”Efter 25 år troede jeg, at jeg havde set de fleste typer kriser”

Det første, professor Winni Johansen bemærkede ved Sophia Opatska, var hendes helt anderledes blik på krigen i Ukraine. Det var maj 2022. Den russiske aggressor havde to måneder forinden invaderet landet og jaget ukrainere på flugt. Præsident Zelenskyj var udnævnt til folkehelt, og mediedækningen kredsede om krigshandlinger, våbenmangel og flygtningestrømme. Og så stod Sophia Opatska pludselig på Aarhus Universitet og talte om de ukrainske virksomheder, der kæmpede for at overleve!
Sophia Opatska var én af de fordrevne. Med et afsæt som prorektor og forsker ved Ukrainian Catholic University kom hun til Aarhus Universitet på et fellowship ved Aarhus Institute of Advanceds Studies og landede på Institut for Virksomhedsledelse. Her er Winni Johansen professor i kriseledelse og krisekommunikation. 

”Sophia gav på et fællesmøde en præsentation af sit forskningsfelt om erhvervsliv og økonomi – og om de bekymringer og usikkerheder, som krigen medførte for virksomheder i Ukraine. Stort set alt om Ukraine handlede på det tidspunkt om, hvad der skete på slagmarken og om flygtninge, så det var et helt nyt blik for mig. Virksomheder var jo i kæmpekrise, men fik nærmest ingen international opmærksomhed. Det pegede lige ind i mit forskningsområde - altså hvordan man leder og kommunikerer under kriser. Så jeg blev nysgerrig”, fortæller Winni Johansen. Hun underviser og forsker bredt i ledelse og kommunikation, herunder i kriseledelse ved Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus BSS på Aarhus Universitet.

Virksomheder i kriser

Kort tid efter fandt Sophia Opatska sammen med lektor Adam Gordon, ligeledes fra Institut for Virksomhedsledelse, om et studie, der undersøger, hvordan ukrainske virksomheder navigerer under krig.

”Der gik ikke lang tid, før jeg fik mig inviteret ind i deres snakke og blev en del af samarbejdet”, fortæller Winni Johansen om de drøftelser, som mundede ud i et forskningsprojekt om, hvordan ukrainske virksomheder fungerer under krig. Og hvad man som virksomhedsejer skal forberede sig på, når ens ansatte er indkaldt til hæren, ens bygninger bliver bombet, eller økonomien er i frit fald, fordi man ikke kan producere sine varer. Måske det hele på én gang.

I efteråret 2023 publicerede de en videnskabelig artikel i Journal of Contingencies and Crisis Management, og nu tager de tre kolleger de første skridt til at undersøge, hvordan virksomhederne har det i dag, to år efter krigen blev indledt.

Angreb på a-kraftværk blev vendepunkt

I dag er Sophia Opatska tilbage på Ukrainian Catholic University i Lviv i det vestlige Ukraine. Via en Zoom-forbindelse lader hun tankerne løbe tilbage til dagene, hvor hun besluttede at forlade sit hjemland.

”De første uger af invasionen var jeg i tvivl om, hvorvidt vi skulle rejse. Også selv om vi fik mange opkald og e-mails fra udenlandske venner, som undrede sig over, at jeg kunne blive i Ukraine med to børn. Vendepunktet kom, da Zaporizhya kernekraftværket blev indtaget af russerne. Da indså jeg, at vi var nødt til at tage afsted”, siger Sophia Opatska om flugten, som i første omgang gik til København. Venner åbnede velvilligt deres hjem, men Sophia Opatska indså, at en mere permanent løsning var påkrævet.
En søvnløs nat googlede hun sig til muligheden for fellowships til forskere på flugt fra krigen i Ukraine. Det var perfekt, siger Sophia Opatska i dag.

”Jeg ansøgte mandag morgen, og torsdag fik jeg besked om, at min ansøgning var accepteret. Og så flyttede vi til Aarhus”.

Værdifuld sparring mellem kolleger

Sophia Opatska genkalder sig sin præsentation på Institut for Virksomhedsledelse, hvor der særligt var to, som rakte hænderne op og spurgte uddybende. Winni Johansen og Adam Gordon.

”Det var tydeligt, at her var der nogen, som lyttede efter, hvad jeg havde på hjerte. Og så begyndte vi at snakke”, fortæller Sophia Opatska. Det fælles studie baserer sig på data fra interviews, som Sophia Opatska har gennemført med ejere og ledere af 20 ukrainske virksomheder. Målet har været at få indblik i, hvilke kompetencer og lederegenskaber en virksomhedsejer gerne skal besidde, når der udbryder krig.  

Sophia Opatska oplever, at samarbejdet med de nye kolleger fra Aarhus var uhyre værdifuldt.

”Adam og Winni stiller spørgsmål, som får mig til at tænke en ekstra gang - og de bidrager med en international synsvinkel, som tilfører mit blik på Ukraine en nødvendig distance. Winni er ekspert i kommunikation og ledelse, og Adam hjalp med strategi og  planlægningen. Deres bidrag har været en stor støtte i arbejdet med at samle data”, siger Sophia Opatska.

Har set de fleste kriser

For Winni Johansen åbnede der sig også en ny verden i samarbejdet med instituttets ukrainske fellow.

”Efter 25 år troede jeg, at jeg havde set de fleste typer kriser; naturkatastrofer, metoo og skandaler. Men kriseledelse i en krigskontekst var nyt for mig, og der er heller ikke meget forskning i feltet. Men det er utrolig relevant, for det geopolitiske fylder stadig mere, så jeg er langtfra færdig med at udforske virksomhedsledelse under krig”, siger Winni Johansen.

Selvom Sophia Opatska er tilbage i Ukraine, er forbindelsen med hende og Winni Johansen stadig varm. De har været i Prag for at præsentere deres fælles forskning ved en konference, og Sophia Opatska har været tilbage på Aarhus Universitet som gæst. Denne gang boede hun privat hos Winni Johansen i hendes byhus tæt på universitetet.

”Vi havde en professionel tilgang fra starten, men det har udviklet sig til også at være en personlig relation, som jeg er meget taknemlig for. Ligesom jeg er taknemlig for det tilbud, som Aarhus Universitet stillede til rådighed. Winnis og mit venskab har ikke haft betydning for forskningsresultatet, men det har ganske sikkert gavnet processen”, lyder det fra Sophia Opatska.