen Knudsen, Statsbibliotekets chef i ledelsen af AU Library.
Ikke status quo
Det første projekt blev dog vedtaget allerede på selve mødet. Her besluttede man at lave en samlet kortlægning over de kompetencer, som det samlede Aarhus University Library rummer.
Også her havde mødedeltagerne svært ved at holde sig tilbage, og der blev med det samme gjort opmærksom på, at kortlægningen ikke skulle blokere bibliotekets videre udvikling.
”Det er meget vigtigt, at kortlægningen ikke fører til status quo. Når vi finder ud af, hvem der har hvilke evner, og hvad der er best practice på forskellige områder, så skal der stadig være mulighed for, at organisationen og medarbejderne kan udvikle sig yderligere”, indvendte Lisbeth Raahauge Karlsson, som er tilknyttet biblioteket på Institut for Æstetik og Kommunikation.
Læs interview med Per Lindblad Johansen i næste uge.
De seks tværgående servicebånd
- Process and archiving
- Learning Commons
- Research support
- Information literacy
- E-learning support
- Scholarly publications