AU Forskning og Talent understøtter Aarhus Universitets kerneaktiviteter inden for forskning, talentudvikling og internationalisering. Områderne er samlet administrativt for at opnå sammenhæng og synergi mellem fagligt beslægtede indsatsområder.
AU Forskning og Talent Arts, markedsfører Arts’ internationale uddannelser og rekrutterer studerende til disse. Ansøgningsprocessen håndteres af AU Studier, mens velkomst til Aarhus Universitet håndteres af AU Forskning og Talent, herunder fælles koordineret introprogram for alle internationale studerende (både gæstestuderende og full degree) ved International Center.
AU Forskning og Talent Arts vejleder alle Arts’ studerende om muligheden for udlandsophold. Dette gøres ved den AU-fælles International Day samt ved lokale arrangementer på Arts og på fagene. Det gøres i samråd med de faglige miljøer og med AU Studier, Arts (Vejledning og Studieinformation). Den personlige vejledning foregår i Studiecenteret, både ved AU Forskning og Talent, Arts, og AU Studier, Arts. AU Forskning og Talent informerer om mulige partneruniversiteter og disses faglige forhold mens AU Studier, Arts, informerer om forhåndsgodkendelser og studiemæssige forhold for den enkelte studerende.