AU på ret kurs efter et hårdt 2022

Prognosen for 2023-regnskabet ser positiv ud, og AU har udsigt til at nå sine budgetmål de kommende år. Det giver universitetet et fornuftigt afsæt til at håndtere økonomiske konsekvenser af kandidatreformen.

Foto: Lars Kruse / AU Foto

Ovenpå et svært år i 2022 satte Aarhus Universitets bestyrelse to økonomiske mål: Dels skulle AU arbejde hen imod et driftsbudget i balance, og dels skulle egenkapitalen genopbygges til at udgøre 10 pct. af omsætningen. Begge disse mål har Aarhus Universitet taget vigtige skridt mod at indfri. Det var derfor en optimistisk bestyrelsesformand, der på årets sidste møde fik præsenteret årsprognosen for 2023 og budgettet for 2024-2027:

”Som tingene ser ud lige nu, er det absolut realistisk at få skabt den nødvendige balance mellem indtægter og udgifter de kommende år. Samtidig tyder meget på, at Aarhus Universitet også vil kunne øge egenkapitalen og nå sit mål på 10 procent af omsætningen – også selv om omsætningen stiger, hvilket stiller større krav for at nå til de 10 procent. Det er de to centrale økonomiske sigtelinjer for universitetet, så bestyrelsen er godt tilfredse med udviklingen. Vi vægter højt, at der igen er et økonomisk stabilt AU i vækst”, fortæller Birgitte Nauntofte.

Overskud i sigte

Årsforventningen til 2023 er baseret på aktiviteterne i årets første otte måneder. Det endelige resultat foreligger først nogle måneder inde i det kommende år, så derfor kan tallene flytte sig, inden der sættes to streger under facit i det endelige regnskab.

Foreløbig forventer Aarhus Universitet at slutte året med et overskud på 116 mio. kroner, og det er i så fald et noget bedre resultat end det budgetterede. Den forventning bygger på, at der er udsigt til et væsentligt større afkast på de finansielle poster end forventet. Desuden ser driften ud til også at bidrage positivt til årsresultatet, som kendes endeligt i foråret.

2023 har desværre budt på nødvendige personaletilpasninger i enheder med ubalance mellem indtægter og udgifter. Det har forbedret universitetets samlede økonomi og rustet de pågældende enheder til de kommende år. Hertil kommer, at universitetets forbrug af eksterne bevillinger har været markant større end forventet i 2023, hvilket har bidraget væsentligt til et positivt driftsresultat allerede i indeværende år.

Væsentlige engangsudgifter i de kommende år

Budgettet lægger op til, at AU i årene 2024 og 2025 vil få et mindre underskud på driftsbudgettet, mens det kommer i balance fra og med 2026. Dermed bliver universitetets løbende drift ikke afhængig af afkast fra de finansielle investeringer. Det betyder, at målet om en større robusthed ser ud til at blive opfyldt, og det er et vigtigt afsæt, når vi kigger længere ud i fremtiden:

”Der kommer nogle væsentlige engangsudgifter i 2025 og 2026 – dels på grund af udbygningen af AU Viborg, dels i forbindelse med flytningen af flere fagmiljøer ind i Universitetsbyen. Det kan vores økonomi bære. Men fra 2027 og frem har vi en ubekendt faktor i kraft af kandidatreformen, og vi ved endnu ikke, hvorledes den kommer til at påvirke vores økonomi. Derfor er det vigtigt, at vi sikrer et godt fundament”, siger universitetsdirektør Kristian Thorn.

Taxameterforhøjelse skaber sikkerhed

Rektor Brian Bech Nielsen ser ligeledes positivt på de økonomiske udsigter:

”Aarhus Universitet stod i en svær situation med sidste års underskud på driften. Det har krævet en målrettet indsats og svære beslutninger både på fakulteterne og i administrationen. Derfor er det glædeligt, at det virker til, at vi har retning mod den stabilitet, der gør det muligt at fortsætte udviklingen af universitetet både fagligt og fysisk”.

Ligesom universitetsdirektøren peger rektor på kandidatreformen som et væsentligt usikkerhedsmoment for uddannelsesøkonomien fremover både på fakulteterne og på AU-niveau. Han fremhæver dog samtidig permanentgørelsen af taxameterforhøjelse på humaniora og samfundsvidenskab som en vigtig modvægt.

”I flere år har det nærmest helt frem til årsskiftet været usikkert, om vi pludselig ville stå med en stor manko på grund af et fald i taxametertaksten på humaniora og samfundsfag. Nu er det heldigvis lykkedes at samle regeringen og Folketinget om at sikre forhøjelsen fra 2024 og frem. Det har stor betydning for de faglige miljøer at have den sikkerhed”.

Det endelige regnskab for 2023 præsenteres for bestyrelsen i foråret 2024.