Debat: Det første skridt mod en ambitiøs dansk forskningspolitik i Europa

Indlægget er bragt i Berlingske mandag d. 11. marts 2024

Vi har i Danmark forskning på allerhøjeste niveau, og danske universiteter og virksomheder samarbejder med de bedste forskningsmiljøer i Europa.

Desværre benytter vi i Danmark en beregningsmodel for den offentlige finansiering af forskning, der underminerer forskernes engagement i Europa.

En række regeringer har siden 2016 lagt et loft over det offentlige forskningsbudget på 1,0 procent af BNP. I den nuværende opgørelse af dette loft anvender Finansministeriet det samlede hjemtag af midler fra EUS forskningsprogram, Horizon Europe, til danske institutioner og virksomheder som en del af beregningsgrundlaget.

Det betyder, at når danske forskere og virksomheder henter midler fra EU til Danmark, giver dette ikke flere penge til forskning og innovation i Danmark. Det reducerer i stedet det beløb, som den danske stat bidrager med, så det samlede offentlige forskningsbudget fortsat er 1,0 procent af BNP.

Dermed har hverken de danske forskningsinstitutionereller virksomheder noget særlig stærkt incitament til at øge deres engagement i det europæiske forsknings- og innovationsprogram.

Løsningen er heldigvis ligefor: I stedet for at bruge det samlede danske hjemtag af midler fra Horizon Europe som en del af forskningsbudgettet, kunne Finansministeriet blot anvende det økonomiske bidrag, som Danmark giver til EUs forsknings- og innovationsprogram.

De penge, som forskningsinstitutionerne og virksomhederne derudover tiltrækker til Danmark, ville dermed ikke blive modregnet i det danske budget.

Måske er årsagen til, at dette ikke er sket endnu, at det vil medføre, at staten skal øge sine bevillinger til forskning med mellem 300 og 400 millioner kroner årligt. Det kan lyde af meget, men det er faktisk et mindre beløb, når man tænker på, at det samlede offentlige forskningsbudget udgør over 25 milliarder kroner.

Pengene vil også være rigtig godt givet ud, fordi de for eksempel vil kunne anvendes til at styrke Danmarks internationale forskningssamarbejde yderligere – herunder en fælles indsats for at hjemtage endnu flere midler fra EU, end vi gør i dag.

Vi befinder os samtidig i et internationalt kapløb, hvor mange andre lande øger deres udgifter til forskning og innovation. På trods af vores afhængighed af forskning og innovation, så er de samlede danske udgifter hertil kun omkring gennemsnittet for OECD.

Hvis Danmark skal kunne følge med i den stigende internationale konkurrence, er der behov for, at vi øger vores ambitionsniveau.

Vi opfordrer derfor til, at Folketinget hurtigst muligt beslutter, at Finansministeriet skal ændre beregningsmodellen. En ændring af den nuværende praksis vil sende et stærkt signal om, at Danmark er klar til fuldt ud at omfavne de muligheder, som EUs forsknings- og innovationsprogram byder på.

For et lille land som Danmark, der er så afhængig af forskning og innovation, er det ikke bare en mulighed – men en nødvendighed – at samarbejde med vores europæiske kolleger.

Vi bør ikke hovedløst holde fast i den nuværende praksis for modregning af EU-forskningsmidler i forhold til 1,0 procent målsætningen. Lad derfor en lille ændring i en beregningsmodel blive det første skridt i en langt mere ambitiøs danskforskningspolitik i Europa.

Mikkel Harder er underdirektør i Dansk Industri, Lisbeth Lintz er formand for Akademikerne, Mette Alberg Mosgaard er formand for uddannelses- og forskningsudvalget hos IDA, Mikael Bay Hansen er sekretariatschef i Dansk Metal, Anders Hoff er politisk chef for forskning og innovation i Lif, Brian Bech Nielsen er formand, Danske Universiteter, Lia Leffland er akademidirektør i ATV, Jacob K. Clasen er viceadministrerende direktør i Danske Rederier, Jan Hylleberg viceadministrerende direktør i Green Power Denmark, Camilla Gregersen er formand for DM, Stine Pilegaard Jespersen er underdirektør i Dansk Erhverv, og Ragnar Heldt Nielsen er direktør i GTS-foreningen