Besparelser på Fællesområdet fra og med 2022

Fra og med 2022 fjernes den årlige 2%-besparelse, som Fællesområdet har haft siden 2015. Til gengæld er der behov for at foretage en generel varig besparelse på Fællesområdet for at få budgettet i balance. Lokale processer er i gang.

Der er behov for besparelser på Fællesområdet. Fællesområdet omfatter blandt andet universitetets fællesudgifter til centrale IT-systemer og licenser, bygningsomkostninger til husleje, renovering, regnskabstekniske poster som renteindtægter og -omkostninger samt udgifter til løn og kontorhold til Fællesadministrationen (de 6 vicedirektørområder), Universitetsledelsens Stab, CED og Erhverv og Innovation. Foto: Ida Jensen AU foto

Som det fremgår af budget 2022, er der behov for at gennemføre en varig besparelse på godt og vel 25 mio. kr. på Fællesområdet. Budgettilpasningen skyldes først og fremmest, at universitetsledelsen har besluttet, at der skal foretages en samlet budgetregulering på 10 mio. kr. fra og med 2022, for til gengæld at undgå 2%-besparelser på Fællesområdet i de kommende år. Lokale processer er så småt gået i gang, så tilpasningerne kan ske, hvor det er mest hensigtsmæssigt i de enkelte enheder.

”Gennem de seneste 7 år, har vi hvert år sparet 2% på Fællesområdet – det er vi lykkedes med ved løbende at gøre en stor og anerkendelsesværdig indsats for at optimere driften. Selvom vi løbende skal se kritisk på vores processer, kan vi ganske enkelt ikke blive ved med at optimere med samme høje kadence, uden at det vil gå ud over kvaliteten af vores arbejde og potentielt sætte vores arbejdsglæde og motivation på spil – derfor griber vi nu til en samlet besparelse, som vi gennemfører med nøje øje for, hvad der har færrest negative konsekvenser for medarbejdere og for universitetet som helhed ”, siger universitetsdirektør Arnold Boon.

Udover at fjerne de årlige 2%-besparelser skyldes behovet for budgettilpasningen også et underskud, som bl.a. er kommet som følge af betydelig opdrift i udgifter til universitetets licenser på grund af prisstigninger.

En stor del af besparelserne er fundet

Budgettet på Fællesområdet omfatter blandt andet universitetets fællesudgifter til centrale IT-systemer og licenser, bygningsomkostninger til husleje, renovering, regnskabstekniske poster som renteindtægter og - omkostninger samt udgifter til løn og kontorhold til Fællesadministrationen (de 5 vicedirektørområder), Universitetsledelsens Stab, CED og Erhverv og Innovation.

Omkring halvdelen af besparelsen er allerede løst ved at ændre i universitetets investeringsprofil, så der forventes et højere afkast, samt ved at reducere i de strategiske puljemidler, vækstmidler til E&I og CED’s rammebevilling. Den resterende del af besparelsen skal findes i de øvrige poster på Fællesområdet.

”Vi er mange enheder om at bidrage til den samlede besparelse, og dermed er der også mange muligheder for at løse udfordringen. Men vi kan ikke undgå, at tilpasningerne vil kunne mærkes nogle steder i organisationen, bl.a. fordi nogle opgaver bortfalder”, siger Arnold Boon og understreger, at relevante ledere bestræber sig på i videst muligt omfang at undgå uønskede afskedigelser.

Forventeligt vil nogle medarbejdere opleve, at der ikke ansættes en ny kollega ved ubesatte stillinger, enkelte vil opleve, at der sker ændringer i opgavesammensætningen, og i nogle enheder vil der være lidt færre midler til fx kompetenceudvikling og it-udstyr. Samarbejdspartnere internt på universitetet vil formentlig opleve, at der sker en ændring i nogle af de ydelser og services, de plejer at få.

”Vi løber stærkt, nye opgaver kommer til, og der er stor efterspørgsel på vores services, ydelser og rådgivning - administrationen leverer en stor og værdsat indsats. Men vi kan ikke ”bare” løbe stærkere. Vi skal levere kvalitet, og det skal samtidig være attraktivt at arbejde på Aarhus Universitet. Derfor er vi nødt til at tilpasse vores opgaveportefølje til den økonomiske ramme, vi har”, siger Arnold Boon.

Den generelle besparelse har været drøftet i Administrationens Samarbejdsudvalg. Den videre proces tilrettelægges lokalt i de enkelte enheder, hvor der nu også vil være drøftelser i de Lokale Samarbejdsudvalg om, hvordan tilpasningerne mest hensigtsmæssigt implementeres i de enkelte enheder.